Kunstnerinders Arbejder paa Foraarsudstillingen 1889.
Fortsættelse.
Fru Agnes Slott-Møllers Billede „Sommerdagen” skal rimeligvis vække Minder om „Munken gaar i Enge”; Munken skader dog ikke det smukke, solbeskinnede, flade Landskab med de enkelte store Træer, hans hvide Kutte forhøjer Lysvirkningen i det daglyse Billede.
Frk. Krebs har til anden Ophængning sendt et Portræt af en ung Dame, en Type paa en nordisk Kvinde, med guldgult Haar og denne kraftige og dog skære Hudfarve, som er egen for Nordboens Kvinder, Hovedet lyser os i Møde, og lader sig ikke overse, der møder os en Personlighed i dette Portræt, som det har moret Kunstnerinden at male; det dystre, mørke, ofte lidt skarpe, man stundom træffer i Frk. Krebss Portræter er her borte, og hun synes for bestandig at have faaet Bugt med noget sort og tungt i Farven, der har skadet flere af hendes tidligere Arbejder.
Frk. Mundts store Dameportræt i Knæstykke er, trods det meget større Apparat, et langt beskednere Arbejde, det tiltaler ved noget mildt, elskværdigt i Opfattelsen, som man saa tit træffer i denne Kunstnerindes Arbejder. Fru Oxholm udstiller et Herreportræt med et smukt Udtryk, men Kjødet lider af en underlig elfenbensagtig Behandling. Frk. Luplau har malet et lille Portrætstudie, som er fint i Farve.
Frk. Elise Konstantin-Hansen har vovet sig i Lag med et meget broget Interiør og det endda i Lampelys, det virker kraftigt i Farve, maaske paa sine Steder for broget; men Væggen med Malerierne bag ved den Spillende er nydelig; det vilde dog have været til stor Gavn for Billedet om Kunstnerinden havde vel betænkt sit Lærreds Størrelse; den grimme Paaklistring skader Billedet ikke saa lidt, i det mindste i det Lys, det har paa Udstillingen. Frk. Dohlmann har til anden Ophængning sendt to Blomsterbilleder „Helleborus” og „Pæoner”, det første er det smukkeste og hører til hendes bedste Arbejder. Frk. Tuxen har samtidig sendt nogle flot malede Margueriter, hun synes at have særligt Held til at gjengive de Blomster, som visne næsten i samme Nu, som Stilken bliver brudt, og hun faar godt frem det impressionistiske Indtryk, Markblomster bibringe en.
Blandt Billedhuggerne findes kun to Damer.
Frk. Marie Brodersen udstiller en Ko, modelleret i rød Vox, den er ikke saa sprudlende talentfuld, som hendes Kalve i Fjor; men alt i alt en saadan gumlende Ko tager nu ogsaa Livet med større Ro; den gumler godt, det maa man lade hende; den er kommen langt bort fra den Alder hvor man med Lethed klør sig selv bag Øret med sine Bagben.
Nielsine Petersens: „Jakob velsignes af Isak”, er meget lidt morsomt, traditionelt i Kompositionen af Figurerne og tørt behandlet i Enkelthederne.
Maj 1889.
