Huslig Økonomi og Skolekøkkenundervisning

Foredrag af Kommunelærerinde, Frk. Eline Hansen

Der er en Videnskab, der hedder Nationaløkonomi, den angaar Samfundet i det hele og store; der burde ogsaa være en Videnskab, der hedder huslig Økonomi, og den vilde sikkert ikke i Betydning komme til at staa tilbage for Nationaløkonomien, saa vist som Samfundet bestaar af de tusinde Hjem, og paa Hjemmenes Trivsel beror Samfundets Trivsel.

Huslig Økonomi kender vi alle; men den huslige Økonomi, vi kender, har i høj Grad manglet det videnskabelige Grundlag, og dette kan vi ikke undvære.

Videnskaben har netop paa dette Omraade store Opdagelser og store Resultater at opvise; men saa længe disse holde sig indenfor Videnskabens Kreds, faar de ingen Betydning for Menneskeheden i det hele. Videnskabens Resultater i denne Retning maa gøres populære, lægges til Rette og bringes nær til hele den kvindelige Ungdom, og da vil „huslig Økonomi” faa sin rette Betydning som et Led i Folkeopdragelsen.

Mandens Arbejdsmethode er i de sidste Slægtled bleven reformeret paa alle mulige Omraader. Foruden praktisk Uddannelse i en bestemt Læretid, faar han theoretisk Uddannelse i tekniske Skoler, Haandværkerskoler og Landbrugsskoler. I disse Skoler gøres de videnskabelige Opdagelser frugtbringende for ham paa alle Omraader. Noget lignende burde være Tilfældet for Kvindernes Vedkommende; men det er kun de færreste af dem, der modtage en Undervisning, beregnet paa at dygtiggøre dem til deres fremtidige Gerning som Husmødre. Desuden drives Husholdningsundervisningen saa godt som overalt paa gammeldags Vis, og denne tilfredsstiller langt fra de Fordringer, der maa stilles til en grundig Undervisning i huslig Økonomi; den maa nemlig baseres paa Ernæringslæren og have Kemi som Grundlag.

Kvinderne have i Virkeligheden en stor Gerning og et vidt Virkefelt i Hjemmet; men de maa kunne forlange at oplæres dertil og dygtiggøres deri; thi lige saa lidt som Manden er født dygtig til sin Gerning, lige saa lidt bliver Kvinden, fordi hun er født Kvinde, af sig selv en dygtig Husmoder. Hjemmets Drift er i Virkeligheden saa mangesidig, saa det ikke er underligt, om mangen Kvinde føler sig overvældet deraf, lægger Hænderne i Skødet og lader staa til. M

Mændene kunne med al deres Arbejde og Foretagsomhed dog ingen Vegne komme, naar de ikke faa Kvinderne med. Hvad kan det nytte, at Manden tjener godt, naar ikke Hustruen forstaar at styre og anvende Fortjenesten ret?

Familiens Velvære og derigennem hele Samfundets Velvære beror paa Kvinderne. Dette bør alle Kvinder gøre sig klart, og det skal være dem en Spore til at udvikle sig i Betaling af større praktisk Dygtighed. Og i Overensstemmelse med deres Dygtighed vil ogsaa deres Magt og Indflydelse stige.

En gennemført huslig Økonomi har Betydning i økonomisk, hygiejnisk, social og moralsk Henseende.

Enhver Kvinde bør forstaa sig paa at føre et Husholdningsregnskab. Hun maa forstaa sig paa Penge og Penges Værd. Hun maa kunne lægge et Budget for, hvorledes den lille Stats Midler, hun er sat til at forvalte, bør anvendes.

