Hvorledes Kvinders Stemmeret praktisk virker
(Efter Hugh H. Lusk *) i „Forum”.)
En Kendsgerning er værd hele Bibliotheker fulde af Theorier. Vi har alle hørt og læst vise Mænds Spaadomme og theoretiske Udviklinger om, hvor forfærdeligt det vil blive, naar Kvinderne faar Stemmeret. Hjemmene vil opløses, det nu saa ophøjede, politiske Liv trækkes ned, Samfundet opløses i Kaos, og selve Religionen gaa til Grunde - thi alle disse Ting staar svært løst og usikkert i de vise Mænds Omdømme. Det er vanskeligt at imødegaa saa megen Visdom rent theoretisk; men en liden Kendsgerning har en prisværdig Evne til at stanse de mørkt skuende Visdomsprofeters letløbende Tunger, Selv den største Visdomsavtoritet har vanskeligt ved at komme forbi en Kendsgerning, og den bliver staaende og blinker uforsagt og fornøjet trods al den Veltalenhed, som findes i Verden.
Hvorledes Kvinders Stemmeret vil virke, er noget, vi nu kan slippe for at theoretisere om. Vi kan holde os til Kendsgerninger. Vi kan se det. Den har været prøvet mange Steder i lange Tider. Forfatteren giver os Besked om, hvorledes den har virket i New Zeeland, hvor Kvinder har Stemmeret ved alle Valg paa samme Betingelser som Mænd, det vil sige, at alle Kvinder over 21 Aar har Stemmeret. Den indførtes for fire Aar siden, og der er nu foregaaet to nationale Valg under den. Resultatet er i det store og hele, at ingen angrer over Reformens Indførelse, at ingen radikale eller større Omvæltninger har fundet Sted, at de Ting, man nærmest frygtede, ikke er indtrufne, og at de Virkninger, som hidtil har vist sig, gennemgaaende maa siges at være af det gode. Kvinderne deltager i de kommunale Valg omtrent i samme Udstrækning som Mænd.
Denne Reform er kommen ganske rolig, ikke ved Agitation eller Strid, men ved Samfundets gradvise Udvikling, ved Mændenes frivillige Forhaandsindrømmelser og ved jevnt indvunden Erfaring.
Det første Skridt paa den betraadte Vej blev taget i 1877. Parlamentet vedtog da en ny Skolelov. Ved denne Lov fik Forældrene selv direkte Tilsyn med Skolerne. Hver Families „Overhoved” fik Stemmeret til Valg af en Skolekomité for hvert Distrikt. Disse Komitéer vælger igen provinsielle Skoleraad, hvem al Magt over Skolevæsenet, Læreres Ansættelse o. s. v. er underlagt. Familiens „Overhoved” var som Regel Manden, men var han bortrejst, syg eller død, saa indtog Hustruen hans Plads som „Overhoved”. Det var altsaa kun et lidet Skridt at begynde med; men imidlertid fik en Del Kvinder paa denne Maade en begrænset Stemmeret. Og naar Reformens videre Gennemførelse siden er gaaet saa let og hurtig, saa skyldes det den Kendsgerning, at New Zeelands Kvinder til det yderste har udnyttet hver Indrømmelse, hver Adgang til det offentlige Liv, der er givet dem. De har ikke agiteret, men de har handlet og handlet vel. Det viste sig saaledes snart, at Kvinderne var blandt dem, der havde størst og mest intelligent Interesse i Skolesagen. Uden Agitation blev derfor Kvinderne snart repræsenterede i hver Skolekomité og i Provinsraadene; Al Theori maatte vige for Erfaring og praktisk Demonstration. Kvinderne var øjensynlig her paa deres Plads. De var dygtige, virksomme Medarbejdere. Og Skolevæsenets Fremgang skyldtes for en stor Del den lille Indrømmelse af kvindelig Stemmeret, som her var gjort. Samtidig opdagede man ingen samfundsopløsende eller demoraliserende Virkninger af den. Tvertimod havde Kvinders Deltagelse en bestemt Tendens til at „hæve Tonen” inden for hele dette Omraade og lægge mere Alvor og Energi i Arbejdet.
I 1882 revideredes Brændevinslovgivningen, og der vedtoges en Lov, efter hvilken samtlige voksne Mennesker - Kvinder som Mænd - inden for hvert Distrikt vælger et „Brændevinsraad”, som har Magt til enten helt at forbyde Salg af Spirituosa inden for Distriktet eller afgøre, hvor og af hvem berusende Drikke hvert Aar skal kunne sælges.
Her fik saaledes Kvinderne en betydelig Udvidelse af deres Magt. Man frygtede nu stærkt, at Resultatet vilde blive et fanatisk Felttog mod alt Salg af Spirituosa med de sørgelige Følger, som al Overdrivelse og Fanatisme fører med sig. Men Frygten viste sig i det store og hele ugrundet. Kvinderne viste sig ikke mere fanatiske end Mændene, og de har gennemgaaende støttet en fornuftig, moderat, men streng Gennemførelse af Principet om vel kontrolleret, indskrænket Salg af Spirituosa.
