Fra Indland og Udland.

Dansk Kvindesamfund afholder i Aar sit aarlige Fællesmøde i Svendborg den 27. Juli. Fra alle Kredsene Landet over sendes Delegerede til Fællesmødet.

Mand eller Kvinde. I Aarhus Byraad har der i dette Foraar staaet et interessant Slag angaaende en Overlærerpost ved en af Kommunens Pigeskoler. Som det vil forstaas af nedenstaaende Udtalelser fra Byraadsmødet, har der - som det synes - af nogle Lærere været sat en Agitation i Gang blandt Forældrene, hvilket har givet Anledning til en Adresse fra disse, gaaende ud paa at maatte beholde den hidtil konstituerede Overlærer - i Stedet for, som Flertallet i Skoleudvalget havde foreslaaet, at ansætte en af Byens flinke og dygtige Lærerinder som Overlærerinde ved nævnte Pigeskole.

Hermed et Par Referater af Udtalelserne:

Krebs sluttede sig til Flertallet. Der er agiteret meget mod en Lærerinde. Nu er Agitationen ganske vist et tilladeligt Middel, men Tonen i den Agitation, der her er Tale om, er givet af nogle af Skolens Lærere, og det finder jeg er mindre korrekt. Jeg skal dog tilføje, at Flertallet af Lærerne har indtaget et korrekt Standpunkt: at holde sig udenfor denne Agitation. I Forældrenes Adresse udtales Ønske om at beholde Schou. Dertil er der ikke noget at sige, det er jo meget naturligt. Men der er den Ting at bemærke, at der ikke er nogen Udsigt til hans Ansættelse, der efter Skolekommissionens Flertals Mening vilde være en Uretfærdighed. I alt Fald tror jeg ikke, at Flertallet gaar med hertil. Forøvrigt er det jo ikke Byraadet, der afgør Spørgsmaalet om Ansættelsen, men Kongen gennem Ministeriet. Og selv om Byraadet indstiller Schou, tror jeg ikke, at Ministeriet gaar med til hans Ansættelse. Efter Flertallets Mening vil en Lærerinde lige saa godt kunne bestyre en Pigeskole som en Lærer. Der er mange Forhold i en saadan Skole, hvor en Kvinde langt bedre kan træde til. Det er en af Flertallets væsentligste Grunde. For øvrigt er der gennem Skoledirektøren i København indhentet en Erklæring om Forholdene derovre, og den Erklæring, der f. Eks. gælder en Skole paa Christianshavn, gaar ud paa, at man er særdeles tilfreds med det kvindelige Overhoved. Hun forstaar udmærket at administrere og klare sig lige saa godt paa sin Post som sine mandlige Kolleger. Det synes jo saaledes, at en Kvinde fuldt ud kan lede en Skole, og derfor har Flertallet fundet tilstrækkelig Grund til at anbefale en Overlærerinde. Og saa er der Retfærdighedshensynet. Der er nu ansat saa mange Kvinder ved Skolevæsenet, at jeg vil finde det meget uheldigt, om vi satte en Bom for dem: Hertil og ikke længere. Thi det vil næppe være heldigt for hele Skolevæsenet. Vi ved jo med os selv, at vi ogsaa gærne ville fremad. Saa er der en anden Side af Sagen. D'Hrr. ville maaske sige, at det er ligegyldigt, om vi spare 800 à 1000 Kr. om Aaret. Men heri kan jeg ikke være enig. Paa Skolens Budget gøre vi, hvad vi kunne, for at spare, men desuagtet er Budgettet meget stort. Naar der derfor, som nu, byder sig en Lejlighed til en Besparelse, saa spiller ogsaa det en Rolle. I Mindretallets Separatindstillinger siges bl, a., at Øjeblikket for en Lærerindes Ansættelse ikke er heldigt valgt. Hertil vil jeg sige, at vi have en Skole med kun 220 Elever. Skolerne vokse jo altid, saa en bedre Lejlighed end nu til at gøre Forsøg faa vi næppe. Da der i en af Særindstillingerne, udtales Ønsket om, at faa Schou yderligere konstitueret i 3 Aar, vil jeg sige, at det finder jeg yderst uheldigt.