Det er de smaa Hjem, der i saa Henseende trænge mest til Kvindens administrative Dygtighed; der er Livsførelsen mindst indviklet; det hele gaar ud paa Mandens Evne til at fortjene og Hustruens til at faa Fortjenesten til at slaa til. Enhver Kvinde bør kende Grundreglerne for Sundhedslæren, ligesom hun maa forstaa sig paa Syge- og Barnepleje. I Sundhedslæren spiller Renligheden den største Rolle, baade med Hensyn til Hus og Hjem, det menneskelige Legeme og alle Fødevarer. Sundhedens Bevarelse og derigennem Livskraftens Bevarelse bør være Genstand for alle Bestræbelser, og dette er netop Husmoderens store Opgave, - og dertil skal Ernæringslæren hjælpe hende.

Man skulde tro, at Ernæringen var en simpel og ligefrem Sag, der rolig kunde lade sig lede af Sult og Tørst, og at Fordringerne dertil vare opfyldte, naar kun Sult og Tørst vare tilfredsstillede.

Fysiologerne have imidlertid vist, at dette ingenlunde er Tilfældet. Ernæringen er en langt mere indviklet Sag, der bør gaa for sig efter ganske bestemte Grundprincipper; enhver Overtrædelse deraf hævner sig paa Individet og Slægten. Vort Legeme bestaar af et vist Antal Grundstoffer (12-14); de vigtigste ere det faste Kulstof og de tre luftformige, Kvælstof, Ilt og Brint, desuden en Del metalliske Stoffer (Salte). For at Legemet kan vedligeholdes og udvikle sig, maa disse Grundstoffer stadig tilføres det. - Vi slide hver Dag paa vort Legeme; enhver Bevægelse, enhver Tanke udføres kun ved et Forbrug af Kraft - alle Livsfunktioner bruge Kraft til deres Udfoldelse. Dette Krafttab erstattes kun gennem Næringen.

I alle Legemets Celler foregaar en Forbrænding, hvorved der udvikles snart Varme, snart levende Kraft. Blodet fører nærende Stoffer med sig, afgiver dem til Cellerne og medtager Asken, det ved Forbrændingen dannede Affald, som atter udføres af Legemet ad flere Veje, Huden, Lungerne og Nyrerne. Man angiver Legemets daglige Udgift til 16-20 Gr. Kvælstof og 270 Gr. Kulstof, det sidste i Form af Kulsyre. Dette Tab maa erstattes ved paany at tilføre Legemet de samme Stoffer. Men disse samme Stoffer findes udenfor Legemet i den Verden, der omgiver os, saavel i den livløse, som i den levende Natur.

Planterne opsuge direkte deres Næring fra Jorden, og i deres Blade, Blomster og Frugter sammensættes under Solens og Lysets Paavirkning Grundstofferne til de Næringsstoffer, der atter komme Mennesker og Dyr til Gode. Disse Legemer ere nemlig ikke selv i Stand til at sammensætte Næringsstofferne. De 3 Næringsstoffer, der danner Hovedbestanddelen af alle vore Næringsmidler er Æggehvide, Fedt og Kulhydrater; disse 3 i Forbindelse med Salte og Vand er det, der opbygger vort Legeme; og dem er det, det gælder om at tilføre vort Legeme i det rette Forhold. Æggehvidestofferne er de dyreste; men de er absolut nødvendige for vort Legeme. Maatte vi undvære dem, vilde det være det samme som Hunger, selv om vi fik saa meget des rigeligere af Fedt og Kulhydrater. Æggehvidestofferne er nemlig de eneste Stoffer, der indeholder Grundstoffet, Kvælstof. Kvælstofudskillelsen er omtrent den samme, enten man arbejder eller er i Hvile, det er saaledes for alle et bestemt Kvantum Æggehvidestof, der behøves; faar man det ikke, maa Legemet tære paa sine egne Væv; thi selv i en Sulteperiode adskilles det samme Kvantum. Æggehvidestofferne tjener til at opbygge Legemet. De danner Muskler, Blod og de indre Organer (Lunge, Lever o. s. v.). De dyriske Næringsmidler er rigest paa Æggehvide, dog findes de ogsaa i stor Mængde i Korn og Bælgfrugter. De véd, man kan leve som Vegetarianer, af Planteføde alene; men helst skal dog ? af Æggehviden være dyrisk Æggehvide.

