Fra Kvindeudstillingen i Chicago 1893

I

Verdensudstillingens Kvindekomité (The Board of Lady Managers), der først bestod af Repræsentanter for alle de forenede Stater og udførte det kolossale Arbejde at starte og gennemføre Kvindernes berømte Udstilling i Chicago, udvidede sig hurtig ved Optagelse af Repræsentanter fra alle Verdens Lande og opnaaede derved at danne en Organisation af Kvinder Verden over, som endnu var ukendt i Historien. Foruden saadanne Kvinder, der uden Hjælp af Rang eller Rigdomme, men kun ved egen Dygtighed var naaet op til høje Stillinger, lykkedes det den amerikanske Damekomité - et Sindbillede paa Dygtigheden, der besejrer Fornemheden - at tælle adskillige regerende Kvinder blandt sine Medlemmer.

Dronningen af Italien, der overtog Præsidiet for den italienske Komité, ledede selv Arbejdet og sendte Chicagoudstillingen sin enestaaende Samling af historiske Kniplinger, hvoraf nogle daterer fra Aar 1000 f. Kr., og som aldrig nogen Sinde før havde været udenfor Italien. Jævnsides denne Udstilling af historiske Kniplinger indtog Samlingen af Nutidens Kvindearbejde i Italien, og heraf igen Bondestandens Kniplearbejder, en fremragende Plads.

Rusland, med Kejserinden i Spidsen, sendte sine sjældne Broderier og Kniplinger, der er saa ejendommelige for dette Lands Industri.

I Frankrig modtog Madame Carnot Præsidentskabet; hun stiftede Komitéer, der, bestaaende af indflydelsesrige, dygtige Kvinder, leverede et stort og smukt Arbejde.

Dog ikke i alle Lande var Kvinderne modne til at indtræde i Organisationen. Regeringen i Tunis beklagede, at Fordommene der til Lands endnu var for stærke til at tillade Landets Kvinder at deltage i offentlige Affærer.

Den belgiske Damekomité udførte efter Opfordring det møjsommelige Arbejde at tilvejebringe en Statistik over Kvindernes Stilling i Belgien samt deres industrielle Frembringelser. En saadan Statistik havde ikke eksisteret før, og Damerne selv forbavsedes ikke mindst over den store Mængde nye og værdifulde Oplysninger, som herved aabenbaredes.

Dronningen af England, der havde en lille Udstilling af eget Haandarbejde, ledsagede sin Sending med den Bemærkning, at hun ellers ikke interesserede sig for Udstillinger, men at hun ønskede at give de amerikanske Kvinder et særligt Bevis paa Sympati i Anledning af deres Bestræbelser til bedste for Kvinden.

Ogsaa Japan, der først nægtede sin Deltagelse, fik man med, idet man opnaaede at interessere Kejseren og navnlig Kejserinden derfor, saa at hun stillede sig i Spidsen for Arbejdet.

Dronningen af Siam afsendte en Delegeret, som havde det Hverv at undersøge, hvor højt andre Landes Kvinder var naaede i Kultur, saa at Siam ved at lære deraf kunde højne Kvindens Stilling.

Fra Syrien og flere andre orientalske Lande modtoges lignende Svar. Der er ingen Skoler, Kvinderne er ikke intelligente nok til at tage Arbejdet op. Saavel Religion som Sædvane og Vedtægter lægger et saadant Tryk paa dem, at i det mindste den nuværende Generation vil være absolut uimodtagelig for Reformer. Frem for alt maa Ønsket om noget bedre vækkes hos dem, men den aandelige Sløvhedstilstand, hvori de lever, lader Maalet synes fjærnt. Og dog, ogsaa derfra, hvor Natten syntes sortest, fik man Beviser paa vaagnende Forstaaelse, idet enkelte indfødte Kvinder lovede at gøre, hvad de kunde for at sende Udstillingsgenstande til Trods for det officielle Afslag.

De amerikanske Kvinder havde intet let Arbejde; mange Gange truedes det store Foretagende af uforudseelige Hindringer, men deres kloge, diplomatiske Fremgangsmaade i Forbindelse med den frivillige Hjælp og Sympati, der fra Kvinder i alle Verdens Lande blev dem ydet, lettede i høj Grad Byrderne. Interessen for det store Arbejde vaktes ogsaa hos saadanne Kvinder, der ellers kun lever for deres selskabelige Pligter. Flere Steder fik man i Begyndelsen kun Smil til Svar paa Opfordringerne fra Chikago, men det viste sig, at Frimureriet blandt Kvinder var saa stærkt, at ingen Forklaring var nødvendig. Alle fornemme Kvinder rustede sig for at række deres mindre heldig stillede Søstre en hjælpsom Haand ved at aabne et nyt Marked for deres Varer. Og i denne Henseende var det, at den russiske Kejserinde og den italienske Dronning viste Vejen ved at sende store Samlinger af saadanne Arbejder, som i deres Hjemstavn udføres af Bondestandens Kvinder, der under Majestæternes Ledelse er organiseret i store Foreninger, hvis Formaal er at afsætte deres Haandarbejde.

Chicagoudstillingen blev saaledes ikke alene af den Grund en Vinding for Kvindekønnet, at man fik en Oversigt over dets materielle Frembringelser, men man opnaaede et Resultat af en varigere Art, idet ledende Kvinder fra alle Lande udvekslede Tanker og sluttede sig sammen med et fælles Maal for Øje.

Endelig gav de regerende Kvinders Anerkendelse og Bifald Kvindekomitéen den officielle Karakter og det Præg af Værdighed, uden hvilket den og dens Værk næppe havde opnaaet saa stor en Berømmelse.