Kvinde-Sport.

I.

Vi komme med, vi danske, om det end gaar saa smaat. Det er allerede ikke faa Arter af Sport, vore unge Damer - nej lad os hellere sige vore unge Piger, hvad enten de ere „Damer” eller ej - har lagt sig efter. „Hvert Land udklækker sit Væsen, Dansken fra Arilds Tid husvant plasker til Søs” siger vor store Digter, og det vaade Element begyndte Damerne da for henved 20 Aar siden at boltre sig lystig i, naar Sommervarmen vandt Sejr; Isens blanke Flade havde de allerede tidligere erobret sig som Tumleplads. I de sidste Par Aar have de ogsaa taget Aarer i Haand, og den ypperlige, sunde Rosport vil forhaabentlig vinde flere og flere Deltagerinder. Gymnastiken drives jo med en Energi, med en Lidenskab, kan man gjærne sige, som om den var det ene fornødne; ja mange af dens Profeter erklære den jo for at være det. Det er da godt, at de unge selv ikke glemme det fornøjelige ved den fri Sport.

Lawn Tennis er et af de fornøjeligste og for Kvinder bedst egnede Spil, der gives. Det udkræver jo en aaben Plads, som ikke let findes i Byen, men som uden stort Besvær kan skaffes til Veje ved vore talrige Villaer. I Kjøbenhavn blev der allerede for et Par Aar siden af to Gymnastiklærerinder indrettet en Øvelsesplads og givet Undervisning heri; om dette endnu fortsættes, vides ikke, men i saa Fald ville vore unge Damer gjøre vel i her at gjennemgaa et Øvelseskursus i dette graciøse og sunde Spil. Det bør helst indøves saaledes, at begge Arme bruges lige meget, hvad der slet ikke er vanskeligt. Dragten maa rigtig nok helst være saa bekvem som muligt, og navnlig ikke for tung. Den Turist- og Sportsdragt for Damer, som Dansk Kvindesamfund udstillede i Fjor paa den nordiske Industriudstilling, og som er afbildet i „Kvinden og Samfundet” 1888, Side 204, vil egne sig særdeles vel derfor. Men herpaa skal der ikke gaas nærmere ind.

Cricket har muligvis en betydelig Fremtid for sig som Damespil, saa utrolig det maaske lyder i de fleste Øren. Vi skulle ikke i det enkelte angive, hvilke Fordele det har, og hvilke Forsigtighedsregler der bør iagttages. Det skal blot henstilles til Overvejelse, idet vi for Resten henvise til, at det berømte engelske Tidsskrift „The Lancet” gjentagende har anbefalet det.

En Art af Sport, som alle unge Pigers Hjærter sukker efter, er Ridning. At flyve over de grønne Marker højt til Hest med en let Filthat paa det lokkede Hoved, med det lange Slør flagrende i Vinden, i den mørke folderige Ridekjole, som fremhæver de slanke, ungdommelige Former o. s. v. o. s. v. netop saaledes som Heltinden plejer at komme ridende ind i en hel Del Romaner - tænk hvor yndigt! Men ak, at eje en Ridehest falder ikke i hver Mands Lod, langt mindre i hver Kvindes; det er ikke blot Indkjøbssummen, det kniber med at tilvejebringe, men saadan en vælig Ganger har en usalig Tilbøjelighed til at „æde sig selv op i Havre”. Hertil kommer, hvad Lægerne nu fortælle os, at den voldsomme Bevægelse, Legemet kommer i ved at ride, slet ikke er heldig for den kvindelige Konstitution. Der er de Læger, som fuldstændig forbyde Kvinder Ridning i Alderen fra 10 til 20 Aar. Men selv for den fuldt udviklede Kvinde kan de voldsomme Stød, man er udsat for at faa, være ligefrem farlige. Nej, naar man kunde opfinde en Hest, som ikke tærede noget Foder, hvis Bevægelse var jævn og behagelig, og som dog tillige ikke stod tilbage i Hastighed, saa var Idealet naaet.

Men den Hest er nu opfunden og er døbt Tricyclen.

Tricyclen er et Befordringsmiddel, der giver en saa sund og fornøjelig Motion, at det er ubegribeligt, vore Damer ikke for længst have kaaret den til deres Yndling. I England er det anderledes. Der har den kongelige Familie gaaet i Spidsen for dette som for saa mange andre gode Foretagender. En af Dronning Victorias Døtre, Prinsesse Louise, skal være den, der allerede for flere Aar siden gjorde Begyndelsen. Saa forærede Dronningen to af sine Datterdøtre, de smaa Prinsesser af Hessen, hver sin, og Prinsessen af Wales, vor egen Prinsesse Alexandra, forærede i 1885 sin ældste Datter en til hendes Fødselsdag. I Manchester skal det være almindeligt at Damer „gaar paa Torvet” eller i Butikker pr. Tricycle, og den engelske Bog, hvorfra vi hente disse Meddelelser („The Science of Dress” af Miss A. Ballin) opfordrer varmt de londonske Damer til at følge dette Exempel.

