« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Indland og Udland

« Se emneord

Kvindernes Orchidé-Udstilling, afholdt 17-21 Marts til Fordel for „Kvindernes Bygning”. Sidst, da Kvinderne valgte, gik de til den ringeagtede Markblomst, Fattigbarns Legetøj, den gule Mælkebøtte; - denne Gang ere de gaaede til de lovpriste Modeblomster, Rigmands Drivhusvækster, de æventyrlige Orchidéer, og de have samlet ind blandt disses Tusinder af Former og Farver,


- samlet sammen fra Nær og Fjern og af den hele Mangfoldighed skabt et Æventyrlandskab, der med Tæpper og Vaser som Baggrund, sælsomt sammenkæder Vidnesbyrd om det menneskelige Smile og den Naturens Aand, der altid aabenbarer sig i Plantelivets Former, men som gennem Orchidéerne giver sig tilkende paa en i særlig Grad forunderlig Maade.


Under Mælkebøttens hjemlige Mærke høstede Kvinderne Ros, - de har gjort samme Høst nu, da de har vovet sig frem under de tropiske Vækster; thi Udstillingen var arrangeret med megen Smag, og kunde tilfredsstille saavel dem, der kom for at se med et botanisk Øje, som, dem, der kom for at søge Planter af dekorativ Virkning. Der var fremstillet Repræsentanter for dem, der sidder „som Fugleunger paa Grene”, og for dem, der pranger med Farver og Former, hvis Mening det er, ”at faa Insekterne til at komme for at befrugte Blomsten. Som et Modbillede hertil fandtes der enkelte af de ikke til Orchidéerne hørende Kandebærere og et Eksemplar af Cephalotus, Planter, der have visse Blade omdannede til lumske vaseformede Fælder, i hvilke Insekterne ædes ganske og aldeles op! En Lærd kunde forøvrig paa Udstillingen savne Et og Andet; men specielt for hans snevre Kreds var den jo ikke arrangeret.


Saa var der ogsaa Planter, som Enhver, der elsker at hygge om sig med Blomster og Blade, maatte ønske at eje: Hist skreg Lycaste Skinneri med sin straalende Pragt imod Beskueren, - her hævede Vanda cristata suavis sig op over ham i sin hele majestætisk stolte Skønhed, medens Macodes stod ganske beskeden, og fremviste sine i douce Farver holdte Blade. Op ad Væggene straalede Blade og Blomster fra Alverdens tropiske Egne, og hen under Lofterne hang de med store, fulde Klaser, saa prægtige, som man ikke tænker sig dem, naar man ikke har faaet Lejlighed til at bese et Orchidédriveri eller til at færdes i de rigeste Saloner. Fra Grøftekantens Mælkebøtte til Urskovens Vidunderblomster er der et Spring saa stort som fra Pendulsvingets ene Yderpunkt til det andet; - Held har der været knyttet til begge Yderpunkter, maatte der heri ligge et Varsel om Held for det Arbejde, der søger at føre det, Kvinderne bygger, i det rette Spor!


R.C.


Kvindernes Bygning. Efterat Fru Emma Gad og Frk. Sofie Holten har holdt Foredrag om „Kvindernes Bygning i København”, er der til Kontoret, Gothersgade 48, l Sal, indløbet endel Opfordringer til at foranstalte lignende Foredrag afholdte i Provindsbyerne, og Bestyrelsen bestræber sig nu for paa bedste Maade at efterkomme disse Anmodninger. Fru Charlotte Norrie, f. Harbou, er saaledes i disse Dage afrejst paa en Foredragsrejse til Jylland og Fyn, hvortil hun er Indbudt for at tale om „Kvindernes Bygning”.


Skolekøkkener. En københavnsk Kommunelærerinde, Frk. Eline Hansen, har i Vinter ved dansk og norsk offentlig Velvilje taget Del i et af de Kursus, som i Kristiania stadig afholdes til Uddannelse af Husholdningslærerinder. Ved den nylig afholdte Eksamen, hvortil 25 Lærerinder - efter 3 Maaneders alvorligt Arbejde baade i theoretisk og praktisk Husholdningslære - indstillede sig, opnaaede de 2 Udmærkelse, og af disse var den ene vor danske Deltager. Vi ønske nu Skolekøkkensagen til Lykke med denne Begyndelse.


Hvor bliver de kvindelige Studenter af? Et nordamerikansk Tidsskrift har paataget sig at undersøge, hvorledes det gaar de Kvinder, som har taget Studentereksamen. Om 450 kvindelige Studenter fortæller Bladet, at 169 er Lærerinder, 47 Kontorister, 28 Stenografer, 23 Sygeplejersker, 19 Journalister, 1 Astronom. Resten er i forskellige Stillinger.


Schweitz. Kantonraadet har efter en langvarig Diskussion med 120 Stemmer mod 22 vedtaget, at det tillades Kvinder at drive Sagførervirksomhed. Gifte Kvinder skal dog have Samtykke dertil af Manden.


Grækenland har faaet sine to første kvindelige Doctores i Søstrene Angelica og Alexandra Panagiotatos, som nylig tog Doktorgraden i Medicin. De unge Damer, af hvilke den ældste lige er fyldt 22 Aar, har oprindelig studeret paa Korfu og senere i Athen. De vil som Specialitet vælge Børne- og Kvindesygdomme.