Dansk Kvindesamfund
Den 23. Februar afholdtes at offentligt Møde, som var særdeles godt besøgt. Hensigten dermed var en nærmere Udvikling af de Idéer, som have ledet til den saa godt paabegyndte Indsamling til „Kvindernes Bygning”. Frk. Sofie Holten indledede Diskussionen. Hun mindede om „Kvindernes Udstilling”, med hvis Overskud, ca, 10,000 Kr., man vedtog at lægge Grundvolden til en Bygning for Kvindeinteresser og Kvindearbejde. Hidindtil er Indsamlingen gaaet støt og jævnt; i de 5 Maaneder, den har bestaaet, er der indkommet 10,000 Kr. om Maaneden. Man har tænkt sig at skulle bruge 7-800,000 Kr., men naar de 300,000 er naaet, vil man begynde at bygge. Bygningen tænkes at skulle samle bestaaende Kvindeforeninger, f. Ex. Dansk Kvindesamfund og Kvindelig Læseforening, foruden at man tænker sig en dansk kvindelig Husflidsskole, som kunde faa Samlingsplads og Udstillingslokaler. En Restauration, der ved Hygge og andre gode Dyder kan afhjælpe mange enlige Kvinders Trang i saa Henseende. Et Gymnastiklokale og en gratis Læsestue samt forhaabentlig en gratis Konsultationsstue for kvindelige Patienter - osv. I det hele haaber man, at denne Kvindernes Bygning, til hvilken Kvinder rundt fra hele Landet i denne Tid sanker Sten, skal blive et Monument, der skal smykke vor By og til kommende Slægter fortælle om, hvad denne Tids Kvinder vilde, og hvad de evnede. Thi selv om vi ikke have kvindelige Arkitekter, som i Amerika og Stockholm - end sige kvindelige Haandværkere til at opføre Bygningen, saa staar dog Kvinderne - netop i denne deres Egenskab - for første Gang her som Bygherrer.
I den paafølgende Diskussion fremkom Fru M. Berg med en Forespørgsel om, hvorledes det forholdt sig med den Bestyrelse, der forestod Indsamlingen, og som vel altsaa ogsaa skulde starte og indrette selve Foretagendet, om den valgtes eller supplerede sig selv. Hun udtalte, at man omkring i Landet var interesseret i Foretagendet, og at man havde ubetinget Tillid til de Kvinder, som havde rejst Sagen, men at man maaske nok var lidt spørgende overfor Sagens Fremtid. Hvorledes sikrede man sig imod, at Sagen i Fremtiden virkelig vilde komme Landets Kvinder tilgode? Dette gav Anledning til, at Tanken om en mulig kongelig Fundats for Bygningen drøftedes. Frk. Holten mente dog, at en saadan jo vel kunde faas, men at der ingen Fare vilde være ved at lade Foretagendet udvikle sig paa samme Maade, som det var begyndt. Hr. Borgerrepræsentant J. Marstrand udtalte en vis Frygt for det store Monument, man vilde rejse, inden man endnu var helt klar over, hvad man vilde rejse det for. Kvindesagen er endnu en ung og ikke helt klar Bevægelse. Han betonede, at en kgl. Fundats vilde let hæmme hele Foretagendet i sin Udvikling. Vi kan ikke nu bestemme, hvad der om 100 Aar vil være bedst og mest formaalstjenligt for den Sag, vi nu vil fremhjælpe. Han udtalte, at hele Foretagendet forekom ham for kolossalt, og da mange af de Institutioner, man tænker paa at huse i Bygningen, skal være gratis, saa vil der jo ogsaa behøves en større Driftskapital. Han anbefalede at begynde med noget mindre, f. Ex. stifte en stor kvindelig Klub, hvortil der sikkert var Trang.
Frk. cand. mag. Falbe-Hansen bad Forsamlingen ikke hænge sig i, at Frk. Holten saa stærkt havde betonet selve Bygningen. Som Kunstnerinde maatte Frk. Holten særlig have Øje for den Side af Sagen. Men selvfølgelig var Bygningen kun et Middel; Maalet var at skabe Ly for den kvindelige Virksomhed. Under Forsamlingens livlige Tilslutning hævdede hun, at det vilde være absolut urigtigt ved en kgl. Fundats at slaa fast, hvortil den paatænkte Bygning i al Fremtid skal bruges. Det, Kvinderne kæmper for nu, er forhaabentlig om ikke altfor længe naaet; men andre Tider, andre Former. At Kvinderne og det kvindelige Arbejde for Tiden staar søgende, ligger i den uhyre Forskel, som Grundloven af 1849 med et Slag skabte mellem Mand og Kvinde. Før den Tid var vi alle Børn - under den enevældige Landsfader -, men paa én Gang løftedes den ene Part af disse temmelig ligestillede Børn op til at være Lovgivere, den anden, Kvinderne, blev staaende paa det gamle Standpunkt. Heraf opstod det, som vi nu kalder Kvindesagen. Thi Kvinderne følte, at de var glemte, de søgte nu at finde den Plads, de burde indtage i det ny Samfund, hvor saa meget, ogsaa Hjemmene, var blevet anderledes. Endnu have de ikke fundet den - der er mange Spørgsmaal at svare paa, mange Opgaver at løse, før den findes. Vi lever nu i denne underlige Overgangstid, hvor det har været nødvendigt, at Mand og Kvinde hver har arbejdet for sig, fordi Mændene ogsaa efter den store Omvæltning jævnlig glemte at tage Kvinderne med i Betragtning. Men den Tid ligger sikkert ikke fjernt, da Mændene vil indse, at der ingen Mening er i, at vi saaledes arbejder hver i sin Baas, men at det eneste rigtige er, at Mænd og Kvinder hjælpes ad med at løse Samfundsopgaverne, og derfor gaar det ikke an at fastslaa bestemte Grænser for Virksomheden i den paatænkte „Kvindernes Bygning”; thi saare meget kan forandres i Løbet af nogle Aar. Lad os hellere lade Bygningens Bestemmelse i det enkelte være afhængig af de skiftende Tiders skiftende Repræsentanter, men lad os helst saa snart som muligt tage fat paa nogle af de mange Opgaver, som „Kvindernes Bygning” skal tjene. (Levende Bifald), og saa haabe paa, at den egentlige Kvindesag er vundet, endskønt Bygningen bliver staaende.