Naar man har besteget Tricyclen, bæres Legemets Vægt af en Saddel, som hviler paa Fjedre og derved forhindrer al Skumplen. Da Benene nu altsaa ere befriede for Byrden af Kroppen, kunne de anvende al deres Muskelkraft paa at bevæge Maskinen; Overkroppens Muskler beskæftiges med at styre og regulere Farten, med at bremse o. s. v. Hele Muskelsytemet sættes altsaa i Virksomhed, og Legemet faar en ypperlig, sund og behagelig Bevægelse. Men Virkningen paa Aanden er ikke mindre gavnlig. Den Opmærksomhed, som udkræves til at styre Maskinen, gjør, at Sindet drages bort fra tunge Tanker, den friske Luftstrøm som fylder Lungerne under den raske Bevægelse, giver ny Energi. Da Farten i et Øjeblik kan forandres fra langsom til hurtig og omvendt, giver den Rytteren en Følelse af Herredømme over sine Bevægelser, som for Kvinder er noget nyt og højst betagende.

Men er det nu ikke vanskeligt og anstrængende at kjøre paa Tricycle? Nej, langtfra! Selvfølgelig kan denne Sport som enhver anden mandlig eller kvindelig Sport, overdrives; men man mærker snart, naar man bør holde op. Begyndere bør aldrig øve sig mere end en halv Time ad Gangen; men Kunsten er ikke svær, efter en 14 Dage à 3 Uger vil man kunne ride sine tre fire Mil paa Tricycle i samme Tid, i hvilken man til Fods næppe kan gaa mere end en Mil - og saa endda med mindre Anstrængelse. Hvad Sundhedshensynet angaar, saa anbefales denne Sport af mange fremragende engelske Læger; Miss Ballin anbefaler den endog som den bedste Gymnastik for adskillige kroniske Svagheder. For Folk, der have Anlæg til Korpulence, er det en overmaade behagelig

„Banting-Kur”.

Der er flere Arter af Sport, som vi Sletteboere helt eller delvis maa give Afkald paa. Vi kunne ikke, som vore norske Søstre, om Vinteren flyve afsted paa Skier, og naar Sommeren kommer, er der ingen snedækte Fjælde, der tilvinke os en Opfordring til lange, nervestyrkende Fodture. Paa vore Landeveje trættes man hurtig, ikke blot fordi vor tunge Luft mangler Fjældluftens oplivende Egenskaber, men ogsaa fordi, paa Grund af Vejens Jævnhed, de selv samme Muskler idelig benyttes til Bevægelsen. Men netop derfor egner vort Land sig ypperlig til Tricycleture, især for Kvinder, der sjælden vilde have tilstrækkelig Kraft til at overvinde stærke Stigninger af Vejen; netop fordi det „gaar lige ud af Landevejen” overvindes de „kjedelige” Dele af Turen saa hurtig, at man næppe mærker, de er der.

Hvorledes skal Dragten være for en „tricyclende” Dame? Det vil ganske sikkert være heldigt, om den er saa lidt afstikkende som muligt, altsaa helst i douce Farver: graa eller brun. Hvad Snittet angaar, kan der tages adskillige Hensyn til Bekvemmeligheden; Kjolen maa navnlig ikke være for snæver foran; for lang maa den heller ikke være. Det maa afgjort anbefales at bære den almindelige Reformunderdragt, med delt Skjørt, maaske helst et af den Slags, der slutter om Ankelen; der oven paa vil man kunne bære omtrent hvilken som helst almindelig Kjole, blot den ikke lider af de to nævnte Fejl.

Det er kun et Par ny Arter af kvindelig Sport, her er gjort opmærksom paa i Anledning af den sig nærmende Sommer. Men maaske der blandt Læserne af „Kvinden og Samfundet” kunde gives nogle, der dels vilde give Anvisning paa flere Idrætter, der egne sig for Kvinder, dels give Raad med Hensyn til de her nævnte og andre. I saa Fald vil Bladet sikkert med Glæde modtage alle saadanne Oplysninger og bringe dem til almindelig Kundskab for saaledes at bidrage sit til at fremme denne - ingenlunde den mindst fornøjelige Del af „Kvindebevægelsen”.