Berthelsen vilde ikke være med til at kassere de fra Fædrene nedarvede Bestemmelser. Dette var en underlig Sag, og han kunde ikke komme bort fra, at det er at stille Kvinden paa en anden Plads, end hun oprindelig er bestemt til at indtage her i Livet. Naar vi skulde gaa med til en saa radikal Reform, maatte der være særlige Grunde dertil. Og det er der jo ikke. Der er tværtimod en Erklæring fra Børnenes Forældre, der udtaler Tilfredshed med Schou. Naar der altsaa ingen Misfornøjelse var med Ledelsen, saa han ingen Grund til at gaa over til noget helt Nyt. At Lærerinderne have Lyst hertil, var forstaaeligt; men, deres Ønsker komme i anden Række, Skolens Tarv i første. Naar Lærerinderne vilde bevise, at deres Forslag er det bedste, ved at henvise til Ledelsen af de andre Pigeskoler her i Byen, var det ganske naturligt. Men det er private Skoler, og de offentlige og private Skoler kunne ikke sammenlignes. En privat Bestyrerinde kan selv antage og afskedige sine Lærerkræfter - ved en offentlig Skole bliver det en ganske anden Sag; thi der ansættes Lærerne ikke af Overlærere eller Overlærerinder. Desuden tvivlede han om, at en Kvinde kunde udøve den fornødne Auctoritet. Saavidt ham bekendt assisterede der ogsaa mandlige Kræfter ved Skolen, og det vilde da være uheldigt, om disse fik et kvindeligt Overhoved. Han kunde af disse Grunde ikke være med til at ansætte en Overlærerinde. Om Overlæreren bliver Hr. Schou eller en anden, var ham ligegyldigt; for ham var det kun Principet: Mand eller Kvinde.

Ørum: Det er underligt, at den Sag vækker saa stor Modstand. Det, vi betragte som et Fremskridt, er hverken noget radikalt eller revolutionært Forslag, men ganske simpelt en Følge af Skolernes Udvikling i de senere Aar. For en Generation siden var man lige saa meget mod Kvindens Anvendelse, den Gang underkendte man ogsaa hendes Evner. Resultatet har vist, at Kvinderne ikke have ødelagt Skolerne. Tværtimod. Jeg tror, at vi her maa være særlig glade ved, at vi straks kom ind paa det Princip. Nu blot et Skridt frem til Ansættelsen af en Overlærerinde. Taleren troede, at en Kvinde lige saa godt kunde paatage sig en saadan Post som en. Mand. Og saa kom derfor hende et væsentlig Plus til: der var saa mange Piger i 12-14 Aars Alderen, hvis Følelser vare saa sarte og let tog Skade under en ofte for haard Mands Haand. Her var en Kvinde langt mere paa sin Plads. Til d'Hrr. her, der som jeg selv har Pigebørn, vil jeg sige: De lader vel nok Deres Pigebørn opdrage i Skoler, der ledes af Kvinder! Og hvorfor? Fordi vi betragte dette som et Gode. Naar vi mene det, da er det ubilligt, om vi ville berøve Mellemstanden det samme Gode, angaaende Berthelsens Betænkelighed med Hensyn til en Kvindes Auctoritet overfor Lærere, da tror jeg ikke det har noget at sige. Vi have jo en Skoleinspektør, som hun kan henvende sig til om Raad og Bistand. Jeg kan ikke forstaa den Modstand, der har rejst sig. De Folk, der have underskrevet Andragendet, have ikke Begreb om, at det her er et pædagogisk Spørgsmaal, det drejer sig om. Derfor tillægger jeg heller ikke Andragendet nogen Betydning. Jeg anbefaler det Fremskridt, det vil være at ansætte en Lærerinde, og jeg tror, det vil blive til Gavn for Aarhus By.

Thomsen: At Kvinden paa Undervisningsomraadet har vist, at hun kan hamle om med Manden, er vist. Jeg kan kun anbefale, at man imødekommer Retfærdighedskravet: at indstille en Overlærerinde.

