« Tilbage til søgeresultaterne

Meddelelse.

« Se emneord

Halv Friplads for Kvinder. Bestyrelsen for Undervisningsanstalten "København". Stockholmsgade 7, har vist Kvindelig Fremskridtsforening den Velvilje, at overlade til dennes Bestyrelse, at besætte en halv Friplads for en Kvinde, som vil tage Artium, og en halv Friplads for en Kvinde, som vil tage Prælimiuærexamen. (Da almindelig Betaling for Undervisning til Artium er 300 Kr. aarlig, bliver det altsaa 150 Kr. aarlig, som skal erlægges. Til Præliminærexamen er almindelig Betaling 150 Kr., og bliver det altsaa 75 Kr. aarlig, som erlægges.)


Idet vi med Tak modtage dette smukke Tilbud, anmode vi de Kvinder, som vil studere, og som kan ønske at komme i Betragtning ved disse halve Fripladsers Besættelse, at henvende sig enten mundtlig eller skriftlig til Formanden for Kv. Fr., Fru Johanne Meyer, Naboløs 4. K.


- Dansk Fredsforening. Valg til Hovedbestyrelsen udskrives herved. Ifg. Vedtægternes § 2 afgaar i Aar 3 af dens 5 Medlemmer, nemlig: Fr. Bajer, R. P. Rasmussen og P. Svejstrup (alle villige til at modtage Genvalg). Ifølge Sædvane kan enhver Kreds indsende saa mange Stemmesedler, som den i 1889 har indsendt Medlemsbidrag; og "ved Valget kan ethvert Medlem kaste sine Stemmer paa en eneste Kandidat eller fordele dem paa to eller flere." Stemmesedler maa inden Lørdag den 28. December være indsendte til den ikke afgaaende Næstformand, Red. af "Hvad vi vil", Fru Johanne Meyer, Naboløs 4, København K. Kbh. N., d. 30/11 1889.


Fredrik Bajer.


Form. for Dansk Fredsforening.