Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.
Dansk Kvindesamfund afholdt offenligt Møde Fredagen den 1ste Februar.
Mødet var vel besøgt og af stor Interesse, Dr. cand. Jur. & polit. Trap indledede en Diskussion om Forslaget til Lov om Arbejdsretter og Enighedskamre.
Dette Lovforslag blev vedtaget af Folketinget ved 3dje Behandling 1894, og er paa ny i Aar forelagt Landstinget af Justitsministeren.
I Diskussionen deltog foruden Indlederen Hr. Kontorchef Emil Meyer, Hr. Højesteretssagfører Høgsbro, Forslagstilleren, Hr. Direktør Bramsen, Kommunelærerinde Birgitte Berg Nielsen, Kommunelærerinde Anne Bruun og Hr. Landstingsmand P. Knudsen.
Indlederen gennemgik Arbejdsretternes Historie. - Disse var i England skabt ad privat Vej, idet den første Arbejdsret dannedes af Mundella i 1860. Paa Kontinentet var Staten traadt til. - Arbejdsretter findes nu i Frankrig, Tyskland, Belgien og Schweiz, og alle Vegne var man enige om, at de havde udrettet meget godt. Det danske Lovforslag støttede sig til det tyskee forsaavidt Enighedskamrene knyttedes til Arbejdsretterne, men afveg dog i meget herfra..
Enighedskamre, var noget endnu temmelig nyt og uprøvet. Indlederen mente nok, at det i Begyndelsen særlige Arbejdsretterne, der fik nogen Betydning, hvor megen Brug der vilde blive gjort af Enighedskamrene, vil først Tiden vise.
Arbejdsretterne skal være faste Institutioner, af en Formand og et Antal Bisiddere, lige mange for Arbejdsgivere og Arbejdere, valgte respektive af begge. Formanden vælges af Kongen og vil antagelig hyppigst blive en Jurist.
For disse Domstole skal indankes alle Tvistepunkter, som maatte fremkomme om bestaaende Arbejdskontrakter, saasom Bøder, Kontraktbrud o. s. v., dog maa den omtvistede Sum ikke overstige 200 Kr. Domme, afsagte af disse Domstole er inappellable.
Man vil ved disse Arbejdsretter vinde en baade saglig og mere hurtig Afgørelse, end man kan vente hos de almindelige Domstole. Ret til at vælge Bisiddere havde Forslagsstilleren ment ogsaa burde gives til Kvinder, da disse, for mange Fags Vedkommende er omtrent ene om Arbejdet. Forslagsstilleren var herved gaaet videre end noget andet Land; men Landstinget havde ifjor udstemt denne Bestemmelse.
Forslagsstilleren og Indlederen mente imidlertid, at Sagen var af saa stor social Betydning, at selv om vi ikka fik Kvindernes Valget til Arbejdsretterne med, maatte Sagen ikke derfor falde. Ogsaa vilde Kvindernes Indflydelse paa Sammensætningen af Enighedskamrene i Fremtiden faa større Betydning for dem selv, og dertil, mente man, kunde Kvindernes Valgbarhed som Tillidsmænd lettere føres igennem. Der er her ikke Tale om nogen særlig Valgret, da Tillidsmændene vælges af de Delegerede og Arbejdsretten.
Enighedskamrene bygges over Arbejdsretterne, idet Formanden for disse skal tage Initiativ og faa oprettet Enighedskammer, naar Stridigheder mellem Arbejdsgivere og Arbejdere lader befrygte Udbrud af Store Strejker eller Lock-outs, saafremt han ikke alt er bleven opfordret dertil af begge Parter eller den ene af dem.
Begge de stridende Parter udvælger deres Delegerede, og her er Kvinder saavel valgberettigede som vistnok ogsaa valgbare. Naar disse Delegerede alle bliver enige om, at Formandspladsen skal besættes af, en bestemt navngiven Person, der er villig til at paatage sig dette, viger Formanden i Arbejdsretten Pladsen, i modsat Fald overtager han Formandspladsen.
Formanden tilkalder Bisiddere og udnævner Stedfortrædere for disse; men desforuden kan begge Parters Delegerede udvælge Tillidsmænd, og Kamret kan desuden efter egen Beslutning supplere sig med Tillidsmænd for begge Parter, der ogsaa kan være andre end Arbejdsgivere og Arbejdere, og disse regnes i alt lige med Bisidderne med Hensyn til Sagens Afgørelse. De Delegerede derimod skulle føre Sagen for Parterne og er at sammenligne med Advokater. - Endelig kan baade Formand, Bisiddere og Tillidsmænd rette Spørgsmaal saavel til de Delegerede som til andre Personer, der maatte være tilkaldte for at give Oplysninger.
Enighedskamrene skal forsøge Overenskomst og Bilæggelse af Striden, samt ordne Arbejdsforholdene for Fremtiden; de kan ikke afsige nogen Dom, men kun afgive en Kendelse, der ikke er juridisk bindende for nogen af Parterne. Deres Indflydelse bliver nærmest af moralsk Natur og beror paa gensidig Tillid.
Til disse Enighedskamre skulde Kvinder i Følge Forslaget være valgbare som Tillidsmænd under samme Betingelser som Mænd, saaledes at de baade kan være Tillidsmænd og Delegerede.
Dette var vedtaget af Folketinget, men udstemtes i Fjor af Landstinget, dog har Ministeren atter i Aar forelagt Lovforslaget for Landstinget i samme Skikkelse, som det i Fjor vedtoges af Folketinget.
Baade Hr. Folketingsmand Bramsen, Hr. Kontorchef Meyer og Hr. Landstingsmand Knudsen betonede Ønskeligheden af, at Kvinderne fik Adgang særlig til Enighedskamrene.
Paa den i Nr. l omtalte Husholdningsskole ved Sorø meddeler Fru Jutta Møller os, at der allerede er indmeldt 20 Elever.