Larsen: Naar der foreligger en saadan Adresse, synes jeg Skolekommissionen bør tage Hensyn til den. At en Overlærerinde bedre kan lede Skolen, har man ingen Garanti for. Jeg forstaar saa godt, at Skolekommissionen trænger til 800 Kr., men at faa dem ved at ansætte en Lærerinde i Stedet for en Lærer, det er en Dekadence. (Ørum: Deka -?). Ja, det kalder jeg det. Jeg stemmer for en Overlærer.

Halling: Der er 52 Lærerinder; jeg synes i det mindste nogle af dem bør have Haab om en Gang i Tiden at kunne naa en overordnet Stilling.

Kjer ansaa det ikke for heldigt at gennemføre en saadan Reform, uden at den slipper let igennem Byraadet. Det vilde sikkert ikke være heldigt, hverken for Skolen eller Byraadet. Naar Forældrene, som der dog burde tages Hensyn til, udtalte sig for det gamle, saa faldt Uretfærdigheden bort. Han vilde beklage, om man i det mindste foreløbig gik med til en saadan større Reform.

Krebs: Der er lige saa ofte Mænd som Kvinder, der savne Auctoritet. Folk vare saa tilbøjelige til at skrive under paa Adresser; var der først kommen en Liste om Ansættelse af en Overlærerinde, var der mange, der lige saa gærne havde skrevet under paa den. Han troede i det hele taget, at Raadet burde være lidt varsom med at rette sig for meget efter Adresser.

Formanden paatalte Krebs' Udtalelse om Underskrifterne paa Adresser, thi det kunde jo se ud, som om Folk ikke vidste, hvad de gjorde.

Krebs: Folk ere saa let bevægelige.

Efter nogle korte Bemærkninger skredes til Afstemning, ved hvilken Forslaget om at ansætte en Overlærerinde forkastedes med 5 St. mod 10. For Overlærerinden stemte Halling, Krebs, Thomsen, Thorbrøgger og Ørum. Imod stemte Berthelsen, Christensen, Majland-Hansen, C. Jensen, Kjer, Larsen, Meyer, Petersen, Schourup og Wærum.

Samme Sag var tillige blevet omhandlet paa et offentligt Møde, og der udtalte Overlærer Olsen, at det at ansætte en Overlærerinde vilde være i Strid med „Bibelen”, „Verdenshistorien” og „Na,turens Love”. I den Anledning indeholdt et af Byens Dagblade nedenstaaende „Stemme fra Publikum” til Overlærer Olsen:

Hvordan vil den højtærede Overlærer fastholde, at Overlærerinder skulle staa i Modstrid med Bibelhistorien; denne, eller rettere Bibelen, kender jo intet hverken til Overlærerinder eller --besynderligt nok - til Overlærere. Det er vel heller ikke ment bogstaveligt, men overført gaar det ikke an i denne Sag at beraabe sig paa Bibelen som Støtte for Mandens Overlegenhed; Bibelen bliver da - som saa ofte før- et tveægget Sværd, der saarer den, der fører det: thi Bibelen kender f. Eks, Profetinder saa vel som Profeter. Var det mon ikke Profetinden Debora (Dom. 4, 3), der opmuntrede Barak til at samle Folket og fordrive Fjenden, og han sagde, at han vilde gaa, naar hun vilde følge med, ellers ikke.

Debora fulgte den frygtsomme Fører, og han fik den Straf for sin Frygtsomhed, at Fjendens Anfører faldt - ikke for hans Haand men for en Kvindehaand - Hebers Hustrue, Jael, fældede ham.

Vorherre har kunnet bruge Kvinderne endog til de største Ting, men det er maaske noget forældet; gammelt er det unægtelig.

I Verdenshistorien vil man forgæves lede om Overlærerinder og Overlærere; de sidste ere maaske dog i Vente; derimod leder man ikke forgæves, og det lige fra de ældste Tider, efter Kvinder, hvis Navne i Berømmelse kunne maale sig med Mænds.