Ligesom Æggehvidestofferne er det opbyggende, saaledes er det Fedt og Kulhydrater, der leverer Drivkraften - Kulhydrater er et fremmed Ord, derunder indbefattes Mel- og Sukkerstoffer. Disse 2 Stoffer tages under ét, idet nemlig alle Melstoffer af Fordøjelsen maa omdannes til Sukkerstof for at kunne opsuges og optages i Blodet.

Kulhydraterne er i den Grad Drivkraften i det daglige Liv, at de fuldstændig opbruges, der findes i vore Muskler slet intet deraf og i vort Blod en Ubetydelighed. Men man maa nu ikke deraf slutte, at jo stærkere man forsyner Legemet med Kulhydrater, des mere Arbejdskraft udvikles der; thi overskrides et vist Kvantum, siger Fordøjelsen: „Stop!” - og hvad der indføres ud over det, gaar til Spilde. Det er saa langt fra, at en overlæsset Fordøjelse yder stærkere Arbejdsdygtighed, den sløves netop og giver dvaske Kroppe. Kraften, der skulde virke udad, gaar med til at bearbejde den tunge Føde. Kulhydrater høre udelukkende hjemme i Planteriget.

Stærkt arbejdende Mennesker have Brug for langt mere af Kulhydrater end Folk med ringe legemligt Arbejde, men dog ikke over et vist Kvantum. Skal Føden forøges efter Arbejdet, da maa det ske paa Fedtets Konto. Dette Næringsstof findes baade i Dyre- og Planteriget; det er af overordentlig stor Varmeværdi. Medens 1 Gr. Æggehvide og 1 Gr. Kulhydrater har en Varmeværdi af 9,1, saa har Fedt en Varmeværdi af 9,3. En Del af Fedtet forbruges i det daglige Liv; men en stor Del optræder som Reserveemne, idet det aflejrer sig omkring i Legemet og omgiver de indvendige Organer; det bruges til at tære paa, naar de onde Dage kommer. I Sygdomstilfælde har et velnæret Legeme langt større Modstandskraft end et udtæret Legeme. Først naar Fedtet er opbrugt, begynder Legemet at tære paa sine Væv. Det gaar os til Dels som Bjørnen og andre Dyr, der ligger i Dvale.

Foruden disse nævnte Næringsstoffer trænger Legemet ogsaa til en Del Vand - 3/5 af Legemets Vægt udgøres af Vand -. For Vandet behøve vi ikke at sørge, det har vi i de fleste Tilfælde let ved at forsyne os med i tilstrækkelig Grad. Endelig kræver Organismen en Del Salte; men disse faar man som oftest med de forskellige Fødemidler. Knoglerne bygges for Størstedelen af fosforsur Kalk, der danner den saakaldte Benjord. Blodet trænger til Jærn, Hjernen til Fosfor; men under normale Forhold behøver man ikke særskilt at forsyne sig dermed, det eneste Salt man indtager i fri Tilstand er Kogsalt, Klornatrium, der danner Saltsyre i Maven - hvilket er nødvendigt for Fordøjelsen.

Alle disse Forhold bør enhver Husmoder være kendt med for derigennem at faa en Vejledning til at sammensætte Kosten paa rette Maade.

For den store Befolkning, der kun har lidet Raad, er det et stort Spørgsmaal, hvorledes man kan skaffe sig de bedst mulige Fødemidler til den billigst mulige Pris.

Plantefødemidlerne - Brød og Bælgfrugter - er baade billige og nærende Fødemidler; det er Fedt og Æggehvide, det særlig drejer sig om. For Fedtets Vedkommende har man i da senere Aar faaet et godt og billigt Næringsmiddel, nemlig Margarinen. Naar den tillaves af fejlfri Raaprodukter og behandles renlig, har man kun Aarsag til at glæde sig over den. Den svarer i Sammensætning og Indhold af Næringsstoffer fuldstændig til Smørret, hvis Næringsværdi langt fra svarer til dets Pris.