Frk. Anne Bruun sluttede det interessante og godt besøgte Møde med Ønsket om, at alle, der har Interesse for denne Sag, vil efter bedste Evne virke med til Opnaaelsen af et godt Resultat.
Den 18. Marts afholdt „Dansk Kvindesamfund” et offentligt Møde, hvorved Frk. Kristine Dahl fra Kristiania holdt Foredrag om en Dragtreform for Kvinder:
Frk. Anne Bruun indledede Mødet med at betone, at „Dansk Kvindesamfund” siden 1885 havde arbejdet for denne Reform af Kvindedragten, dels ved Udgivelsen af en Bog, dels ved Møder og Foredrag og endelig ved forskellige Udstillinger af Dragter, som var tilvejebragte ved en Konkurrence, en Prisopgave, som „Dansk Kvindesamfund” havde stillet. Forholdene er nu saaledes, at vi er mange, som er „indvendig reformerede”, selv om vore Kjoler ser ud ganske som andres.
Frk. Dahl holdt derefter det indledende Foredrag. Hun hævdede som det vigtigste ved hele Reformen Afskaffelsen af Korsettet - ikke blot det snørede Korset, men ogsaa det saakaldte „løse” med samt alle „Sundhedskorsetter” og „Reformliv”, idet hun betonede, at de alle virker skadeligt ved, at de hæmmer Legemets frie Udvikling og forstyrrer de naturlige Skønhedsformer ved at hindre Legemets Frihed og Elasticitet. Dernæst hævdede hun, at Klædernes Varme og Vægt bør fordeles ligelig over hele Legemet, og hun fremviste de forskellige Klædningsstykker, som hører til en saadan rationel Dragt. Foredraget lønnedes med Bifald af den meget talrige Forsamling, og det efterfulgtes af en livlig Diskussion, hvori forskellige Anskuelser om enkelte Punkter kom frem. Blandt andet diskuteredes ogsaa de „halvlange” Kjoler, og Frk. Dahl anbefalede at lade Arbejdskjoler og Spadserekjoler slutte 10 Centimeter fra Jorden.
Den foreslaaede Dragt vil bestaa af: 1) en ulden (eller Bomulds), højhalset Chemilette, som bedækker hele Legemet fra Haandleddene til nedenfor Knæene. Derover en Linned dito uden Ærmer, et delt Skørt, en saakaldet Brystbærer (et korslagt Baand over Brystet) og en Kjole. Denne kan have hvilken Form, man ønsker, men hun anbefalede Empiredragten, fordi den skjuler Manglen paa Midje. Hun fortalte, at det ved Maalinger var bevist, at korsetbærende Damer, som ved Indsnævringen af den nederste Del af Brystkassen havde faaet det svære Overbryst og de svære Hofter, kort efter at have kastet Korsettet var bleven nogle Tommer tykkere om Livet, men til Gengæld nogle Tommer smallere over Hofterne og Overbrystet.
Frk. Dahl har overdraget sine Mønstre til Firmaet Vett & Wessel, og Forretningen med Reformdragter gaar allerede rask fra Haanden i Magasin du Nord.
Dansk Kvindesamfunds Styrelse i København. Ved Styrelsesmødet i Marts valgtes enstemmig Kunstmaler Frk. Marie Luplau til midlertidig Formand - under Frk. Grundtvigs Sygdom.
Fru Rovsings Mindelegat. Den smukke Mindegave, som Dansk Kvindesamfund paa sin Jubilæumsfest modtog fra Anonymus, og som var knyttet til afdøde Fru Rovsings Navn, er af Styrelsen overdraget til ovennævnte Legat, hvis Midler var saa godt som udtømte. Styrelsen for Legatet har med Glæde modtaget Beløbet og allerede deraf bortskænket to Portioner, den ene paa 5, den anden paa 10 Kr. maanedlig til to Bogbinderlærlinge: Frk. P. C. Gemynthe, som uddannes hos Frk. K. Petersen, og Frk. Valborg Andersen, som uddannes hos Flyge.