Men „Naturens Love”! I Følge hvilken Naturlov skulle Overlærerne alene være anvendelige? Findes en saadan Naturlov, da har det sin Interesse at fastslaa, at den meget godt kan brydes uden større Forstyrrelse i Verdensordenen; Bevis herfor er, at det i København dog er gaaet helt godt, skønt man der paa Trods af „Bibelhistorien”, „Verdenshistorien” og „Naturens Love” har dristet sig til at ansætte en Overlærerinde.

Mand eller Kvinde. Det Opsving, Kommuneskolerne i København har taget i de senere Aartier, har bragt en Mængde nye Fag indenfor deres Døre. Udviklingen synes at gaa i Retning af praktisk Uddannelse, hyldende det Princip, at Skolen skal være en Forberedelse for Livet. Skrædersyning er indført i Pigeskolens Afgangsklasse, og Sløjd forsøges i Drengeskolen, ligesom Grymnastik i Pigeskolen. Et Fag, hvis Indførelse har været forberedt i en lang Aarrække, er Undervisning i huslig Gerning. Dette Fag har fundet Indgang i vore Nabolande, Norge, Sverig, Tyskland og England; i Skotland gaar Husholdningsskolernes Oprettelse meget langt tilbage, og alle Vegne har de vundet Bifald saa vel hos Forældre og Børn som hos Avtoriteterne, og det baade i Kommuneskolerne og de højere Pigeskoler.

Heller ikke her hjemme har de været uden Talsmænd. Nogle af vore dygtigste Kvinder, som iøvrigt arbejder i Samfundets Interesse, har lagt sig denne Sag alvorlig paa Sinde og det paa saa tidligt et Tidspunkt, at Skolemyndighederne paa et beskedent Andragende om Tilladelse til at gøre et mindre Forsøg i den Retning - i Forbindelse med „Friskolebørnenes Bespisning”, svarede afgjort Nej; thi sligt havde man jo ingen andre Steder.

Ogsaa „Dansk Kvindesamfund” har søgt at virke for Sagen, idet det for nogle Aar siden ansøgte Regeringen om Rejseunderstøttelse for to Lærerinder, som kunde sætte sig ind i, hvad der i Udlandet forefandtes paa dette Omraade. Det var imidlertid paa den Tid, da „systematisk Haandarbejdsundervisning” stod først paa Dagsordenen, saa endskønt Rejseunderstøttelserne blev bevilget, bragte de dog intet Udbytte for Husholdningsskolerne, idet de paagældende i Steden, for blev paalagte at studere Haandarhejdsundervisningen.

Vi er nu imidlertid komne saa vidt, at der ad privat Vej er oprettet mindre Forsøgsskoler i nogle Provins-Købstæder, ligesom vore højeste kommunale Skolemyndigheder (Skoledirektør Teisen og Borgmester, Konferentsraad Hansen) personlig har undersøgt Sagen i flere af vore Nabolande og har fundet Tanken sund og tidssvarende.

I Anledning af den ny Undervisningsplan for Københavns Kommuneskoler har Undervisning i Husgerning været drøftet i Borgerrepræsentationen; men Afgørelsen hviler endnu hos Magistraten.

Der kan hos den, der kender den Ungdom, som vokser op i vore Kommuneskoler, og de Hjem, hvorfra de udgaa, ikke være Tvivl om, at en saadan Undervisning, ledet paa fornuftig Maade, vil være af overordentlig stor Betydning baade for den unge Pige, der gaar ud af Skolen for at paatage sig en Tjenestepiges Gerning, og for den unge Kvinde, der lige fra Fabriksarbejdet træder ind i Ægteskabet. Ja endogsaa i Øjeblikket for de Pigebørn, der ofte i Moderens Fraværelse eller under hendes Sygdom maa paatage sig Arbejdet i Hjemmet, vilde en saadan Undervisning være til Hjælp og Støtte.

I Kristiania er Undervisning i huslig Økonomi indført i 5 Kommuneskoler foruden i en Del private Skoler. Der har tidligere været afholdt 2 Lærerinde-Kursus, og 4-5 Damer har bestaaet den dertil knyttede Eksamen. I Vintermaanederne: Januar, Februar og Marts 1897 skal der paa ny afholdes et saadant Kursus i Kristiania.

