Seved Ribbing: Om den sexuelle Hygiejne og nogle af dens ethiske Konsekvenser.

Oversat af E. H. Ludvigsen. I. H. Schubothes Forlag.

Efter at have forklaret, hvorfor han har udgivet den ovennævnte Bog, nemlig som et Indlæg i Kjønsspørgsmaalet, som alle Vegne staar paa Dagsordenen, gjør Forf. i Fortalen en Undskyldning for, at der forekommer en stor Mængde Citater i hans Skrift; men, - tilføjer han, - det har været nødvendigt, Citaterne ere mine „piéces justificatives”, de bevise, at de af mig fremsatte Meninger ikke ere ubefæstede Indskydelser, som savne virkeligt Grundlag, at mine Paastande ikke ere „subjektive Privatmeninger”, men at de staa i fuld Overensstemmelse med Nutidens videnskabelige Forskning.

Forfatterens Stilling som Professor i Medicin ved Lunds Universitet, saa vel som hans agtede Navn, er os en Borgen for, at denne hans Udtalelse kun indeholder Sandhed.

Netop herved er det, Bogen faar sin store Værdi og indeholder en Vejledning til Bedømmelse af det meget, der i de senere Aar er talt og skrevet af Lægfolk om de kjønslige Spørgsmaal.

Enten denne Bevægelse er gaaet ud paa at gjøre Grænsen for Kjønsdriftens Tilfredsstillelse meget rummelig eller meget snæver, (og der er jo to Retninger, der hver har præket sit,) saa er det karakteristiske dog, at alt, hvad der er fremkommet, i det hele og store kun er „subjektive Privatmeninger”.

De have formaaet at fremkalde utallige Spørgsmaal og Forhandlinger, som maaske have været til Fald og til Oprejsning for mange; de have faaet os til at tage Parti for og imod Skribenterne og Talerne, eftersom det, de bar frem, tiltalte eller mishagede os; men en Udvikling, der havde Vægt, fordi der leveredes Beviser, som ikke ret vel kunde modsiges, synes jeg ikke, de have affødt.

I tidligere Tid blev Undersøgelsen af de kjønslige Spørgsmaal betragtet som noget urent.

I sin Ethik taler Biskop Martensen om det ægteskabelige Forhold som om et Mysterium, der bør indhylles i et syvfoldigt Slør, og en lignende sart Tilbageholdenhed har vel, foruden Ligegyldighed og Sløvhed, været en af Grundene til, at Børn og Unge, uden Spor af Vejledning, ere blevne henviste til sig selv i denne Retning, og ere komne ud i Verden, uden at være blevne forberedte paa, hvilke Fristelser de der kunde møde.

At dette har ført til et større Mandefald end, hvis Folk fra Barndommen af havde lært at vogte paa sig selv, er vist afgjort; og det er derfor ogsaa saa naturligt, at der nu lyder et Raab om Fortrolighed og Aabenhed, saa at den ene kan forstaa og hjælpe den anden paa Kjønslivets fælles menneskelige Omraade.

I denne Trang ser jeg Hovedgrunden til den travle Sædelighedsforhandling.

Man prøver sig frem.

Nogle lade Kjønsdriften føre Ordet med utilsløret Nøgenhed og pukke paa dens uafviselige Krav, og saaledes skabes den saakaldte Boheme-Litteratur.

Andre søge at skræmme Folk bort fra Udskejelserne ved at udmale Følgerne lige saa rædselsfulde som uundgaaelige, og deraf fremgaar en Litteratur med et halvt lægevidenskabeligt Tilsnit, som tit har bragt den til Fortvivlelse, der har kjendt sig skyldig. Atter andre hævde i al Almindelighed, at Menneskene meget godt kunne være afholdende, og at de ogsaa i enhver Hensende have bedst deraf.

Imidlertid - den ene tror ikke den anden, og ingen, der lytter til, faar nogen virkelig Klarhed.

For og imod, op og ned, hvem skal den unge Slægt saa holde sig til.

Som en rolig, stille Stemme lyder nu Professor Ribbings Ord ind i alt dette Virvar, og det kommer af, at han vil sige os ordentlig Besked om, hvordan det forholder sig med det alt sammen

I 1886 holdt han tre Foredrag for Medlemmerne af den akademiske Forening i Lund, og det er disse Foredrag, som han nu udgiver i Bogform, helt igjennem forøgede med de Oplysninger, som den altid dybere gaaende videnskabelige Forskning yder.

Forfatteren udtaler i Begyndelsen af sit første Foredrag, at det er et af de største Goder for Lægen, at han gjennem sin Videnskab har Nøglen til Forstaaelsen af Kjønslivet, Slægtens Grundbetingelse.

Det er noget af denne Kundskab, som han vil gjøre sine Tilhørere og Læsere meddelagtige i, og derfor vil han gaa lige løs paa Sagen og udtale sig aldeles uforbeholdent om alle Enkelthederne i sit Æmne.

