Timelærerinder
En Diskussion, som mulig kunde have Interesse for dette Blads Læsere, er nylig ført og tilendebragt i et nyt Skoleblad, „Skole og Samfund”, som udkommer i Silkeborg. Anledningen var en Annonce fra Byraadet i Nykøbing, Mors om en Timelærerinde med Forskoleeksamen. For 36 Timers ugentlig Undervisning bødes der hende en Løn af 518 Kr. Lærerinden Anne Bruun sendte da Bladets Redaktion nedenstaaende Brev:
„Skole og Samfund” indeholder i Dag en Annonce med denne Overskrift fra Nykøbing, Mors. Kære Hr. Redaktør! De har bestemt ikke læst den, inden den gik i Bladet, ellers havde De sikkert ikke taget den. Det er en Skændsel, at et Byraad vil vove at byde Mennesker, som har kostet mange Penge paa deres Uddannelse, en saadan Løn. Sagde jeg det ikke nok, da man begyndte at agitere for et Forskolelærerindeseminarium, at disse stakkels unge Piger vilde blive benyttede af Kommunerne til at tvinge hele Lærerstanden ned paa endnu uslere Lønvilkaar end de, vi slaas for at faa forbedrede. Lønnen, her bydes, 518 Kr. aarlig, ja, hvorledes skal hun kunne klare sig med dem. Hvis hun selv kan lave sin Mad og gøre sit huslige Arbejde i sin Fritid (den, som en Lærer i en lignende Stilling vilde bruge til sine Studier, sine Aviser, sin Pibe og sine gode Venner) ja saa kan hun maaske faa Mad og Brændsel for de 400 Kr. Hvis hun saa kan slippe med 100 Kr. i Husleje, ja saa er der jo rigtignok 18 Kr. om Aaret til hende til Klæder, Bøger, Rejse og en Smule Adspredelse. Med andre Ord, hun faar om Aaret, hvad en ordentlig Tjenestepige faar om Maaneden, og saa har hun endda kostet forholdsvis meget paa sin Uddannelse.
Kære Forskolelærerinder! Hvis dette skulde komme jer for Øje, (men dette er der vel næppe Udsigt til. I Stakler har saamænd ikke Raad til at holde noget Skoleblad!) saa tag imod et alvorligt og fornuftigt Raad af en ældre erfaren Kollega: I har ikke Raad til at rejse i Sommerferien, benyt den til at sætte jer ind i husligt Arbejde - Malkning er ubetinget det, der lønnes bedst og derfor ogsaa efterhaanden vil blive mest respekteret, I vil blive modtagne med aabne Arme af Landbostanden, som ikke kan opdrive Kvindearbejdskraft til høje Priser! Og sig saa jeres Lærerindepladser af og tag det Slags Arbejde op, som virkelig betaler et Menneske dets Tid og Arbejdskraft. I vil gavne 1) jer selv, idet I vil løftes op i en mere agtet Tilværelse og ikke behøve som nu at modtage som Naadegave den Løn, I ærlig har fortjent, 2) hele Lærerstanden, hvis økonomiske Niveau sænkes Betydelig ved den Sulteløn, I arbejder for, og 3) hele Samfundet, som derved maaske kunde faa et Stød fremad i Agtelsen for Haandens Arbejde saavel som for Aandens.
København, 15. Maj 1897.
Anne Bruun.
I det næste Nr. af Bladet fandtes dernæst nedenstaaende morsomme Tilrettevisning fra Formanden for Byraadets Skoleudvalg.
Fra Formanden for Skoleudvalget i Nykøbing (Mors) har Red. modtaget en Protest mod Frk. Anne Bruuns Artikel. Det er os imidlertid umuligt af Pladshensyn at optage hele Artiklen, hvis første Del retter en meget skarp Kritik mod Frk. Bruuns Raad til Forskolelærerinderne. Hr. Fog hævder, at Frk. Bruuns Omgang med Kendsgerninger i det hele er af en saadan Beskaffenhed, at det ikke er nødvendigt at spilde mange Ord paa dem, f. Eks. naar hun fortæller, at en ung Pige nødvendig skal bruge 400 Kr. til Mad og 100 Kr. aarlig til Husleje. „Naar jeg i det hele ønsker at svare,” - bemærker Hr. Fog - „er det, fordi hun angriber det Byraad, hvoraf jeg selv har den Ære at være Medlem” - og det er som Repræsentant for dette ogsaa efter vor Mening unødvendigt haardt angrebne Byraad, at Ordet gives til Hr. Fog for Bemærkninger, der have almindelig Interesse:
Nykøbing Skolevæsens Budget for i Aar er 27,200 Kr. Regnes Byens og Landsognets Beboere højt ansat til 4,500, bliver Udgifterne til Skolevæsenet over 6 Kr. pr. Individ. Mon nogen Kommune har større Udgift paa sit Skolevæsen? Eller mon nogen Købstadkommune, naar undtages de allerstørste, lønner sit Lærerpersonale bedre?