En Lærerinde ved en af Københavns Kommuneskoler, der interesserer sig for Sagen, vel anbefalet og med Lyst til Gerningen, ansøgte i Aar Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om Rejsestipendium for at kunne deltage i ovennævnte Kursus under den Forudsætning, at naar Myndighederne, det være sig i Stat eller Kommune, bestemte sig til at foretage et Forsøg, vilde det være heldigt, om et dertil uddannet Menneske stod rede til at overtage Arbejdet. Og det norske Undervisningsdepartement havde paa Forespørgsel derom stillet sig velvilligt til hendes Optagelse paa ovenomtalte Kursus.

Rejsestipendium for at studere Husholdningsskoler blev bevilget af Ministeriet; men - hvor utroligt det end lyder: det gaves til en Lærer ved en af Kommuneskolerne.

Naar denne Lærer kommer hjem, vil vi ret ønske, at han vil være i Stand til at lære vore Pigebørn - eller maaske Drengene - en nyttig og fornuftig Husholdningsførelse.

Mindesmærket for Camilla Collett. Vi meddelte i dette Blads Februar-Hefte, at en Komité af norske Kvinder var sammentraadt for at opfordre til at rejse den i Fjor afdøde norske Forfatterinde og Forkæmper for Kvindesagen, Fru Collett, et Mindesmærke. Medens Indsamlingen nu er i Gang, kommer der forskellige Forslag frem om Formen for Mindesmærket. De oprindelige Indbydere have tænkt sig et monumentalt Mindesmærke, opstillet paa en offentlig Plads i Kristiania, andre foreslaar nu at bygge en „Kvindernes Bygning”, en „Camilla Colletts Hal” med Bibliothek o. s. v., og i sidste Hefte af „Nylænde” opfordrer 20 norske Kvinder til at gøre Mindesmærket til et Legat, bærende Fru Colletts Navn, og støttende norske Kvinder i deres Uddannelse i forskellige Retninger.

Kvindelig Snedkermester Frøken Sophy Christensen, som har Værksted i Nørre Allé 3, udstiller i denne Tid nogle ejendommeligt stilfulde Møbler, 2 Buffeter og nogle Stole, som efter Hr.

Slott-Møllers Tegninger er udførte i hendes Værksted. Udstillingen er i Vimmelskaftet og tages stadig i Øjesyn af et interesseret Publikum.

De kvindelige Fabrikinspektører i England vinder megen Anerkendelse for deres Virksomhed. Indenrigsministeren har for kort Tid siden udnævnt Fabrikinspektør Frøken Mary Abraham til Over-Inspektør. Frk. Abraham er Datter af Parlamentsmedlem Abraham, Fører for Bjergmændene i Syd Wales.

En amerikansk „Jolanthe”. Den unge amerikanske Pige, Helen Keller, er lidt over 15 Aar gammel, blind og døv næsten fra Fødselen af. Den Udvikling, hvortil hun har bragt sin Følelsessands, grænser til det utrolige, i alle Retninger har hun i det sidste Aar udviklet sig i en Grad der har overrasket endogsaa dem, der har haft den største Tro til hendes ualmindelige Evner.

Hun vidste intet om Brugen af en menneskelig Stemme, før hun var i sit syvende Aar. Da begyndte hendes Lærerinde, Miss. Sullivan, en ligesaa mærkelig Lærerinde, som Helen Keller er Elev, at lære hende at tale. Idag bruger hun ikke længere Fingersproget, naar hun taler til Nogen; nu taler den døve og blinde Pige i et dybt, tungt Tonefald, men for at fatte, hvad andre siger til hende, sætter hun sine Fingerspidser paa den Talendes Hals og Læber, og ikke et Ord undslipper hende.

Helen Kellers aandelige Evner har skaffet hende mange Venner blandt Amerikas mest begavede Mænd og Kvinder, som kender hendes Higen efter at berige sig med Kundskaber og den Flid og Evne, hun viser for at kunne tilegne sig dem, og disse er overvigte om, at hun ad literær Vej paa en ejendommelig Maade vil naa et Maal, der vil vække Forbavselse overalt.