« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Indland og Udland.

Af: Charlotte Norrie

« Se emneord

Gave til Dansk Kvindesamfund. Blandt de Telegrammer, der Jubilæumsaftenen oplæstes ved Bordet, var der et, som havde en særlig Karakter og blev modtaget med Glædes-, og Bifalds-mumlen. Det var fra London, undertegnet Anonymus, og lød saaledes: „Heartily congratulations. Fifty sovereigns follow in memory of Marie Rovsing, born Schack.” (Hjertelig Lykønskning. Hermed halvtresindstyve Sovereigns - ca. 907 Kroner - givet til Erindring om Marie Rovsing, født Schack).


Glæden og Taknemligheden over denne store Gave, var i Dansk Kvindesamfunds Kreds saa meget større, som det Fond, der bærer Fru Rovsings Navn og siden hendes Død har understøttet Kvinder, der ønskede at uddanne sig i Haandværk, nu næsten er opbrugt, medens Trangen til Understøttelse er saa levende som nogen Sinde.


Fru Rovsings Mindelegat. I Anledning af sin 91de Fødselsdag, den 15de November, sendte Fru Gehejmeraadinde Casse bl. a. ogsaa 10 Kr. til ovennævnte Legat.


Frk. Maikki Friberg, en af Kvindesagens solide Støtter i Finland, har for nylig taget Doktorgraden i Filosofi i Zürich. Frk. Friberg sendte os i Fjor en Afhandling om de kvindelige Studenters Forhold i Zürich; og vi beklager, at det hidindtil - paa Grund af den store Mængde aktuelle Stof - har været os umuligt at skaffe Plads dertil; men vi haaber snart at kunne oprette det forsømte.


Kvindernes Bygning. Repræsentantskabets Formand, Fru Louise Hansen, født Bull, havde den 16de Januar indbudt de københavnske Kredsforstandere, der tæller op imod 70 Medlemmer, til et Møde i sit Hjem. Allerede det store Antal viser den Interesse, der er for Sagen. Dog, skal den blive til det, man egentlig har tænkt sig, at saagodtsom hver Kvinde i Landet ydede sin 25 Øre, saa maa Antallet af Kredsforstandere ikke alene her i Byen, men hele Landet over betydelig forøges; thi det gjaldt om stadig at øge Interessen for Foretagendet, og dette sker, som alle ved, oftest bedst gennem den mundtlige Meddelelse. Forøvrigt vinder Sagen daglig Tilslutning, hvad de til Kontoret daglig indkomne paategnede Lister vidner om, og Udbyttet fra Landet er ogsaa allerede nu større, end man har turdet gøre sig Haab om, saameget mere, som der endnu ikke Landet over er holdt Foredrag om Sagen, hvad man nu har til Hensigt at lade gøre. Gennemsnitlig kan man sige, at hver Provinsby yder sine 200 Kr., hvilket i og for sig jo er et smukt Resultat; men man venter dog stadig paa, at der skal komme endnu mere.


For Byens Vedkommende og for at henlede Opmærksomheden paa det 25 Øres Mærkesalg, lader Komitéen i disse Dage opsætte en Plakat paa alle Gadehjørnerne, der opfordrer enhver Kvinde til at give 25 Øre.


En dansk Dame i amerikansk Statstjeneste. En Datter af Gross., Fabrik. H. Busch rejste, efter at have frekventeret Frk. Zahles Skole og senere uddannet sig i Paris, for 3-4 Aar siden til Amerika. Efter i de sidste to Aar at være blevet uddannet paa Polyklinik Hospital i Filadelfia og have taget Eksamen som Sygeplejerske, underkastede hun sig nu i Sommer en af Staten fordret Eksamen i Patologi, og. efter dette er hun nu blevet ansat som Bibliothekar ved Patologisk Institut i New York - med en Gage af ca. 8000 Kr. Denne Ansættelse af en dansk Dame i amerikansk Statstjeneste er saa meget mere smigrende for Danmark, som Autoriteterne for Ansættelsen har maattet frafalde den ellers betingede Indfødsret, da Frøken B. (der ikke havde denne) af de til Pladsen konkurrerende ene fandtes i Besiddelse af de fordrede Kvalifikationer, og hun er, saa vidt os bekendt, den første danske Dame, der er ansat i Statstjeneste i Amerika.


Gratis Kursus i Sygepleje i Hjemmet. Redaktionen har den Glæde at kunne tilbyde een af sine Abonnenter at være gratis Deltager i et Samariterkursus hos Fru D. Leth, Kommunehospitalets Funktionærbolig. Tiden er fra 5-6½ Gange ugentlig. Man henvende sig hos Redaktøren hurtigst.


En lille Industri. Paa Kvindernes Udstilling lagde sikkert adskillige Mærke til nogle Brocher med indlagt Broderi, udførte af Fru Thyra Jensen. Ideen, der skyldes afdøde Fru Nanna Jensen, Ebeltoft, er meget nydelig, men har hidtil været skæmmet af klodsede Indfatninger. Nu har Guldvarefabrikant Hvid, Nørrevoldgade Nr. 70, taget Ideen op og udstyret de smaa Miniatur-Broderier med smagfulde Indfatninger. Brocherne faas eller kan skaffes i alle Guldvareforretninger, og enhver, der interesserer sig for kvindelig Industri, gøres opmærksom paa dem. Arbejdet kan kun udføres af Kvinder og har vakt en Del Opmærksomhed som Modsætning til de ofte klodset og smagløst udførte Mosaikarbejder.


M. L.


Sygeplejesagen. For hvem der interesserer sig for syges Pleje, maa Aaret 1897 siges at begynde med gode Løfter. Københavns Magistrat foreslog nemlig paa Budgettet for 1897 Kr. 3000 til Undervisning af Plejerskerne paa Kommunehospitalet, og Borgerrepræsentationen har bevilget Pengene.


Selv om denne Sum jo ikke vil tillade stor Rundhaandethed med Anskaffelse af Undervisningsmidler o. l., maa det dog betegnes som et glædeligt Fremskridt, at man tager dette Spørgsmaal op, og der er ingen Tvivl om, at Københavns Kommune sidder inde med alle Betingelser for at skaffe saa god Uddannelse i Sygepleje, som det overhovedet lader sig gøre noget Sted i Verden, da den i Løbet af de sidste Par og tredive Aar har bygget det ene store Hospital efter det andet, hvert for sig tilfredsstillende, alle Tidens Fordringer. Det eneste, der endnu mangler Københavns Hospitaler er en Sygeplejeskole; men nu kunne vi betragte det første Skridt derhenimod som gjort.


Samtidig er der efter Borgmester Jacobis Forslag bevilget Penge til Sygeplejersker, der skulle pleje de fattige syge i deres Hjem, uden at det skal betragtes som Fattighjælp.


Vi begynde altsaa at forberede os til at møde mulige Vanskeligheder. Og hvorfor skulde de helt udeblive? Kunne vi end antage, at Københavns gode Vandværk kan beskytte Byen mod Kolera, kunne vi haabe, at freden maa blive bevaret, saa vide vi dog ikke, hvad Dag en Influenzaepidemi vil tage fat for Alvor, eller om vi ikke vil faa Besøg af den frygtelige Bubonpest, der i 1711 dræbte ? af Københavns Befolkning, og som ifølge Telegram af 8. Januar 1897 fra Bombay er kommen dertil fra Kanton, og i Bombay slaar 200 af 1000 Mennesker ned om Ugen.


Charlotte Norrie, født Harbou.


De udenlandske Abonnenter


anmodes venligst om at forny Abonnementet ved at indsende 2 Kr. 60 Øre.