Fru Camilla Colletts Bisættelse

fandt Sted Mandag den 11. Marts i Kapellet paa Vor Frelsers Gravlund i Kristiania.

Efter at et Salmevers var afsunget, holdt Pastor Andreas Hansen Sørgetalen. Han talte om den afdødes Længsel efter det, som var lyst og rent, gudfyldt og fuldkomment, skildrede hendes ofte saa smertefulde Kamp og hendes livslange Arbejde for Kvindernes Sag.

Efter Talen forrettedes Jordpaakastelsen, og derefter lagdes Kranse fra forskellige Foreninger o. l. paa den allerede i Forvejen rigt blomstersmykkede Kiste:

Frøken Clara Tschudi for de norske Forfatterinder med en Tak til den første store Forfatterinde, den utrættelige Talsmand for sine Søstre, Kvinden og Kunstnerinden med det varme Hjerte og det klare Sind.

Nordahl Rolfsen lagde paa de norske Forfatteres Vegne en Krans med Roser paa Camilla Colletts Kiste, idet han udtalte, at det kunde være, at Roserne kom sent, men bedre end mange i Livet er, naar Livet er endt, at faa dem, som ikke visner. Camilla Colletts Arbejde er uforgængeligt og vil erindres af kommende Slægter med Tak, med Rosers Rødmen over blege Kinder.

Fru Ragna Nielsen lagde for Norsk Kvindesagsforening, hvis første Æresmedlem Fru Collett var, en Palmekrans paa Baaren med Tak fra alle fjern og nær. „Camilla Colletts Navn vil aldrig glemmes af nogen norsk Kvinde. Et sidste vemodigt Tak og Farvel”.

Frøken Anna Rogstad lagde en Krans fra Kristiania Lærerindeforening med Tak for trofast Arbejde.

Fru Mathilde Schjøtt lagde en Krans paa den kvindelige Læseforenings Vegne.

Frøken Fredrikke Mørck: „Kvindestemmeretsforeningens Klub, som fik sin Indvielse i Camilla Colletts Navn, lægger denne Krans paa hendes Baare.”

Fra „Nylænde”s Redaktør, som ved Sygdom var forhindret fra at være tilstede, lagde Fru Ragnfrid Løken en Krans i rødt - den afdødes Yndlingsfarve - paa Kisten. Paa Baandene læstes: Fra „Nylænde”. Tak. Tak.

Fru Cecilie Krog: „De norske kvindelige Studenter lægger denne Krans paa Camilla Colletts Baare med Tak for hendes Kamp for Frihed og Lys.”

Fru Wetlesen for Hamar Kvindesagsforening.

For Bergens Kvindesagsforening lagde Fru Randi Blehr en Laurbærkrans med Nationalbaand paa Kisten med følgende Ord:

„I dyb Taknemmelighed for den Aandens Arv, Camilla Collett har skænket norske Kvinder, og for det lysende Maal, hun har sat for deres Stræben - lægger Bergens Kvindesagsforening en Krans paa hendes Baare.”

Frøken Grieg lagde paa Bergens Kvindesamfunds Vegne en Sølvkrans paa Kisten, idet hun oplæste følgende Vers, der var telegraferet fra Bergen:

„Sørgende sender vi Krans til din Baare,

Stille og vemodsfuldt falder vor Taare,

Fordi vi mistede Dig, som vi elsker.

Tak for dit Arbejd, dit Offerliv!

Nu har Du fundet Løsning paa Graaden,

Men vi, som sørger, jubler i Graaden:

Den, som har saaet Livssædens Frø,

Kan aldrig dø.”

Malerinderne lagde en Krans ved Frøken Harriet Backer.

Den kvindelige Handelsstand ved Frøken Mossevig.

Studentersamfundet ved Dr. Hjalmar Falch.

Kunstnerne ved Otto Sinding.

Damer i Eidsvold ved Fru Alette Falch.

Dansk Kvindesagsforening ved Fru Hildur Schirmer.

Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, hvoraf den afdøde havde været Æresmedlem, lagde ved Hofstaldmester Sverdrup med en varm Tak en Krans paa Kisten.

Af Kranse, som før Ceremonien var lagt paa Kisten, kan nævnes: Fra Hds. Maj. Dronningen. Fra Henrik Ibsen, som selv var til Stede, en Laurbærkrans. Fra Fru Susanne Ibsen, som for Tiden opholder sig i Udlandet. Fra Trondhjems Kvindesagsforening.*) Fra „Dagbladet”s og „Aftenposten”s Redaktioner.

Den afdødes Medaljer, pro literes et artibus og Kong Oscars Belønningsmedalje, bares af Kammerherre Wedel.

Som Marskalker fungerede Sanitetsgeneral Thaulow og Professor L. Dietrichson.

Den korte Tidsfrist havde hindret Camilla Colletts Beundrere fra at træffe Foranstaltninger til Hædersbevisninger i større Maalestok, men til Trods herfor og til Trods for, at flere af hendes nærmeste Aandsfæller og Venner ved Sygdom var forhindret fra at møde frem til det sidste Farvel, blev det dog en i al sin Simpelhed gribende Begivenhed. Kapellet var aldeles overfyldt, en stor Skare maatte staa udenfor.

Efter den afdødes Ønske blev hendes Lig brændt. Dette foregik i Stockholms Krematorium den 14. Marts. Efter Telefonmeddelelse til Aviserne foregik dette paa en særdeles smuk og højtidelig Maade:

Da man traadte ind i det lille Kapel, stod allerede Kisten smukt blomsterprydet paa Slæden, der skulde føre den ind i Ovnen. Fru Statsminister Gram nedlagde paa Kisten en pragtfuld Krans med Baand i de norske Farver fra herværende Landsmænd, i kært Minde om Fru Collett.

Fra Fredrika Bremerförbundet nedlagdes af Professorinde Retzius en prægtig Krans med svenske Baand, og Frøken Cederskiold lagde en Krans fra Kvinderetsforeningen paa Baaren, hvorhos en tredie nedlagdes af Fru Grosserer Sørensen.

Til Stede ved Højtideligheden var den afdødes to Sønner, Bureauchef Alf Collett og Kammerherre Oscar Collett, desuden Statsminister Gram, Statsraaderne Hagerup og Furu samt Herrer og Damer af den norske Koloni. Af svenske bemærkedes bl. a. Redaktør Harald Sohlmann, hvorhos den tyske Minister Grev Braye og den østerrigske Minister Grev Wodzicky var til Stede.

Da Kransene var nedlagte, sang norske Damer til Orgelakkompagnement Salmen: „Bedre kan jeg ikke fare”, hvorefter Dørene til Ovnen aabnedes og Slæden med den blomstersmykkede Kiste førtes ind under Orgelmusik.

*) En Krans fra Stavanger Kvindesagsforening blev sendt, men kom for sent til Bisættelsen.