Havebrug og Fjerkræavl som Erhverv for Kvinder
Efter Opfordring fra Redaktionen af „Kvinden og Samfundet” om at nedskrive de Erfaringer, jeg har haft Lejlighed til at gøre i min praktiske Virksomhed, gør jeg det herved efter bedste Evne for derved at give Anledning til, at andre Kvinder mulig kunde faa Lyst til arbejde paa Omraader, de hidindtil har overset.
I 20 Aar har jeg beskæftiget mig med Fjerkræavl og kunstig Rugning, hvorfor dette særlig er bleven min Specialitet, men i de sidste 10 Aar, hvor jeg har arbejdet for egen Regning, har jeg tillige drevet Frugtavl og Havebrug ved Siden deraf.
Spørgsmaalet bliver nu: Kan man forsvare at raade unge ubemidlede Kvinder, som ønske at arbejde i praktisk Retning, til at vælge Havebrug og Fjerkræavl som Erhverv? Med de Erfaringer, man nu har at gaa efter, mener jeg ubetinget: Ja. Da jeg begyndte for 20 Aar siden, stillede Forholdene sig meget ugunstige, idet der saa godt som ingen Steder var, hvor unge Kvinder kunne tage hen for at lære og gøre Erfaringer; man maatte begynde forfra, selv skaffe sig Oplysninger gennem Bøger, prøve sig frem og ved hvert nyt Forsøg betale sine Fejltagelser dyrt. Nu stiller Forholdene sig gunstigere, idet der baade paa Havebrugets og Fjerkræavlens Omraade er Steder nok, hvor unge Kvinder kunne tage hen, faa faglig Uddannelse og derved spare Tid og Penge. Havebrug eller Fjerkræavl tør jeg dog kun tilraade som Erhverv for de ubemidlede Kvinder, der selv vil tage fat, og som have godt Helbred og gode fysiske Kræfter, dertil maa de være arbejdsivrige og stadige, og de maa ikke stille for store Fordringer til Livet, ej heller pines af Trang til Bifald, dersom et Arbejde lykkes, eller af Modløshed ved at komme i nær Berøring med det praktiske Livs Ensformighed og Prosa. Og har man Øje for Naturen, er der jo i den megen Skønhed og Afveksling, som kan hjælpe over de mange ensformige Timer.
Saa kommer Spørgsmaalet: Hvorledes bør der begyndes med de Erfaringer, man nu har at gaa efter? Ogsaa paa det praktiske Livs Omraader gælder det nu mere end nogensinde overfor den tiltagende Konkurrence fra andre Verdensdele, at: „Kundskab er Magt”. Ere de unge Kvinder saa heldig stillede, at de efter Konfirmationen endnu kunne blive nogle Aar i Hjemmet, inden de skulle ud i Kampen for Tilværelsen, bør den Tid benyttes til theoretisk Uddannelse, enten til at besøge en Landbohøjskole eller til at tage Præliminæreksamen, helst lære at tale et levende Sprog og forstaa et Par andre. Selv om der ingen Udsigt synes at være til Uddannelse i Udlandet, bør man dog følge med Fremskridtene der og helst læse Fagbladene i Originalsproget. Der kan nu blive Tale om, hvorvidt man skal hellige sig til Havebrug med Biavl eller Fjerkræavl eller begge Dele. Ønsker Vedkommende efter endt Læretid først nogle Aar Plads, inden en selvstændig Virksomhed paabegyndes, da er det lettere at blive anbragt ved Fjerkræavl, hvor der stadig mangler Ansøgere til de ledige Pladser, end ved Havebruget, hvor vi Kvinder synes at have vanskeligere ved at tage Konkurrencen op med Mændene. At Fjerkræavl og kunstig Rugning i Forening med Opdræt af Ynglen egner sig bedre for Kvinder end for Mænd, har Erfaringen tilstrækkelig bevist.
