Til Den danske Pigeskoles Venner!
„Pigebørnene skulle”, skriver Luther, „lære at optugte og holde vel vedlige Hus, Børn og Tyende”, en betydningsfuld Opgave for en Pigeskole, og dog et Maal, som Gang efter Gang er flyttet fremad. Hjemmets Krav til Kvinden og Kvindens Krav til Livet stiger bestandigt, og med dem Skolens Pligter overfor de Børn, der i den skulle indvies og dygtiggøres til Livet Gerning.
Stadigt holdende sig oppe ved egne Kræfter har Pigeskolen søgt at løse denne sin Opgave; har der end været Tider, hvor dette kun ufuldkomment er lykkedes den, har den til Gengæld i det sidste halve Aarhundrede arbejdet med ærlig Villie paa at tilfredsstille de stadigt voksende Krav, der stilles til den.
Men Skolen er dens Lærere og Lærerinder. Deres Indsigt og Viden bestemmer Værdien af den Kundskabsmeddelelse, Skolen byder, deres Takt og Dannelse bestemmer den Aand, der bærer Skolens daglige Liv og lever videre i de Hjem, dens Elever stifte. Vi have da Lov til at vente, at disse Kvinder og Mænd tør gøre Regning paa Almenhedens Sympati, naar de paa en eller anden Vis paakalde den, og dertil er nu om nogen Sinde Tiden inde.
Foreningen „den danske Pigeskole” har i September 1895 stiftet en Pensionkasse, baseret paa Tilskud fra Lærerinderne, fra Skolen og eventuelt fra Staten. Betydningen af en saadan Institution for en Stand, hvis Arbejde lønnes saa beskedent som Lærernes, er selvindlysende, men lige saa let er det at forstaa, at ved egne Kræfter magter Pigeskolen ikke denne Opgave.
Det drejer sig i Øjeblikket om at skabe en Fællesfond for denne Pensionkasse, en Fond, som kan give Kassen det første pekuniære Rygstød, og hvis Renter kunne hjælpe den til Bestridelsen af de nødvendige Administrationsudgifter og til at forhøje de alt for smaa Pensionsbeløb, som i Løbet af den første Snes Aar kunne opspares.
Vi henvende os da til enhver, som har eller har haft Forbindelse med og Interesse for den danske Pigeskole med en indtrængende Bøn om Støtte, selv de mindste Bidrag modtage vi med Tak og haabe af de mange smaa Bække at samle en Aa, som til sidst kan tilføre vor Pensionkasse den Sum, der er nødvendig for dens Bestaaen.
Skulde nogen ønske at kende Pensionkassens Plan og Virkemaade nærmere for muligen at betænke den med en større Gave, er undertegnede Medlemmer af Overbestyrelsen for Pensionskassen saavel som dens Hovedkasserer Hr. cand. mag. C. F. Linderstrøm-Lang, Kong Georgsvej 45, København F., rede til at meddele yderligere Oplysninger.
Overbestyrelsen for den danske Pigeskoles Pensionskasse.
V. Andersen, cand. polit., Skolebestyrer, Aalborg.
Frk. L. Branner, Skolebestyrerinde, Slagelse.
Frk. L. Engelhardt,
Skolebestyrerinde, Rysenstensgade 3, København V.
Frk. Th. Lang, Skolelebestyrerinde, Silkeborg, Formand.
Frk. Smith, Skolebestyrerinde, Kolding.
Frk. L. Winteler, Skolebestyrerinde, Odense.