Dansk Kvindesamfunds Virksomhed.
Den 11. Februar holdt Dansk Kvindesamfund et offentligt Møde i Industriforeningen, hvorved Hr. Borgerrepræsentant J. Marstrand indledede en Forhandling om „Kvinders Oplæring i Haandværk”. Til Foredraget, som findes trykt ovenfor, knyttede sig en livlig Diskussion, hvoraf vi særlig vil gøre Læserne bekendt med Fru Berg-Nielsens Indlæg i Sagen, Hun ytrede:
Da kun ½ Del af de voksne Kvinder ere forsørgede ved Ægteskab, er det enhver Fars og Mors Pligt at regne med den Mulighed, at Datteren skal leve af eget Arbejde. Vi maa altsaa have vore Døtre i Lære. At Hr. Marstrand under Henvisning til den moralske Fare, Pigebørnene mulig udsættes for paa Værkstederne, advarer mod at sætte dem i Lære, kan jeg ikke billige; thi hvor det er uforsvarligt at anbringe en Pige, er det ogsaa farligt at sætte en Dreng i Lære. Vi kræve samme Moral for Mænd som for Kvinder; men dette er kun berettiget, naar vi værne lige saa omhyggeligt om vore Sønner, som om vore Døtre. Forøvrigt tror jeg, at Forældre, som alvorligt vil, ogsaa kan finde Værksteder, hvor de tør sætte en Datter i Lære. Vanskeligere bliver det maaske, at faa Mestrene til at antage dem, da 15-Aars Piger ofte ere forkælede og fordringsfulde; og ingen kan fortænke en Mester i, at han nødig vil have en Lærling med Damenykker. Ere Pigebørnene derimod opvoksede med den Tanke, at de skulle leve af deres Dygtighed og ikke af deres Dejlighed, og at de kun gennem et dygtigt og trofast Arbejde kunne vinde en Stilling og deres Medmenneskers Agtelse, saa duer de til Værkstedet, en Mester vil kunne være tjent med dem, og de ville derfor kunne finde Læresteder. De Forældre, som ikke nænne at udsætte deres Datter for en Læretids Besværligheder, maa huske paa, at de risikere at hun som gammel Pige eller Enke kommer til at leve af tilfældigt Arbejde og nøjes med Sulteløn; og de, der frygter for den moralske Fare, Datteren mulig bliver udsat for i Læretiden, bør huske paa, at Lediggang rummer den største moralske Fare, ikke mindst for unge Piger. De, som frygte, at Pigebarnet under det strænge Slid skal miste sin Elskelighed og derfor frafalde sin Udsigt til at blive gift, gøres opmærksomme paa, at det, der virkelig er værd at elske hos en Kvinde, ikke mistes under det strenge Arbejde; derimod vil sikkert, en hel Del Behagesyge, Indbildskhed og usundt Drømmeri slides af. Ved at oplæres til at leve af eget Arbejde, ville Kvinderne faa en praktisk og økonomisk Udvikling, der ingenlunde vil skade dem, om de senere blive gifte, men derimod vil hjælpe dem til at blive fornuftige Husmødre.
Derefter havde Frk. Kristiane Konstantin-Hansen Ordet for at gøre Rede for, hvad der fra Dansk Kvindesamfunds Side hidtil er udrettet for at fremme Kvinders Oplæring i Haandværk. Hun fremlagde nedenstaaende Regnskab og Redegørelse for Fru Rowsings Mindelegat:
I December 1887 nedsatte Dansk Kvindesamfund et Udvalg til Drøftelse af Spørgsmaalet om Kvinder som Haandværkere. Fru Professorinde Marie Rovsing tog Sæde i det og arbejdede med stor Iver. Personlig gik hun rundt til mange Mestre for at paavirke dem til at tage Kvinder i Lære.
Udvalget undersøgte omhyggeligt med Fagmænds Bistand Mulighederne for Kvinders Adgang til almindelige Værksteder og Mulighederne for at oprette særlige Læreværksteder for Kvinder, om det skulde vise sig ønskeligt.
Efter Fru Rovsings Død 1888 stiftede Dansk Kvindesamfund og Kvindelig Læseforening sammen Fru Rovsings Mindelegat. Det bestyres af et Udvalg, hvori begge Foreninger er repræsenterede. Grundbestemmelserne vedtoges 1889. (Se Januarhæftet for 1890 af „Kv. og Samf.”).
Kapitalen var til at begynde med Kr. 1628,36., og den var for lille til, at man kunde nøjes med at uddele Renterne. Det besluttedes at bruge af Kapitalen til Understøttelser, dog saaledes at den ikke maatte bringes ned under 400 Kr.
I Løbet af 7-8 Aar er der uddelt i alt 1350 Kr. 6 Lærlinge har nydt 10 Kr. maanedlig i 2 eller 3 Aar, og en 7de i et Par Maaneder. Renter indvundne i Sparekassen beløber sig til 155Kr. 25 Øre. Kassebeholdningen ved Nytaar.1896 var 429 Kr. 29 Øre.
Fonden trænger altsaa til Forøgelse. Sagens Venner kan sende Bidrag til Dansk Kvindesamfunds Kontor, Studiestr. l Stuen, hvor en Bidragsliste er fremlagt.
Undertegnede anbefaler Sagen paa det bedste. Enhver, der ønsker, at grundig Uddannelse og bedre lønnet Erhverv skal være tilgængelig for Kvinder, der har Alvor til at bryde sig en Bane, vil her have Lejlighed til at yde Støtte. .
Kristiane Konstantin Hansen, Broderihandler, Østergade 50.
Sophie Alberti, Formand for kvindelig Læseforening, Ny Vestergade 17.
Thora Aurelia Davidsen, af Firma Salomon Davidsen jun., Østergade 49.
V. J. P. Holm, Guldsmed, Sværtegade 4.
Bertha Bach, Gehejmeraadinde.
Sophy A. Christensen, Snedkermester
Kirstine Frederiksen, Kommunelærerinde.
Fanny Garde.
Elisabeth Grundtvig,Rigsdagskorrektør.
Effte Hegermann Lindencrone.
Olivia Nielsen,Formandinde i Maskintrykkernes Fagforening for det kvindelige Arbejderforbund.
Karen Petersen, Bogbinder.
Lørdag den 29. Februar holdt København-Kredsen selskabelig Sammenkomst, ved hvilken Lejlighed Fru Selmer fortalte lidt om Mrs. Andrews og Dr. Kate Bushnells Arbejde i Indien for Sædelighedssagen. Det var ønskeligt, om Medlemmerne benyttede disse tvangfri selskabelige Møder lidt mere til der at samles med Venner og Meningsfæller til fornøjelig Drøftelse af, hvad een eller anden har paa Hjerte, Sagen vedrørende.
Horsens. Efter Opfordring af „Dansk Kvindesamfund” i Horsens og Omegn, har Forfatterinden Fru Laura Kæler i de første Dage af Marts holdt Foredrag i Aale, Hvirring, Vinthen, Aas og Søvind Forsamlingshuse om „Nationaliteten”. Den 29. Februar i Horsens om „Beslægtede Nationaliteter i Nordevropa”. Sidste Sted efter Indbydelse af „Kvindelig Læseforening”, „Dansk Kvindesamfund” og „Sønderjydsk Forening”. Foredragene vare alle Steder godt besøgte og hørtes med stor Interesse.
