Kvindelige Gartnere.
For dem, som følge med Forholdene paa Landet, vil det ikke være vanskeligt at se, at Kvindernes Arbejde har forandret sig i en overordentlig Grad og i en meget kort Tid saa at sige gjort mange Kvinder arbejdsløse.
Man hører ofte den Udtalelse, at det er Gaardmændsdøtrenes Forfinelse, der gør, at de ikke mere arbejde som før. Det kan imidlertid kun være meget overfladiske Folk, der kan dømme saaledes. - Sagen er nemlig den, at det er hele den ny Produktionsmaade, der har skubbet Kvinderne ud af deres Virksomhed. Som Maskinerne har bragt dem til at sætte Rokken paa Loftet og bragt Vævene til at staa stille, saaledes har ogsaa Andelsmejerierne og Svineslagterierne taget et væsentligt Arbejde fra dem i Mælkerivirksomheden og Slagteriet.
Naar dertil kommer, at med den større Oplysning stilles flere Krav til Fornødenhederne, og Indtægterne er sunkne for Landmændene i det Hele, saa er det ikke underligt, at der for Alvor maa søges efter ny Erhvervskilder for Kvinder.
Her kommer Kvindesagen til som en mægtig Løftestang at rejse Landmandens økonomiske Existens. Baade fra moralsk og fra økonomisk Side er det Kvinderne, der vil give deres Tilskud til Rejsning i de uheldigstillede Kaar, ikke faa tidligere velhavende Bønder sidde i.
Landmanden faar for lidt af sine Jorder, det er almindelig konstateret af Økonomer, at der kan bringes et langt større Udbytte ud af Jordbruget. Landbruget kan og maa for en stor Del forandres til Havebrug!
Det kunde kun lidt nytte os at gøre denne Forandring, naar vort Tilbud blev større end Efterspørgslen af vore Havesager, men det har jo nu vist sig, at England har faaet Smag paa vor Frugt og forelsket sig i vore Ribs, Æbler og Tomater. Der havde i Aar været solgt adskillige flere Kasser af disse Sorter, om vi havde haft dem, og selvfølgelig vil ogsaa andre Havesager kunne finde Afsætning, om vi var i Stand til at dyrke dem saaledes, at de kunde staa Maal med de Fordringer, Udlandet stiller.
Det er derfor af højeste Vigtighed, at Gaardmændsdøtrene lægge sig efter Gartneri. Her vil være et bredt Grundlag at arbejde paa og et vidt Arbejdsmarked, som, naar det gribes praktisk an, kan bringe de heldigste Resultater.
Først med at anlægge og sætte den Havejord i System, som allerede findes ved de fleste Bøndergaarde, og senere ved at inddrage og opdyrke ny Jord fra Landbrug til Havebrug.
Det maa være Sider af Erhvervskilder, som væsentlig kan sortere under Kvinder. Om end gravningsarbejdet og det sværere Arbejde vanskelig i Øjeblikket kan udføres af Kvinder, saa vil med Tiden naturligvis Maskinerne ogsaa paatage sig Gravningen og andet mekanisk Arbejde. Tillige vil Kvindernes vanvittige Klædedragt, som vitterlig daglig sluger 1/3 af deres Kræfter, snart blive afløst af en forstandig og sund Arbejdsdragt, saasnart Erhvervskilder af denne og lignende Art blive benyttede af Kvinder. Afløses denne tunge, trykkende Kvindedragt af en hensigtsmæssig, tætsluttet og let Dragt, saa er det et stort Spørgsmaal, om ikke Kvindens fysiske Arbejde staar i Højde med Mandens. Indtil den Tid er der jo intet til Hinder for, at der ved Gartneriet kan anvendes Karle til det svære Arbejde.
Hovedsagen er at faa Havebruget sat i System hele Danmark over.
Men hvor er de kvindelige Gartnere? Det er dem, vi skal sørge for at faa uddannede. Endnu findes der vist ikke mange Kvinder, som er uddannede i Faget, endskønt der ikke findes faa Kvinder, der har temmelig godt Kendskab og praktisk Greb paa at lokke baade de smukke Blomster og de nyttige Frugter frem; men der er faa, meget faa, som har forstaaet den økonomiske Side af Sagen og gjort det til en Erhvervskilde.
Det er derfor, Landbokvinderne maa uddannes i det faglige i selve Gartneriet.
De maa lære at kende de forskellige Havevæxter, deres Fordringer til Jordbund, Næringsstoffer, Luft, Lys og Fugtighed, ikke blot i al Almindelighed, men saaledes, at de kende hver enkelt Arts Ejendommelighed og ved, hvad der tjener til at fremme dens Udvikling, saa at den kan opnaa den størst mulige Fuldkommenhed. Men ikke alene det maa de vide Besked om. De maa tillige lære at udføre de forskellige Arbejder, der forefalde i et Havebrug: Saaning, Plantning, kunstig Formering af Planter baade ved Stikning, Forædling og Aflægning, Planternes Beskæring osv. osv.
Netop fordi Havebruget maa gøres til en Indtægtskilde i langt højere Grad, end det hidtil har været det, er det nødvendigt, at Kvinderne erhverve sig en grundig Uddannelse i Havedyrkning; thi det, hvorom det gælder, er at udnytte de naturlige gode Betingelser, vi i Jordbund og Klima er i Besiddelse af, og blive i Stand til at levere saa gode Havesager, at vi med dem paa Verdensmarkedet kan optage Konkurrencen med andre Lande. Og Kvinderne kan erhverve sig en saadan Uddannelse baade theoretisk og praktisk; thi i et Havebrug forefalder der ikke noget Arbejde, til hvis Udførelse der udfordres særlig Fagkundskab, som ikke lige saa godt kan udføres af Kvinder som af Mænd.
Det, hvorpaa det blot kommer an, er, at Kvinderne indse, at her er en Opgave, som netop de kan tage op, og som de bør tage op, fordi det er af Vigtighed for Samfundet, at deres Evner og Arbejdskraft ikke gaar til Spilde. Er Folks Øjne først blevne aabnede for, at vi ved Havebruget kan opnaa just det, hvortil vi saa haardt trænge, nemlig et forøget Udbytte af vor Jord - og det er ubestrideligt, at der ikke gives nogen anden Dyrkningsmaade, hvorved et saa stort Udbytte af Jorden kan opnaas som ved Havebruget - da vil der ogsaa nok blive sørget for ved Oprettelsen af Havebrugsskoler for Kvinder at give Kvinderne Lejlighed til at erhverve sig den faglige Uddannelse. Begyndelsen dertil er allerede gjort, idet en saadan Skole inden ret længe vil tage sin Begyndelse i Nærheden af København.