Dette var en betydelig Sejr for Kvindernes Sag, idet et af de bedste Vaaben imod den dermed sloges Modstanderne af Hænderne.
Det næste Skridt var at give Kvinderne fuld kommunal Stemmeret paa samme Betingelse som Mænd - en vis Skatteerlæggelse. Saa udmærket havde de to tidligere Reformer virket, at denne nye Lov og Indrømmelse vedtoges næsten uden Modstand. Der var intet at anføre mod den. Kvindernes kloge Brug af deres Rettigheder paa Skolevæsenets og Brændevinslovgivningens Omraade havde tilintetgjort Modstandernes theoretiske Argumenter.
Ogsaa den nye Lov virkede udmærket. Der har vist sig en meget iøjnefaldende Forbedring baade iblandt Gennemsnittet af de valgte Funktionærer og i det hele kommunale Liv, saa vel som i selve Valghandlingen. Det kommunale Liv er blevet hæderligere, alvorligere, sundere.
Da under disse Omstændigheder Forslaget fremkom om at give Kvinder fuld Stemmeret ogsaa ved nationale Valg („almindelig Stemmeret”), var det paa Forhaand givet, at Forslaget vilde blive Lov. Kvinderne havde selv sørget for at bortrydde alle Modgrunde ved at vise, at de baade interesserede sig for det offentlige Liv lige saa meget som Mænd, at de havde Evne til at udføre dets Pligter mindst lige saa godt, som Mænd hidtil har udført dem alene, og at deres Deltagelse deri overalt havde medført bestemte gode Resultater for Samfundet. Naar Kendsgerningerne tropper op med slige Vidnesbyrd for hver Mands Øjne, hvad skal da en Modstander gribe til, om han er aldrig saa lærd „Sociolog”, „erfaren Politiker” eller glimrende Taler.
Forslaget blev Lov. Og Resultatet af de to siden forefaldne Valg er i store Træk, at de gamle Partilinjer er lidet forandrede; Kvinderne har delt sig mellem dem nogenlunde i samme Forhold som Mænd. Men Partilinjerne er blevne svagere og løsere. Partidisciplinen kan ikke længer opretholdes saa militarisk strengt som tidligere. Kvinderne har brudt dens Magt. Det nytter ikke „Partiet” at byde dem hvilken som helst Kandidat. Er han en Mand, til hvis Karakter de ikke har Tillid, saa smelder Partipisken forgæves. De stemmer ham ned. Karakter sætter de over Evner. Manden skal være til at stole paa. Han skal være en Mand, ikke bare en Hjerne paa Toppen af et Siv eller i Midten af en Svamp. Og han skal være en Mand, som man kan have Agtelse for som Personlighed. Han skal ikke aandelig se ud, som om han var trukken op af Rendestenen. Det har vist sig, at hæderlige, brave Mænd foretrækkes for evnerige og snedige, men karakterløse Personer. De gamle Rævepolitikere er næsten blevne satte helt uden for det offentlige Liv. Særlig virkede de sidste Valg i saa Henseende rensende. Det nye Parlament savner mange af de velkendte Føreransigter, men ikke ét, ved hvilket der ikke klæbede Mistillid og Mistro. Kvindernes Deltagelse betyder saaledes absolut en moralsk Renselse af det offentlige Liv, uden at det intellektuelle Niveau paa nogen Maade synker. Det er kun Usseldommen og Uhæderligheden, som fejes ud af de kvindelige Koste.
Dette Kvindernes Oprør mod den absolute Partidisciplin har ogsaa givet Mændene Mod til at befri sig fra den, saaledes at Partierne nu ved, at de ikke tør byde hvadsomhelst; de kan ikke længer regne paa deres Vælgere som Maskiner eller Kvæg, der kan drives til Valgurnen ved Piskesmæld og Tilraab. Følgen heraf kan naturligvis blot være til Politikens og Samfundets Gavn.
Paa samme Vis hænder det ofte, at Kvinderne (og Mændene følger deres Eksempel) stemmer for Modpartiets Kandidat, dersom de har mere Tillid til ham som Statsmand end til deres eget Partis, selv om de er for dettes Principer. De ved, at Principerne lige saa let kan blive til Skade som til Gavn. Alt afhænger af de Mænd, som iværksætter dem.
Gennemgaaende har saaledes Kvindernes Deltagelse ogsaa her virket rensende og forædlende. Valgene foregaar med større Ro og Alvor end forhen. Folkemøderne er mere „gentlemanlike” i deres Tone. Den offentlige. Diskussion er løftet flere Trin op. I det hele er det offentlige Liv blevet værdigere ved Kvindernes Deltagelse deri. Og, hvad enten det opfattes som et Onde eller et Gode - og derom kan Meningerne være delte -, Kvinderne tager mere Hensyn til Person end til Sag ved Valgene. Da Mændene gør det modsatte, vil i hvert Fald Modvægten fra Kvindernes Side være gavnlig.
*) Tidligere Medlem af New Zeelands Nationalforsamling.