Hvad den dyriske Æggehvide angaar, da indeholder Blod og Indmad, saasom Lever, lige saa megen Næring som Kød, medens Prisen kun er ½ eller
? Gang af Kødets.

Et udmærket Næringsmiddel er Sild, der foruden paa Æggehvide ogsaa er rig paa Fedt.

Det er ingen Sag at lave god Mad for den, der har nok at lave af og ikke behøver at tage Hensyn til Prisen; men af tarvelige, billige Stoffer at lave god og velsmagende Mad, det er Husmoderens Kunst, og det er det, der vil faa og altid har haft stor Betydning; men mange trænger til at faa den rette Forstaaelse af, hvor vigtig en Sag det er. Thi som alt sagt er Sult og Mathedsfornemmelser ingenlunde det bestemmende Maal for Ernæringen. Sult kan stilles ved Morfin, Opium, spirituøse Drikke, Kaffe o. s. v., men fordi Sulten er stillet, har Legemet ikke faaet de opbyggende Stoffer, som det trænger til. Ved fortsat Brug af stimulerende Midler sløves de aandelige Evner, og Livskraften svækkes.

En Irlænder, der fortærer 10 Pd. Kartofler daglig, vil ganske vist føle sig mæt, og dog er det langtfra, at Legemets Krav er tilfredsstillede. Han har faaet tilstrækkeligt af Kulhydrater, langt mere end der behøves, medens han har faaet alt for lidt Æggehvide og slet intet Fedt. De arbejdende Klasser faar som Regel for lidt Æggehvidestof, medens paa den anden Side de højere Klasser ofte faar for rigelig Tilførsel af Æggehvidestoffer og dermed af Kvælstof mere, end Legemet kan forbruge. Dette afsætter sig som Giftstof i Legemet og foraarsager Podogra og andre Sygdomme.

Der gjordes ved Kristiania Universitet et Forsøg med nogle medicinske studerende, som frivillig gik ind paa at leve udelukkende af Kød, hvilket de maatte vælge tillavet under den Form, de ønskede det. I Begyndelsen fandt de det meget behageligt; men snart følte de Ildebefindende, nogle i saa høj Grad. at de straks opgav Forsøget, andre holdt længere ud. De skadelige Virkningfer ophørte imidlertid saa snart de fik Brød. En god og tilstrækkelig Ernæring spiller en stor Rolle for Sundhedstilstanden i Folket. Megen Sygdom og legemlig Svækkelse stammer fra daarlig Ernæring.

Børnene fødes svage, daarlig Føde udvikler Kirtelsyge og Blegsot, deres legemlige og aandelige Udvikling hæmmes, sygelige Tilstande gør sig gældende. Hos den voksne Mand og Kvinde viser det sig som svækket Modstandskraft mod Sygdomme, Mangel paa Arbejdskraft. Arbejdsklassens Mænd og Kvinder bliver gamle før Tiden.

En fornuftig gennemført Ernæring spiller ligeledes en stor Rolle med Hensyn til de spirituøse Drikke. En godt ernæret Person har en langt større baade aandelig og legemlig Modstandskraft overfor de spirituøse Drikke. Han føler ikke den stærke Trang til stimulerende Midler og bliver ikke saa let et Bytte for dem.

En normal Ernæring er derfor Betingelsen for et normalt Liv, en normal Arbejdskraft, en normal Modstandskraft mod Sygdomme, en normal Sindsstemning, en normal aandelig Udvikling og et normalt moralsk Liv.

Der bør da stræbes hen til at skaffe alle Landets Kvinder en Udvikling og Uddannelse, der gør dem skikkede til at varetage Familiens Tarv i hygiejnisk og økonomisk Henseende, derigennem vil Familiens Forhold forbedres i social og moralsk Henseende.

