Om Skolekøkkener i Stockholm
Enhver, der har nogenlunde Kendskab til vor Arbejderstands Kaar, maa med Sandhed og Bedrøvelse sige: De daarlige Hjem ere for største Delen Aarsag til Mændenes Drikfældighed og andre Laster og Børnenes Uvornhed. De daarlige Hustruer sprede Familiens Medlemmer i Stedet for at samle dem i Hjemmene, thi hvor kan vel Hjemmet være et behageligt Samlingssted for Mand og Børn, naar der hverken er. Hygge eller Orden, og hvor kan der være det, naar Husmoderen er borte fra Hjemmet hele Dagen. Det er jo desværre en Kendsgerning her i København, at den opvoksende kvindelige Ungdom hverken har Agtelse for eller Kærlighed til huslig Gerning, men hvem sørger vel ogsaa for at bibringe dem det? Moderen er paa en Fabrik eller andetsteds den udslagne Dag, Børnene faa deres Opdragelse paa Gaden den Tid, de ikke ere i Skole.
Mange unge Kvinder blive gifte i en Alder af 18-20 Aar og se sig pludselig stillede overfor en Opgave i Hjemmet, som de aldeles ikke ere skikkede til at optage. Megen Nød, baade moralsk og social, kunde sikkert undgaas, naar Hjemmene vare bedre ordnede. Saaledes fortalte en Præst mig forleden Dag om en lille 6aars Dreng, der allerede drak sig fuld, naar Lejlighed gaves, fordi hans Moder var borte hele Dagen, og den stakkels lille Dreng var overladt til sig selv og daarlige Kammerater. Der kunde sikkert fremføres mange af den Slags sørgelige Eksempler, vi kende dem alle, mere eller mindre, og det Spørgsmaal maa da uvilkaarligt rejse sig: Kan der da ikke gøres noget for at forbedre Arbejderstandens, Kaar? Skal Proletariatet vokse Aar for Aar, skal Nationalvelstanden blive ringere og ringere? - Naar Grunden til megen Nød er at søge i de daarlige Hjem, er det altsaa Hjemmene, der trænge til at forbedres. Naar nu en stor Del af Landets unge Hustruer og Mødre staa magtesløse over for den huslige Gerning, saa skulde det synes, at Skolen maatte træde hjælpende til. Dette er jo ogsaa allerede sket i en stor Del af Europas Lande, hvor der ved Folkeskolerne ikke alene i Hovedstæderne, men selv i forholdvis smaa Byer er oprettet Skolekøkkener, hvor Børnene undervises i alt, hvad der hører til god Husførelse, ikke alene Madlavning og Bagning, men Vask, Skuring, Polering, Opvaskning. o. a. Lapning og Stopning er ligeledes taget med som obligatoriske Fag. Ved Katharinaskolen i Stockholm var der i et Aar lappet 1000 Stykker gammelt Tøj, som Børnene havde medbragt fra Hjemmene.
Paa en kortere Studierejse, som jeg foretog til Stockholm, Oktbr. 96, havde jeg god Lejlighed til at gøre mig bekendt med Skolekøkkensagen der. 1889 oprettedes det første Forsøgskøkken ved Nicolai Skole (Folkeskole) og nu er der allerede Køkkener ved alle Folkeskolerne, og ved en Del private. Sagen vinder stadig mere og mere Tilslutning, efterhaanden som dens gode Virkninger spores i de mange Arbejderhjem, og Undervisning i Husførelse betragtes i Stockholm som et uundværligt Led i Pigebørns Opdragelse. - Da jeg i Nationaltidende for 22de Febr. „(Undervisningstidende)” har givet en Fremstilling af Skolekøkkener, der ere knyttede til Folkeskolerne, vil jeg her give en Beskrivelse over andre Køkkener, f. Eks. det, der er oprettet ved „Högre Lärarinne Seminarium”, der er forenet med „Normalskolen for flickor”. I Skoleaaret 1892-93 udvidedes Normalskolen med en 1aarig Fortsættelsesklasse med det Formaal, at teoretisk og praktisk Undervisning i huslig Økonomi der skulde meddeles de Elever, der havde gennemgaaet 7de Kl. af Normalskolen. Det første Aar i Fortsættelsesklassen, der er 2aarig, faa Eleverne praktisk Uddannelse i Madlavning i Fru Anna Retziuss Madlavningsskole, som af Ejerinden blev stillet til Seminariets og Skolens Disposition for Skoleaaret 1892-93. I det følgende Skoleaar blev den praktiske Undervisning i Madlavning given i en for de „förenade läroverkens” Regning særlig oprettet Anstalt, som under Navn af: „Högre lärarinneseminariets hushållskola” Oktbr. 93 oprettedes i et lejet Lokale Grefthuregatan 24 B. Dette Lokale, som ligger tæt ved Normalskolen, bestaar af et rummeligt Køkken med tre fritstaaende Komfurer, foruden Gasapparat og et Arbejdsværelse til Bagning eller for Ting, der skulle tilberedes til Madlavning, et Paaklædningsværelse til Børnene, et Arbejds- og Modtagelsesværelse til Lærerinden, en større Spisestue, et Pigeværelse, et Anretningsværelse og en Korridor. - Det hele gør et saare tiltalende Indtryk; og Børnene ere glade ved Undervisningen der.
