Kvindernes Stemmeret

Der er talt og skrevet meget om, og det med Rette, at Kvinden burde have kommunal Stemmeret, ja Forslaget derom er endog indbragt til Rigsdagen, men stadig endnu forkastet. Og endskønt ingen nægter, at Kvinden bedst kan indse, hvad der direkte vedrører Hjemmet, saa forstaar man dog ikke, hvor langt bedre Lovene vilde blive, naar Kvinden fik Lov at sige et Ord med derom. Og Forslaget om borgerligt Ægteskab, ja det er atter bleven forkastet af Landstinget, efter at det er gaaet godt igennem Folketinget.

Men mon vi ikke selv har en Del Skyld i, at slige Lovforslag forkastes?

Har vi ikke i mange af vore Foreninger Stemmeret, hvad enten vi er Mænd eller Kvinder, men desværre, kun saa faa af Kvinderne benytter den.

Jeg vil først nævne Andelsmejerierne, hvorledes forholdt det sig for en 10 til 15 Aar siden, og hvorledes forholder det sig nu? Er her ikke ligefrem Tilbagegang? Da fulgtes Mand og Kone ad til Mejerimøde, Interessen var fælles, og Sagen blev drøftet mellem Mand og Hustru, hvorledes der økonomisk kunde opnaas det bedste Udbytte. Døtrene blev sendte ud at lære, kom tilbage og satte Skik i det hele Hus. Og Resultatet blev, at Smørret tog et Opsving, som aldrig før, og fik et Navn i Udlandet frem for andre Landes Produkter. Ja hele Landbruget tog et Fremskridt uden Lige. Mand og Hustru er vel ogsaa nu enige om at samle Mælken paa færre Steder, der er særlig indrettede dertil. Men dertil bør Kvindens Indflydelse ikke indskrænkes. Thi endnu er det de fleste Steder Kvinderne, der skal sørge for Malkning, Mælkens Afkølning o. s. v., til Kusken faar den, men bliver der ikke malket med Omhu, bliver hverken Kvaliteten eller Kvantiteten god, og saa nytter det ikke, om Manden gør sig aldrig saa megen Umage med sine Kør eller med hele sit Landbrug; thi Mælken er for Tiden Landbrugets største Livsnerve. Men da Kvinderne sjældent eller aldrig bliver indbudte til at deltage i Møderne, er her en Stilstand for ikke at sige Tilbagegang i saa Henseende. Men alle kvindelige Leverandører har dog Stemmeret lige saa fuldt som Mændene. „Det gælder blot om at benytte den. Hvad Nytte er det til, at der bevilges Summer til Landbrugskonsulenter, der staar og taler til Mændene om, hvorledes Transportspandene skal rengøres og Malkning skal udføres m. m., hvilket dog alt i alt overlades til Kvinden? Og hvorledes skal Manden kunne forstaa og meddele Konen noget virkeligt Udbytte af Talen, naar den drejer sig om Ting, han aldrig har prøvet. Skal det saaledes blive ved, vil snart Bladet vende sig, og Smørret vil tabe sin fine Aroma. Derfor, I Kvinder, som er Leverandører, giv Møde, naar der er Generalforsamling og Møder, og udtal eders Mening! Og I Mænd, der har Sagen og Landet kær, indbyd eders Hustruer med og giv dem Ret til at udtale sig!

Dernæst vil jeg nævne Frugtavlerforeningen. Er ikke Frugthaven de fleste Steder overladt til Kvinden, og det med Rette, thi Blomster og Frugt, ja Havearbejdet i sin Helhed falder saa naturligt ind under Kvindens Gerning, og hvad er vel mere opfriskende efter en streng Arbejdsdag inden Døre, hvad enten det har været et Aandens eller et Haandens Arbejde, end at komme ud i Haven en Times Tid og pusle med den. Og Frugtavlerforeningen giver Kvinderne lige Stemmeret i enhver Henseende med Mændene, men desværre, der er saa ganske faa, der benytter den. Saa ganske faa, hvis der i øvrigt kommer nogen til Generalforsamlingerne, hvor Foreningens Anliggender er paa Dagsordenen. Lad det ikke saaledes blive ved! Men indmeld eder, saa mange, der har en Have at passe, mød ved Generalforsamlingerne, hør og giv eders Mening til kende! Mød paa Udstillingerne, og vær ikke ræd for at udstille! I vil faa mere Kyndighed i at passe Haven, mere Udbytte, mere Kundskab i at udnytte Frugten til Gavn og Glæde for eder selv og eders Familie! Vi maa med Tiden se at komme bort fra at benytte den megen indførte Vin, som ofte staar langt under den, vi selv kan lave af vore egne Frugter. I vil gavne Kvindesagen, gavne Frugtavlen samt forskønne Landet, hvis I vil tage fat her.

Og saa er der Fjerkræavlsforeningerne og Æggeforeningerne. Det er ogsaa Kvinderne, som de fleste Steder passer Fjerkræet, hvorfor jeg ogsaa her vil anbefale Kvinderne at indmelde sig. Medlemskontingentet 1 Kr. giver Ret til Rabat paa Rugeæg i Almindelighed samt fri Adgang til Udstillingerne, Ret til at udstille og sælge Avlsdyr paa Udstillingerne samt modtage Præmier m. m., saa man kan ved de Rettigheder faa sin Krone tilbage og meget mere til. I denne Forening har vi det største kvindelige Medlemsantal af de nævnte Foreninger, men endnu er Mændene det betydeligste Flertal, hvilket er urigtigt, da det langt overvejende Antal af dem, der passer Fjerkræet, er Kvinder. Og naar der er en Generalforsamling, da udebliver omtrent alle Kvinderne. Er det Ret? Nej visselig ikke. Hvem, der har Skoen paa, ved bedst, hvor den trykker, hvem der passer Hønsene med Omhu, ved bedst, hvad der kan siges om dem, og forstaar bedst at udnytte andres Erfaringer.