Det gjør han saa ogsaa og lader hvert af de tre Foredrag, hvori Bogen er delt, handle om forskjellige Sider af Kjønslivet.

1. Foredrag behandler Kjønsorganerne og Kønslivets Anatomi og Fysiologi.

2. Ægteskabet.

3. De Sygdomme, som staa i Forbindelse med Kjønslivet.

Naar man opmærksomt og med Eftertanke har fulgt Professor Ribbing gjennem de tre Foredrag, tror jeg, man har faaet Svar paa de fleste af de Spørgsmaal, der hidtil maaske have staaet som noget halvdunkelt.

Tillige maa man ganske afgjort indrømme, at det er lykkedes Professoren at løse sin vanskelige Opgave med en saadan Værdighed og Sjælsrenhed, saa at ingen med Grund kan føle sig saaret over, at det syvfoldige Slør er løftet fra det kjønslige Livs Hemmeligheder.

Hvor det ufordærvede og rent naturlige afhandles, saaledes som det sker i Kjønslivets Anatomi og Fysiologi og til Dels i Ægteskabet, der vækkes vor Beundring og Glæde, fordi det viser det store og vidunderlige i den Ordning, hvorpaa Slægtens Forplantelse beror.

Hvor derimod Forstyrrelsen og Uregelmæssigheden omtales, fremkalder det den dybeste Beklagelse over for den stakkels Menneskeslægts Misbrug af en af de dyrebareste Gaver, der er givet den; men paa intet Punkt kan jeg tænke mig, at Læsningen af Bogen kunde virke sanseligt æggende.

Imidlertid, da mit Øjemed kun er at gjøre opmærksom paa, at der findes en Bog, som i Alvor og Sandhed vil prøve paa at bringe Klarhed i de kjønslige Spørgsmaal, saa ligger det ganske uden for min Plan at komme ind paa Enkelthederne i de forskjellige Foredrag.

For saa vidt som Professor Ribbing holder sig til den fysiologiske Side af Sagen, er jeg ganske vis paa, at hans Fremstilling er fuldstændig almengyldig, og at enhver Oplysning er paa Højde med Nutidens lægevidenskabelige Forskning.

Men han har villet noget endnu, noget mere end at give en slet og ret Fysiologi, hvoraf der jo findes mange, og i hvilke man jo nok kan læse sig til Klarhed, hvis man da forstaar at uddrage Resultaterne af Kjendsgjerningerne.

Han har tillige igjennem sine Foredrag villet give sine Tilhørere en Modvægt mod den Del af Nutidslitteraturen, som omtrent gjør det til en Nødvendighed til enhver Pris at tilfredsstille Kjønsdriften.

Ved at afsløre alt har han villet slaa fast, at der ikke i selve den menneskelige Natur ligger Krav, som uafviselig fordre Tilfredsstillelse; men at Afholdenhed ikke blot uden for, men endogsaa inden for Ægteskabet, godt lader sig udføre og er gavnlig for Menneskets legemlige og sjælelige Væsen.

Han har villet give et Grundlag for Kjønslivets naturlige Sædelære.

Denne dobbelte Hensigt gjør, at Bogen ikke blot indeholder en rent videnskabelig Fysiologi, men at den tillige er en ethisk Opbyggelsesbog.

Den vil hjælpe med at bygge det faldne op og at befæste det, der endnu staar.

Men just idet Bogen giver mere end det videnskabelige, forlader den ogsaa det ubetinget almengyldige, og leverer et og andet, som er Forfatterens „subjektive Privatmeninger”.

De komme frem, naar han afhandler, om det er let eller svært at opfylde Afholdenhedens Krav, let eller svært at vende om, selv om man har været paa kjønslige Afveje, og han saa erklærer, at det er ikke nær saa svært, som der er sagt saa tit, og som mange tror.

Dette er en rent individuel Opfattelse, som hænger sammen med et lyst Blik, men netop fordi den er individuel, kan den omtvistes, og den finder strax nogen Modsigelse i en Bog „Om vore Børn” af Læge Kaarsberg, der er udkommen samtidig.

Kaarsbergs Bog bærer Præg af samme Sandhed og Alvor som Professor Ribbings, men tillige af en noget tungere Natur hos sin Forfatter; og i Overensstemmelse dermed betragtes Kjønsdriften som en langt betydeligere og besværligere Kraft i Tilværelsen, og Afholdenheden som ingen let Byrde, skjønt det fuldt ud indrømmes, at dens Aag er gavnligt.

Svært eller let, det bliver vel altsaa hvert enkelt Menneskes egen Sag at afgjøre, det kommer i egentligste Forstand til at høre til de „subjektive Privatmeninger”; men just fordi det gjør det, modsiger det ikke i mindste Maade Menneskeslægtens mange tusindaarige Erfaring, at der kun er Lykke og Velsignelse over det Menneskeliv, hvor en sund Sjæl bor i et sundt Legeme.