Fra Indland og Udland.

Fra Belgien.

Kvindesagens gode Ven, Hr. Fredrik Bajer, har velvilligt overladt os nedenstaaende Brev til Optagelse i „Kvinden og Samfundet”.

En stor Nyhed. - En Sejr at haabe. - Kvindernes Stemmeret er bleven forsvaret i Parlamentet.

Herved skynder jeg mig at meddele Dem den Debat, som har fundet Sted i Kammeret. For første Gang siden Belgien har faaet den nye Valglov har en Mand i Parlamentet forsvaret Kvindens Rettigheder; han har energisk hudflettet de kanoniske Skrifter, som anviser Kvinden en underordnet Plads, og de Fordomme, som fordømmer hende til vedvarende Mindreaarighed. Hr. Demblon krævede Stemmeret for Kvinderne og udviklede, støttet af nogle Venner i det socialistiske Venstre, sine Anskuelser i et Foredrag, hvoraf her følger et sammentrængt Referat.

Den 4. April genoptog Kammeret Forhandlingen om Paragraferne i Lovforslaget angaaende den kommunale Valgret. Til Paragraf 1 slutter sig nøje Demblons Ændringsforslag angaaende Udvidelsen af Kvindernes Stemmeret.

Taleren mindede om, at Belgiens tidligere Lovgivning tilstod Kvinderne Stemmeret i kommunale Anliggender. Forslagets Tilhængere mener, at dets Gennemførelse igen vilde føre Belgien ind paa samme Vej, som England, Sverrig, Finland, Østrig og Rusland har fulgt; Taleren gjorde gældende, at Kvinden spiller en stor Rolle med Hensyn til Landets økonomiske Udvikling; meget grundige statistiske Undersøgelser viser, at 769,270 belgiske Kvinder beklæder offentlige Hverv, af disse staar 42,000 i Spidsen for industrielle Virksomheder, og ca. 200,000 er Interessenter i saadanne. 111,532 Kvinder styrer „commerces agricoles” (en Slags Landboforeninger).

Taleren fremførte de Tilfælde, i hvilke Kvindens Paapasselighed faar Lejlighed til at vise sig; han sluttede med den Udtalelse, at Kvindens Adgang til kommunalt Styre vilde hæve hende i Værdighed og være af Betydning i moralsk Henseende. Taleren undertegnede sit Ændringsforslag, og seks socialistiske Deputerede gjorde det samme. Han dadlede deres Værdsættelse som mener, at Kvindens eneste Virkefelt er Hjemmet. De, som mener dette, fører hende ind paa Værksteder, hvor hun arbejder for en latterlig lille Betaling, medens man udelukker hende fra Virksomheder, som kunde frigøre hende, og hvori hun sikkert vilde komme til at optræde som Konkurrent.

Hr. Demblon kritiserede derpaa den Lov, som gælder for Kvindernes Adgang til Post- og Telegrafvæset. Han hævdede, at et Folks Stolthed giver sig Udtryk ved den Frigørelse, det skænker Kvinden. Han tilføjede, at dersom det socialistiske Venstres Ændringsforslag blev forkastet, vilde Kvindens Trældom vedblive; man vilde derved give Bærerne af den katholske Religion Ret; thi disse foragtede Kvinden. Han henledede Forsamlingens Opmærksomhed paa Civilrettens Anordninger, som giver Kvinden en vitterlig underordnet Stilling. Endelig blev hans Forslag om at give Kvinderne Stemmeret forkastet med 101 Stemmer mod 37, 5 stemte ikke. Ikke desto mindre er dette Resultat opmuntrende som første Forsøg, og det tillader os at haabe paa Fremtiden. Derfor vil ogsaa denne mindeværdige Dato, den 4. April, fæste sig i vor Hukommelse.

En Lov angaaende Kvindernes Stemmeret vil om kort Tid blive forelagt Senatet af Hr. Gruiet. Udfaldet af denne Handling skal jeg ligeledes meddele, dersom det synes mig at være af Betydning. Hr. de Burlet har fremlagt et Lovforslag, som gaar ud paa en Forandring af Arvefølgen med Hensyn til den efterlevende Ægtefælle; han genoptager blandt andet Lejennes Forslag om Undersøgelse af Paternitet, og bekendtgør Forelæggelsen af et Lovforslag, der gaar ud paa at beskytte den gifte Kvindes Særeje. Regeringen bebuder ligeledes en ny Lov, som giver Kvinden Ret til selv at disponere over Udbyttet af Selverhverv.