Nu er der her i Landet flere Steder, hvor Fjerkræavl i Forening med noget Havebrug kan læres. Jeg skal nævne: Birkerød Hønseri, Hønseriet Stevns, Snoghøj Hønseri, Dansk Fjerkræforenings Forsøgsstation i Aarhus o. fl. Bedst er det at blive et saadant Sted et Aar, og naar Vedkommende vil tage fat med i alle de Arbejder, som forefalder, kan der flere Steder, foruden fri Station, straks faas nogen Godtgørelse. Efter endt Læretid vil der let kunne faas en Plads, enten i en Præstegaard, hvor Hønseri og Havebrug drives i det mindre og let kan overtages af en Kvinde, eller paa en Herregaard, hvor der flere Steder er Ønsker oppe om at udvide Hønseriet i Forening med kunstig Rugning, naar der fandtes et uddannet Menneske dertil, som med Troskab og Flid vilde overtage Driften deraf. Men - hvorledes bliver Ansøgerens Stilling der, og hvad Gage kan paaregnes? Denne sidste vil rette sig efter, hvad Vedkommende kan præstere af Dygtighed, hvor meget Arbejde der kan ydes. Et almindeligt Herregaardshønseri med ca. 5-600 Stkr. fast Besætning (Høns, Ænder, Kalkuner, Gæs) og Opdræt af ca. 1200 Smaakram, dette kan et dygtigt Menneske med lidt Hjælp i Sommermaanederne overkomme. Begyndelsesgagen burde være 3 à 400 Kr. og Procenter af Indtægten samt fri Station. Paa de fleste Herregaarde er man endnu saa indgroet i gamle Fordomme, at selv om saadan en Dame havde den fornødne Opdragelse og Dannelse til at være i det bedste Selskab, vil dog hendes Stilling, naar hun boede hos Herskabet, i de 9 af 10 Tilfælde blive yderst pinligt, hvorfor det maa tilraades at faa Ophold hos Forpagteren eller Gartneren, der paa de fleste Herregaarde ere gifte, og som oftest ere dannede, dygtige Mennesker, der gennem egne Erfaringer have Forstaaelse og Dygtighed. Kan der blive Lejlighed til at lære Kurvefletning, (de dertil fornødne Pil kunne snart vokse op, naar de plantes langs med en Dam eller et Vandløb) da ved jeg af Erfaring, hvor nyttig dette Arbejde er for Have og Hønseri; endvidere kan der vistnok i Ny og Næ blive Lejlighed til at sætte sig yderligere ind i Havebrug og Frugtavl. - Naar saa nogle Aar er gaaet, og Erfaringer indvundne, vil Tiden være kommen til at tænke paa en selvstændig Virksomhed. Men hvorledes kan det opnaas uden større Driftskapital, da vi neppe tør forudsætte, at der af den ikke høje Gage kan være lagt mere end 1 à 200 Kr. op aarlig. At forpagte Hønseriet paa en Herregaard vil være det lettest overkommelige i pekuniær Retning, og det, der er mindst risikeret ved, da et Hønseri, drevet ved Siden af en større Landbedrift, altid vil betale sig bedst, fordi Hønsene der have den store, frie Løbeplads.
Ønsker Vedkommende derimod at være Selvejer, da udfordres større Driftskapital. Her i Landet er ofte Hønserier til Salg, og de kan faas forholdsvis billigt. Men det maa helst være i Nærheden af en Station eller Dampskibsplads. - Er det f. Eks. paa Strandvejen ved København eller i Nærheden af en større By, da vil der opnaaes de højeste Priser for Have- og Hønseriprodukter, men Jord og Bolig er jo meget kostbarere der, og Arbejderforholdene endnu vanskeligere der, end ude paa Landet og i Provinsbyerne.
Der er i de sidste Aar kommet Røster fra Amerika, som give Raad for mulig at undgaa de Epidemier, der næsten altid hjemsøge de store Hønserier efter nogle Aars Bestaaen. Og Raadet er: ikke at tilplante de indhegnede Hønsegaarde med Frugttræer, men hvert andet Efteraar pløje Jorden - for at den kan paavirkes af Frosten, og næste Foraar saa Græs og Korn deri for mulig derved at dræbe Sygdomsspirene. Hvor man som i Amerika kan erhverve store Landstrækninger billigt, og hvor den faste Hønseribestand kan gaa op i flere Tusinde Stykker, er der vistnok meget, som taler derfor, men tænke vi os et mindre Hønseri i Forening med noget Havebrug, hvor Hønsene de 7 Maaneder af Aaret uden Skade for Jordbruget kunne gaa frit om paa Ejendommen, da tør jeg efter mine Erfaringer roligt tilraade at beplante de indhegnede Hønsegaarde med Frugttræer, der selv i den ringeste Jord snart vil komme i fortrinlig Grøde paa Grund af Hønsenes Spild af Gødning. Der er Herregaardshønserier, hvor Frugthaven er Hønseriets bedste Indtægt. Men før end en Frugthave er 8 à 10 Aar gammel, kan man i bedste Tilfælde ikke vente sig nogen væsentlig Indtægt deraf, og det kan den ubemidlede jo ikke vente paa, der maa aabnes andre Udveje.