Ligeledes gaar det med Biavlerforeningerne. Ja, Biavlen, den vilde jeg nu saa gerne lægge et godt Ord ind for. Biavlen, den kan alle drive uden Hensyn til Køn og Stand. Den fattige Husmandsenke kan lige saa godt være Biavler som den rigeste Gaardmand, og Tjenestepigen lige saa vel som Herregaardsdatteren. Her behøves intet stort Udlæg. Til at begynde med blot et Kunst-Stade med Bier, der i Almindelighed ikke koster over 25 Kr., og saa en Sværm i Sværmetiden. I de fleste Tilfælde giver Bierne i det følgende Aar saa meget, at de betaler sig selv og deres Hus, det er mere, end der kan ventes af noget andet Husdyr.

Jeg har drevet Biavlen en Del Aar og kan anbefale den som et let, et indbringende og et fornøjeligt Arbejde, mere kan man ikke Ønske af sin Gerning.

I Frugthaven, som jeg ogsaa passer med Glæde, kan det tit knibe med at faa de fysiske Kræfter til at slaa til, men paa Biavlsomraadet derimod lægges der ikke saadan stadigt Beslag paa Tid og Kræfter, nej tvært imod, det er en Bi-Avl i dobbelt Forstand. Slaar man ikke for stort paa, et Stade eller to til at begynde med, vil hele Arbejdet med Bierne blive én Time eller to om Ugen i den bedste Træktid, men siden, naar Trækket tager af, tager ogsaa Arbejdet af, og i Vintermaanederne indskrænker det sig til kun nogle faa Timer i Løbet af hele Vinteren, naar ingen Uheld indtræffer.

Saa er der maaske nogle, der vil sige: Vi kunde maaske nok have Lyst til at drive Biavl, men vi tør ikke, for Bierne stikker. Dertil vil jeg svare: Bierne kan stikke, og det var ikke godt andet, thi ellers vilde den utallige Mængde Bifjender røve al Honningen, saa Bierne maatte gaa til Grunde. Men Bierne stikker ikke uden særlig Grund, thi i de fleste Tilfælde maa de bøde med Livet. Tag kun til Biavlermøde med praktisk Fremvisning, der vil De se, hvor pænt de lader sig behandle som taalmodige Lam, man kan tage dem op, vende og dreje dem op og ned, uden at de viser den mindste Lyst til at stikke (de er i Almindelighed nemmere at behandle end en rugelysten Høne). Desuden har vi jo for Tiden et stort Udvalg af Beskyttelsesgenstande for Begyndere, saasom Røgpuster, Slør, Handsker m. m. Saa af Frygt for Bistik bør ingen lade være at være Biavler.

Men hvorledes kan vi faa begyndt og faa Oplysning om Biavlen, vil De maaske spørge. Jeg vil da først henvise til Erslevs Bog (Fører i Biavl), som er en god Haandbog, og henvend Dem saa til en af de nærmeste Biavlere, som nu saa at sige er spredte hele Landet over, og som i Almindelighed er villige til at give praktisk Hjælp i det første Aar, siden vil De nemt selv kunne passe dem, naar De indmelder Dem i Dansk Biavlerforening, hvorved De erholder Foreningens Blad, der giver Oplysninger vedrørende Biavl, samt Adgang til Udstillinger, Møder samt i de fleste Kredse en Vandrelærer 1 eller 2 Gange om Aaret.

Sidste Sommer begyndte jo ogsaa Biavlerforeningen en Skole i Kallundborg nærmest for at udvikle Biavls-Lærere og -Lærerinder, men vel at mærke, Eleverne skal helst have drevet Biavl, paa egen Haand nogle Aar forinden, da Tiden ellers vilde være altfor kort til at erhverve de fornødne Kundskaber saa vel praktisk som teoretisk til efter endt Kursus at kunne være Lærere for andre. Skolen er delt i 2 Hold, 14 Dage til hvert Hold. Det andet Hold, hvori jeg deltog, begyndte den 2. August 1896 med 8 Elever. Undervisningen var delt i 4 Fag, Biavlens Teori, praktisk Biavl, Honningbiens Naturhistorie og almindelig Naturhistorie. Sidstnævte Fag omfattede en Oversigt over Insekternes, særlig Biens Fjender, samt Plantelære, særlig Honning- og Potteplanter, og sluttede med Eksamen den 15. August.

Bierne kan i et godt Stade og et godt Honningaar samle over 100 Pd. Honning, men der kan ogsaa træffe uheldige Aar, hvor der ikke kan samles meget, i Gennemsnit regnes 40 à 50 Pd. pr. Stade.

Desuden gør Bierne stor Nytte i Frugtavlen og Agerbruget.

Hvorfor saa ikke være Biavler? Til de Kvinder, der nogle Aar har været Biavlere, vil jeg sige: Søg om at komme paa Skolen, thi hvis vi ikke benytter den, vil den sandsynligvis snart blive lukket for os. Gør mig Rangen stridig, at være den eneste eksaminerede Biavlerske i Danmark.

Ja Biavlerforeningen, som de før nævnte Foreninger, giver Kvinden Stemmeret i Lighed med Manden, derfor benyt den! benyt den!

Lad ikke Mændene med Rette sige længere, - hvad kan det nytte at give Kvinderne Stemmeret, de benytter den jo ikke i det smaa, hvor kan det da tænkes, at de skulde kunne benytte den i det store.

Vær tro i det lidet, jeg vil sætte dig over mere -.

Marie Andersen, Lykkegaard, Bornholm.