Men saa har Kommunen vel Raad dertil?
Nej, vor største Skatteyder er anslaaet til en Indtægt af 12,000 Kr., vi har kun 29 Skatteydere, der har en Indtægt af 5,000 Kr. og derover. Den anslaaede Indtægt for Byens ialt 877 Skatteydere er gennemsnitlig 1,207 Kr. Vor Skatteprocent er derfor omkring ved 9 (har været over 9), og vi beskatter enhver, som der kan være Tale om, endog Sypiger. Vi har Familiefædre, der ikke har større Indtægt end een af vore Timelærerinder, men som alligevel maa betale Skatten. Uden en saadan Beskatning kunde vi ikke ofre paa vort Skolevæsen, hvad vi gør. Og saa stemples vor Færd mod Skolen alligevel som en Skændsel!
Vore 4 Timelærerindepladser er beregnede paa Ueksaminerede. Man havde tænkt at kunne besætte dem med unge Piger fra Byen, som kunde bo i deres Hjem. Her, hvor alle kender hinanden, vilde Byraadet saa nogenlunde kunne paaregne at finde Piger, der kunde bruges til under ældre Kræfters Vejledning at undervise Børn under 9 Aars Alderen samt større Piger i Haandarbejde. For dette Arbejde bydes en Løn af 30-35, indtil 40 Øre i Timen; der er faa faglærte Arbejdere, der faar saa stor Timeløn. Og Lønnen betales for 288 Dage i Aaret, skønt der ikke holdes Skole i 250 Dage. Skulde dette under disse Forhold være saa karrigt?
Men, vi har unægtelig aldrig ønsket at faa Lærerinder, for hvem Lønnen og Behagelighederne var Hovedsagen.
Naar vi er gaaet over til Forskolelærerinder, er Grunden følgende: Skoledirektionen forlangte, at Pladserne skulde opslaas ledige. Der kom saa Ansøgninger fra eksaminerede Lærerinder, selv med gode 1ste Karakterer. Der var hos Byraadet liden Tilbøjelighed til at antage saadanne til disse Pladser, men da Skoledirektionen forlangte, at eksaminerede skulde ansættes, naar de søgte Pladserne, besluttede man at prøve med en Forskolelærerinde, altsaa en Kvinde uddannet med den særlige Gerning for Øje. Prøven faldt ud til alle Parters Tilfredshed, og derfor agter vi at fortsætte ad denne Vej, selv om en gammel gnaven Lærerinde holder det for en Skændsel.
Nykøbing Mors, den 22. Maj 1897.
Henrik Fog,
Formand for Byraadets Skoleudvalg.
Efter dette fandt Lærerinden sig nødsaget til endnu en Gang - lidt kraftigere - at præcisere, hvad det egentlig er, Talen drejer sig om, og hun sendte derfor et nyt Indlæg, som hermed følger.
Hr. Redaktør!
En Smule forbavset er jeg over Deres Udtalelse i Dag i „Skole og Samfund”. De beretter, at Formanden for Skoleudvalget i Nykøbing, Mors, hævder, at min „Omgang med Kendsgerninger i det hele er af en saadan Beskaffenhed, at det ikke er nødvendigt at spilde mange Ord paa dem.” Er min „Omgang med Kendsgerninger” fejl, hvorfor saa ikke sige med rene Ord: dét er usandt! Hvad er det da, der er usandt? Det er, siges der, at „en ung Pige” skulde behøve 400 Kr. til Mad. Jeg skrev nu for Resten: „til Mad og Brændsel”. Nu er der jo ganske vist det Spørgsmaal, om „en ung Pige” muligvis spiser mindre end „en gammel gnaven Lærerinde” som jeg. Ja, det vil jeg virkelig haabe, at hun gør - i hvert Fald hvis hun er ansat som Forskolelærerinde, for ellers gaar det virkelig galt for hende med at faa Pengene til at slaa til. Jeg kan ikke faa Mad - end sige Brændsel - for 400 Kr., og mine Fordringer til Livet har dog alle Dage været højst beskedne, da jeg hele Livet har kæmpet for andre Livsværdier. Mon Hr. Fog virkelig ikke spiser (og brænder) for adskilligt mere om Aaret?
Dernæst er der det interessante Spørgsmaal, om Nykøbing, Mors skulde eje en Ungdomskilde, hvoraf de „unge Piger”, som ansættes der, kunde drikke sig evig Ungdom til. Sæt nu, at dette ikke er Tilfældet, sæt nu, at de engang med Aarene ogsaa blive „gamle gnavne Lærerinder”, hvad saa?