I Haab om, at disse Meddelelser vil glæde Dem, sender jeg Dem mine kollegiale Hilsener.

C. I. van Macrke.

P. S.

Ved Universitetet har tre unge Piger nylig taget medicinsk Embedseksamen med „Første Karakter med Udmærkelse”. Disse Damers 7 mandlige Konkurrenter faldt igennem. Ved Uddelingen af Prisbelønninger for Besvarelser af Opgaver i Farmacie, en Uddeling, som nylig har fundet Sted i Bryssel, er en ganske ung Pige, Frk. Esther Carpentier, bleven erklæret for „den første i den farmaceutiske Videnskab”; forøvrigt har Belgien allerede 43 kvindelige Farmaceuter. Det følger saaledes Hollands Eksempel, som har 313, England og de forenede Stater, som ikke mere kan tælle dem. Løwens katolske Universitet følger med i Kvindebevægelsen. Det har nylig bestemt at danne en Afdeling for Kvinder i det juridiske Fakultet.

Arbejderpartiet har til Organ Bladet „Le Peuple”, det radikale Parti „La Justice”, det liberale Parti „La Reforme” og lIndépendance „La Flandre Liberale”. Paa Universiteterne vrimler det af unge Piger, og det nye Universitet, der har skrevet paa sin Fane: „Kønnenes Ligestillethed”, tæller allerede 3 kvindelige Studenter. Man bedes bemærke, at vort Organ, „La Revendication”, er det første, som har fordret Stemmeret for Kvinderne, og det mod den belgiske Ligue, som forkastede denne Reform.

C. I. v. M.

Fra Tyskland.

Ifølge „Kvinden og Samfundet”s Aprilhefte har en finsk Lærerinde, Frk. Majki Friberg, nylig i Berlin holdt en Række Foredrag om den danske, Folkehøjskole. Om samme Æmne bragte det tyske Tidsskrift „Gegenwart” for 30. Marts 1895 en Artikel af Professor Rein i Jena (som bl. a. havde opholdt sig i Ryslinge paa Fyn), Han udtaler sig i høj Grad anerkende: „Hier ist ein herrlichen Beispiel gegeben, was ein kleines Volk, von idealem Sinn und behaftem Bildungsstreben durchdrungen, zu bisten vermag. Dänemark kann stolz sein auf diese eigenartige Schöpfung ... Es giebt überall in der Well Leute, sogar solche, die vermeinen, fromm zu sein, welche die Bildung als ein Privilegium der höheren Schichten ansehen und alle Bestrebungen auf Fortbildung einfach als Überhebung brandmarken. Ihnen kann man nur rathen, ihre Nasen ein Mal aus ihrem beschränkten Umkreis herauszuheben und sie von dänischer Luft umwehen zu lassen . . .” (Her er der givet et herligt Eksempel paa, hvad et lille Folk er i Stand til at udrette, naar det er besjælet af ideal Sans og ihærdig Dannelsestrang. Danmark kan være stolt over dette ejendommelige Værk ... Der findes overalt i Verden, ja endogsaa blandt dem, som mener at være fromme, Folk, der betragter Dannelse som et Privilegium for de højere Klasser og ganske simpelt brændemærker alle Bestræbelser for fortsat Dannelse som Arrogance. Dem kan man intet bedre Raad give, end at de en Gang skal stikke deres Næse udenfor deres indskrænkede Omkreds og lade dansk Luft blæse om dem . . .). Efter at have anstillet en Sammenligning, med tyske og engelsk-amerikanske Forhold tilraader Prof. Rein energisk Indførelsen af den danske Folkehøjskole i Tyskland. For en lille „brudt og lammet” Nation er det velgørende at se, at den mægtige Sejrherre maa tænke naa at gaa i Lære hos den overvundne. Det kan bidrage til at styrke Troen paa højere Love end den raa Magt. Ogsaa dette Blads og Kvindesagens Venner vil sikkert med Glæde hilse ethvert Tegn paa, at den stærke maa bøje Knæ for den svages ethiske Værd.

H. P.