Det var først i de store Fabriklande, man fik Øjet op for dette Spørgsmaals store og vidtrækkende Betydning. Dér var Hustruens Udygtighed mest iøjnefaldende og lige saa de sørgelige Følger deraf, idet Arbejdskraften svækkedes og Drikkeriet tiltog. Der oprettedes Skoler med Undervisning for Husmødre og Tjenestepiger. Det var Skotland og England, der gjorde Begyndelsen, derfra har denne Undervisning forplantet sig til Landene paa Evropas Fastland, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland og til Amerika.

Fra de voksne er denne Undervisning nu ogsaa naaet ned til Børnene. Mange kunde synes, at den ikke var paa sin Plads i Børneskolen; der har især i Tyskland gjort sig skarpe Modsætninger gældende i saa Henseende. Men overalt trænger denne Børneundervisning frem. Saaledes i Norge og Sverig, og i England har Skolekøkkenerne alt holdt 25 Aars Jubilæum. Det er nemlig lettere at faa Børnene i Tale end de voksne. Den, der allerede er Husmoder, har mange Baand paa sig, der hindrer hende, og mange Arbejder, der optage hende. Dertil har Børnene nemlig i 13 à 14 Aars Alderen megen legemlig Trang til Virksomhed, Lysten til at være med er netop stor i den Alder, Indretter man endelig Undervisningen efter deres Alder og Kræfter, da kan man faa meget Udbytte deraf.

Det Land, hvorfra jeg har mine Kundskaber, er Norge.

Jeg har nemlig i Vinter i Kristiania gennemgaaet et Statskursus for Uddannelse af Lærerinder i huslig Økonomi.

Norge har Skolekøkkener ved 7 af Kristiania Folkeskoler og desuden ved ca. 40 Skoler spredte over Landet lige op til Vardø. Det var det 3dje Statskursus, der afholdtes. Det næste bliver om 2 Aar, fordi der stadig er ny Kommuner, der opretter Skolekøkkener, og derfor stadig Trang til flere Lærerinder.

Det er ikke alene Folkeskolerne, der har dette Fag paa Programmet; i Kristiania undervises der i huslig Økonomi i 3 højere Pigeskoler, det skal endogsaa indføres som valgfrit Fag til Middelskoleeksamen. Norsk Kvindesagsforening agter at oprette en Skole for Husmødre og Tjenestepiger med Understøttelse fra Staten og fra Selskabet for Norges Vel - svarende til det kgl. danske Landhusholdningsselskab.

For at vække Interesse for Sagen har Foreningen ladet afholde Opvisning i Madlavning, ledsaget af et forklarende Foredrag i Vestre Arbejdersamfund. Selskabet for Norges Vel lader uddanne Lærerinder til at gaa ud paa Bygden for at undervise i praktiske Jenteskoler eller som Vandrelærerinder.

Arbejderakademiet lader desuden afholde Foredrag paa forskellige Kanter af Byen med huslig Økonomi som Emne.

Man møder kort sagt i Norges Hovedstad stor Interesse for Sagen. I Kristiania har „Højre” haft Oprettelse af Skolekøkkener paa sit Program, medens det i Bergen og Vestre Aker var sat paa „Venstres” Program.

Vor Landsmand, den bekendte Fysiolog, Professor Thorup, arbejder baade i Skrift og Tale for Udbredelsen af Kundskab til Ernæringslæren og Oprettelse af Skolekøkkener. Han underviser selv i Universitetets fysiologiske Laboratorium et Hold Lærerinder fra et privat Kursus i Ernæringslæren.

Professor Helland har gennem Statistik beregnet, at norske Mænd bortødsle 6 Mill. Kr. til spirituøse Drikke om Aaret; men til Gengæld bortødsle norske Kvinder 9 Mill. ved ufornuftigt og daarligt Husstel. Ganske vist skal man tage Forbehold til Statistiken; men noget er der om det, og Nordmændene føler, at de bør tage sig sammen.

Jeg tænker, at Forholdene ikke er saa meget bedre i vort lille Land, og at ogsaa vi kunne have adskilligt at lære.