Den anden franske Kvindekongres.
Fra 12te til 18de Juli afholdtes i Paris den anden Kvindekongres i Sommer, Regeringskongressen eller „Kongressen for kvindelige Arbejder og Institutioner”. Blandt Deltagerne fandtes der Afsendinge fra alle mulige Lande, selv fra Brasilien, Indien, Island o. s. v. Det store, med Faner smykkede Lokale var overfyldt, Formanden, Jules Simon, bød i veltalende Ord de fremmede velkommen og meddelte Kvindekongressens Formaal; den vilde beskæftige sig med Lovgivning og Opdragelse, menneskekjærlige Foranstaltninger, samt Sædelighedssagen. I alle disse Retninger nedlægges de første Spirer i Barnesjælen af en Kvinde, Moderen. Ikke desto mindre var alle Landes Lovgivning uretfærdig mod Kvinden. Det var at ønske og haabe, at de Udtalelser, her fremkom, ikke vilde blive uden Indflydelse paa dem, der gav Lovene. Taleren udtrykte sin Glæde over at indtage Formandspladsen ved en Kvindekongres og mindede om de Opofrelser og det Heltemod, Kvinderne i Paris havde vist under den sidste sørgelige Krig. (Stærkt Bifald).
Madame de Morsier, Kongressens Sekretær, en overordentlig tiltalende Personlighed, udmærket baade ved Skjønhed og Veltalenhed, holdt en glimrende Tale om Kvindens Opgave i vore Dage. Den bestaar i at hjælpe alle dem, der nedbøjes af Sorg, af Nød, af Uretfærdighed. Hun har i ældre Tider ikke unddraget sig dette Kald, og hun vil, efterhaanden som hendes Evner udvikles bedre, blive mere skikket til at gjøre Fyldest i saa Henseende. Alle Franskmænd havde i dette Aar en forøget Anledning til at føle Stolthed og Glæde, og Frankrigs Kvinder delte denne Stemning, men man burde ikke glemme, hvor meget der var tilbage at gjøre. Hvad der behøvedes, var større Retfærdighed i Lovene, mere Menneskekjærlighed i Hjærterne og mere Haab i Sjælene. Hun takkede Formanden, Jules Simon, hvis Navn bestandig vilde være knyttet til denne Kongres, hun takkede Regeringen, særlig Ministeren for de offentlige Arbejder, Yves Guyot, for al den Velvilje, der var bleven vist Kongressen, hun takkede hele det franske Fædreland, som sikkert alle de tilstedeværende Kvinder vilde beholde i taknemlig Erindring for denne Dags Skyld.
Om Aftenen havde Seinepræfekten stillet Flora-Pavillonen ved Louvre til Kongressens Raadighed, saa at Medlemmerne her havde Lejlighed til at stifte nærmere Bekjendtskab indbyrdes. I de følgende Dage blev mange og forskelligartede Æmner underkastede Drøftelse, deriblandt Fællesundervisning, hvis Gavnlighed stærkt betonedes. Det fremhævedes, at i England og Nordamerika omgaas unge Mænd og Kvinder Mere end andetsteds, og man har ikke sporet skadelige Følger deraf. Beretninger aflagdes om Velgjørenhedsarbejder af de forskjelligste Arter i mange forskjellige Lande samt om kvindelige Foreninger af mange Slags. Der holdtes lærde Foredrag om Kvindens Stilling i Oldtiden, og man afhandlede hendes Virksomhed i vore Dage paa næsten alle Omraader, lige fra Lægevidenskaben til Agerdyrkningen. Det hævdedes, at Moderens Myndighed over Barnet bør være lige saa stor som Faderens, og at den gifte Kvindes økonomiske Stilling bør være mere uafhængig. Om disse og andre vigtige Spørgsmaal blev Beslutninger vedtagne.
Det vedtoges, at Lovens Beskyttelse af mindreaarige Pigebørn burde vare længere, end den nu gjør.
Ligeledes, at da Sædelighedspolitiets Foranstaltninger lige, over for Kvinder have en fordærvelig Virkning saa vel paa dem som paa den offentlige Retsfølelse i det hele taget, bør den herhen hørende Lovgivning forandres, og Moralen være den samme for Mænd som for Kvinder.
Over for en Indsigelse imod denne Beslutning som liggende uden for Kongressens Beføjelse udtalte Madame de Morsier under stærk Tilslutning, at det var umuligt, at Kvinder kunde komme sammen uden at udtale sig herom.
Kvindernes Tilslutning til Fredsbevægelsen vedtoges uden Indsigelse. Arbejdet for at sætte Voldgift i Stedet for Krig betragtedes som en af Menneskehedens store humane Opgaver. Dette Punkt blev særlig fremdraget af Jules Simon i hans glimrende Slutningsforedrag.
Danmark var ved denne Kongres repræsenteret af Herrerne Bajer og Sveistrup, den sidste mødte for Dansk Kvindesamfund. Men ved Mødets Slutning talte efter disses Opfordring Fru Magnusson fra Cambridge, Islands Repræsentant, paa de danske Kvinders Vegne. Sverrig repræsenteredes af Dr. Ellen Fries, og Fru Retzius, f. Hjerta, Norge af Frøken Anna Bugge, Finland af Frøken Alli Trygg. Den sidste, der taler med mere end sydlandsk Livlighed, gjorde megen Lykke.
Fra Dansk Kvindesamfund var til Kongressen indleveret to Afhandlinger af Kontorchef Rubin om danske Kvinders Erhvervsvirksomhed og af Højesteretssagfører S. Høgsbro om den danske Hustrus og Moders Retsstilling.
Blandt de Fester, der holdtes for Kongressens Medlemmer, var den mest glimrende et Aftenselskab hos Ministeren Yves Guyot.
Efter Kongressens Slutning besøgtes forskjellige kvindelige Veldædighedsanstalter.