Dernæst faar vi i Dag den interessante Oplysning, at disse Timelærerinder oven i Købet skal betale Skat af deres fattige 518 Kr. Thi Hr. Fog skriver, at „vi har Familiefædre, der ikke har større Indtægt end een af vore Timelærerinder, men som alligevel maa betale Skatten.” (Saa antager jeg oggaa, at Timelærerinden maa betale Skat, thi paa det ene Punkt, hvor vi Kvinder skal betale Penge - baade offentlig og privat, der er det - mærkværdigt nok - ganske ens for Mænd og Kvinder). Herregud, er det Lærere, disse Familiefædre med 518 Kr.? - For, ikke sandt, Hr. Fog, det er Lærerstandens Kaar, vi diskuterer. At vi har fattige Mennesker, som hver Dag maa kæmpe haardt for Udkommet, vedrører jo ikke denne Sag. Her taler vi jo om kommunale Embedsmænd og -Kvinder, om hvad der bydes dem at leve af.
Endnu en lille Bemærkning til Hr. Fog: Maa jeg gøre Dem min Kompliment for Deres Udtalelse om, at „vi” ikke har „ønsket at faa Lærerinder, for hvem Lønnen og Behagelighederne var Hovedsagen.” Denne Udtalelse vidner om en storartet Tro paa, at Kvinderne i sin Helhed ser paa det ideale som Nr. 1 og gerne, om det forlanges, sulter sig selv, naar blot Idealets Fane - her Lærergerningen - maa holdes højt. Men det forekommer mig lidt uretfærdigt mod Mændene. Der er dog virkelig ogsaa blandt dem mange, som gerne vil være tro mod deres Idealer og forstaar at ofre for dem. Jeg vil derfor anbefale Dem, næste Gang De søger en Lærer, da at nøjes med at byde ham 518 Kr. i Løn. (Husk paa, De har jo i Forvejen Familiefædre i N. M. med saa lille en Indtægt). Saa vil De altsaa til ham kunne sige: „Vi har unægtelig aldrig ønsket at faa Lærere, for hvem Lønnen og Behagelighederne var Hovedsagen.”
Der er mange Nykøbinger i Danmark, mange flere end 3. Det er lidt for snævert at hænge sig i dette, at jeg har villet overfalde et bestemt Byraad. Enhver uhildet Læser vil forstaa, at dette kun var en Anledning til at sige et Alvorsord til alle, der har med den Sag at gøre. Jeg havde endog først skrevet, at jeg tilfældig vidste, at Nykøbing, Mors, var en meget fattig Kommune, men saa forekom det mig for smaat at hænge sig i dette, da det jo for mig var selve Sagen, det drejede sig om, og jeg slettede derfor Bemærkningen.
Vi taler jo ikke her om unge Piger, som har deres Hjem i Byen, og som muligvis kunde ønske - for det ideales Skyld - at gøre et godt og strengt Arbejde for en Bundindtægt. Men naar et saadant Embede opslaas. ledigt i et Skoleblad, saa maa vi „gamle gnavne Lærerinder” have Lov til at raabe: Vagt i Gevær! vi, som nu har gjort den Erfaring, at netop til at holde Humøret oppe og „holde Ideens Fane højt” i Skolen, netop dertil hører der - ja undskyld Hr. Fog - noget saa upoetisk som Mad og Brændsel, Tag over Hovedet, anstændige Klæder, og en Gang imellem en Bog. (Hvad Morten Luther forstaar ved „dagligt Brød” tør jeg slet ikke her nævne, ak nej, vi maa virkelig, alle vi Lærerinder, nøjes med meget mindre.)
Nu har vi hørt 2 Udtalelser fra dem, der bestemmer Lønnen, kunde De nu, Hr. Redaktør, faa een - af de Lærerinder, som virkelig - uden andre Hjælpekilder - holder Idealet og Humøret oppe for 518 Kr. om Aaret, til at udtale sig. Men - de tør saamænd ikke!
København, den 27. Maj 1897.
Anne Bruun.
Dermed er Sagen afsluttet i „Skole og Samfund”. Men da vi ved, at der mellem „Kvinden og Samfundet”s Læsere er mange Lærerinder, og da vi forudsætter, at de alle har naaet den Forstaaelse, som heldigvis ogsaa nu begynder at trænge igennem hos Lærerne, at saa længe Kvinderne er den billigste Arbejdskraft, saa længe er hun en lovlig farlig Konkurrent til Manden, saa har vi anset det for Ret at meddele Ordlyden af denne Diskussion. Ingen Mand kan i Virkeligheden være tjent med, at Kvinderne gør Arbejdet for saa billig en Pris, som han ikke kan konkurrere med. Det er en stor Uret mod Mændene, at vi saaledes tager Brødet ud af Munden paa dem, hvor vi paa nogen Maade kan, og det gør vi, saa længe vi reflekterer paa den Slags Tilbud. Lad os dog enes om at værdsætte vort eget Arbejde saaledes, at ikke Mændene en Gang skal kunne sige til os med Rette: Det er jeres Skyld, at vort Arbejde ikke lønnes anstændigt.
Red.