Og vil man spørge: Hvad Overskud kan et veldrevet Hønseri give? Ja - det kommer an paa, hvorledes det drives! (At gaa i Detailler, vil her i Bladet tage for stor Plads). Dog i Korthed dette: En Høne kan fodres aarlig for 2.50, jevnt gode Høns i den rette Alder og godt passede kunne give 150 Æg om Aaret, en Hønes Gødning har en Værdi af 80 Øre, Salget af de 3aarige Høns kan omtrent betale, hvad det unge Tillæg koster at opdrætte. Noget Havebrug og Jordbrug maa drives ved Siden af Hønseriet for at udnytte Hønsegødningen. Kartofler, Roer, Kaal og Salat kan fortrinlig benyttes i Hønseriet og gør Hønsenes Fodring billigere. Ligger Ejendommen paa en Plads, hvor Havesager ere let afsættelige, burde der maaske dyrkes Jordbær, Asparges m. m. Om Indtægterne bliver store eller smaa, kommer ganske an paa, om Vedkommende har Øje for at udnytte de Fordele, som dette eller hint Sted særlig frembyder.
I de sidste 10 Aar har Biavlen taget et betydelig Opsving her i Landet, og denne kan ogsaa være en Indtægtskilde ved Siden af Havebruget, hvor Bierne yde Gartneren en væsentlig Tjeneste ved Frugttræblomsternes Befrugtning, og ved Frøavlen. Nogle Stemmer ere fremkomne mod at have Bier i Nærheden af Hønsene, man har sagt, at de stak disse ihjel, særlig de sorte Høns! Jeg har mine Bihuse staaende udenfor den Hønsegaard, hvori mine sorte Minorkahøns gaa, i den Gaard staar Frugttræer og et stort Kirsebærtræ, hvor Bierne i Tusindvis færdes, jeg har aldrig mærket, at Hønsene havde Ulempe deraf. I Kallundborg er der nu en Biavlerskole, bedst var det jo at gaa en saadan igennem, men ogsaa det tager Tid og Penge, i modsat Fald maa man lære hos sine Naboer, begynde med eet Hus med een Familie i, og selv gøre sine Erfaringer. -
Hvorvidt Kvinder evne at bestyre store Gartnerier eller Herregaardshaver og kunne hævde deres Autoritet overfor en større Arbejdsstyrke, derfor har man, saavidt mig bekendt, endnu ingen Erfaringer at henpege paa. Mig forekommer det, at enkelte Grene af Havebruget, som Blomstergartneriet eller store Aspargeskulturer, (maaske helst de Sorter som Konservesfabrikkerne forskrive fra Udlandet) maatte egne sig for Kvinderne.
Enhver, der har nogen Erfaring i en praktisk Virksomhed, det være sig Landbrug, Havebrug eller Hønseri, ved meget vel, at Indtægterne ere uvisse, og at man er afhængig af Held og Uheld, men det er et frit, frisk og uafhængigt Liv, hvor der aldrig bliver Tid til at kede sig, og en rolig Søvn, en god Appetit og et jevnt Humør kan man som oftest paaregne.
Men intet godt Menneske, end sige en sand Kvinde, vil i Længden føle nogen Lykke ved at arbejde for sig selv alene, og naar den Dag kommer, man i pekuniær Retning er fast i Sadlen, da er der nok af andre Kvinder baade i vor egen lille Kreds og ude i Verden, som trænger til Støtte og Hjælp, og for hvem det vilde være en Velgerning at blive Medhjælper i en saadan Gerning.
Hvis disse Bemærkninger kan være til Nytte og lidt Oplysning for andre, da er Hensigten dermed opnaaet.
Snoghøj Hønseri & Rugeanstalt pr. Fredericia.
I December 1896.