1893 skænkede Rigsdagen 5000 Kr. til Oprettelsen af en særskilt Husholdningsskole ved „förenade läroverk”; Fru Anna Retzius skænkede 1500 Kr. til Indkøb af Møbler og Inventar. Køkkenet er saa stort, at 25 Elever samtidig kunne faa Undervisning.
Den praktiske Undervisning i Husholdningsskolen ledes af Forstanderinden Frk. Ingeborg Walin, med Assistance af Frk. Schlager. Den teoretiske ligeledes af Frk. I. Walin og Frk. Lindhagen. Til den praktiske Uddannelse have Fortsættelsesskolens Elever været fordelte i Grupper, af hvilke hver Gruppe har besøgt Husholdningsskolen 2 Dage om Ugen, fra 9 Form. til henad 5 Efterm. Foruden Madlavning har hver Elev haft sin særlige Opgave, f. Ex. Bagning, Borddækning, Opvaskning, Skuring, Polering ell. a. Nogle Elever have fulgt med Lærerinden paa Torvet eller i Fiskehallen for at lære at gøre Indkøb. Hver Søgnedag er der lavet 2 Maaltider, Frokost og Middag. Et mindre Antal kvindelige Middagsgjæster møde hver Dag; Maden sælges saa billigt som muligt. Skolekøkkenlærerinden og de Elever, der have lavet Maden, spise bagefter. I Undervisningstiden arbejder Eleverne sammen to og to og lave fuldstændig Middag til et vist Antal Personer, f. Ex. 4 eller 5. Foruden den daglige Madlavning har der været de saakaldte „Prøvemiddage”, hvortil Fortsættelsesklassens Elever har maattet gøre alt paa egen Haand. Til disse „Prøvemiddage” indfinder Skolens Overordnede, Funktionærer og Venner sig, og Resultaterne, siges det, have altid været tilfredsstillende.
For at skaffe Eleverne en mere alsidig Uddannelse, modtages der, naar Forholdene tillade det, Bestillinger paa Middagsmad til Familier. I umiddelbar Sammenhæng med praktiske Øvelser meddeles der Eleverne Undervisning i Husholdningskemi. Den teoretiske Undervisning omfatter: Husholdningskemi og Sundhedslære, 2-3 Timer om Ugen; som Regel 2 ugentlige Timer i Vaarterminen og 3 ugentlige i Høstterminen. Grundtræk af den uorganiske Kemi, som læres efter en lille Bog, udgiven til Skolebrug, og den organiske Kemi; dette sidste læres mundtligt gennem Lærerens Fortælling, og der lægges særlig Vægt paa en tydelig og klar Fremstilling af Næringsmidlernes kemiske Sammensætning og den Forandring, de undergaa ved Kogning, Saltning, Syltning eller anden Tilberedelse. - Fru Soffi Nilsson, hvis Undervisning jeg mange Gange overværede, havde altid et lille Spritapparat staaende ved Siden af sig; - mens hun gennemgik det mundtligt med Eleverne og talte om de forskellige Bestanddele f. Ex. i Grøntsager, Ærter eller Bønner, kogte hun det samme, og Eleverne saa da i samme Time Forandringen, der var foregaaet. I en anden Undervisningstime, som jeg overværede, ligeledes hos Fru Nilsson, forklarede hun Æggets Bestanddele, kogte et og viste, hvilken Forandring der var foregaaet. - Der lægges megen Vægt paa at lære Børnene at sammenstille passende Retter, at bevare Madvarer o. a.
Undervisning i Sundhedslære omfatter Hjemmet, Valg af Bolig, Klædedragt, Vask, Vedligeholdelse af Klæder, i Korthed nogle faa Anvisninger vedrørende Sygepleje i Hjemmet. 2 Timer om Ugen undervises i Bogføring og Husholdningsregnskab.
Naar jeg nu har søgt i al Korthed at give en lille Fremstilling af Skolekøkkensagen i Stockholm, skal jeg endnu kun tillade mig at henvise Bladets ærede Læsere til den her i Artiklen tidligere omtalte Beskrivelse i Nationaltidende for 22. Febr. samt til „Vor Ungdom” og „Bog og Naal”, hvori jeg har skildret Køkkener ved Folkeskolerne i Stockholm. Hvad der paa dette Omraade er udviklet i Udlandet, er baade stort og godt og heldbringende for mange Hjem, og mange unge Husmødre skylde sikkert den Undervisning, de fik i Skolen i Husførelse, en dybtfølt Tak.
Julie Rudolph.
Skolekøkkener staa jo netop nu - endelig - paa Dagsordenen i København. Af ovenstaaende Artikel oplyses vi om deres Tilstedeværelse i Stockholm; for Christianias Vedkommende haabe vi ret snart at kunne give en lignende Redegørelse fra en anden dansk Dame, som i de 3 første Maaneder af dette Aar ved norsk Velvilje har deltaget i de norske Kommunelærerinders Uddannelse i Husholdningsundervisning. Paa Frederiksberg er Begyndelsen gjort med Opførelsen af en Bygning, som specielt er indrettet til dette Brug, og enkelte private Skoler har ligeledes i Sinde at vove Forsøget. Forhaabentlig drister nu ogsaa snart vor Hovedstad sig til at følge disse Exempler og paabegynde den Undervisning, som allerede for et Par Aar siden vedtoges af Borgerrepræsentanterne, men som Magistraten endnu ikke har sagt Ja til.
Red.
