Lea Ahlborn, f. 1826, d. 1897. En Biografi. *)
„Paa Kunstens Omraade har det enkelte Individ til alle Tider været mindre bunden af Fordomme og Sædvaner end paa andre Felter. Den personlige Begavelse er her den eneste Maalestok; Køn, Sanfundsstilling og ydre Vilkaar spille ingen Rolle.” Saaledes lyder Talen sædvanlig. Men den indeholder som saa meget andet af den Art kun den halve Sandhed. Hvem tør f. Eks. nægte, at de samme Skranker, som ældgammel Hævd og Fordomme altid rejse paa Kvindens Vej, naar denne, om end aldrig saa lidt, viger bort fra Hjemmets Enemærker, ogsaa have virket hæmmende paa hendes Udvikling som udøvende Kunstner. Hver Kunstskoles indre Historie kan levere Beviser herfor. Her møder man den samme Kamp mellem Kvindens Fordring paa Ret til Uddannelse og Samfundets haardnakkede Vægring ved at anerkende denne hendes Ret. Det har dog været vor Tid forundt at se denne Uret hævet, idet det svenske Kunstakademi i 1866 gjordes tilgængeligt for kvindelige Elever.
Æren for at have banet Vej for sine Medsøstre paa dette Felt, hvor der mødte dem saa mange Vanskeligheder, tilkommer den Kvinde, hvis Navn staar over disse Mindeord. Kunstakademiet i Stockholm aabnede for første Gang sine Døre for en kvindelig Elev paa Grund af den unge Lea Lundgrens usædvanlige Evner. Det var i Slutningen af 1840 og skete i Følge Akademidirektionens særlige Tilladelse. Det varede ganske vist en Del Aar, inden Adgang til Akademiet tilstedes Kvinder, ikke blot som en Undtagelse, men som en lovlig Ret; men den unge Kunstnerinde, hvis hele Liv siden skulde vies Statens Tjeneste, turde imidlertid have vist, at den kvindelige Begavelse er værd at bære Omsorg for, og med fuld Ret kan man derfor regne Lea Ahlborn som Banebryderske for de svenske Kvinder paa Kunstens Omraade, selv om den Gerning, i hvilken hun nedlagde et pligtopfyldende, værdifuldt Arbejde, kun i de sjældneste Tilfælde kommer til at ligge inden for en Kvindes Rækkevidde. Alene det at være ligestillet med Statens Embedsmænd gav hende en særlig Stilling.
Lea Ahlborns Livsgerning kan saaledes med Rette siges at have været usædvanlig for en Kvinde, paa samme Tid som den var rigere og efterlod sig dybere Spor, end Tilfældet er med det store Flertal af Mennesker.
Lea Lundgren, Datter af den kongelige Mønt- og Medaillegravør Lundgren i Stockholm, blev født den 18. Februar 1826. Allerede tidlig viste hun ualmindelige Anlæg for Tegning og helligede sig efter endt Skoletid helt og holdent til uddannelse i sin Kunst, dels ved at deltage i Akademiets Undervisning, dels ved i Hjemmet at øve sig i Gravering under Faderens Vejledning. Da Professor Qvarnström i 1850 forlagde sin Virksomhed som Billedhugger til Paris, tilbød han den unge lovende Pige at følge med ham dertil. Manglende Pengemidler hindrede hende imidlertid i at modtage dette fordelagtige Tilbud. Ved Gravørarbejde og Maling lykkedes det hende endelig under store Afsavn og ved utrættelig Flid at samle Midler til den attraaede Studierejse, som tiltraadtes i Foraaret 1851 sammen med hendes Broder, Medailløren P. H. Lundgren. I Paris blev hun modtagen med stor Velvilje af Professor Qvarnström og fik ved hans Hjælp Adgang til Billedhuggeren Toussaints Atelier, hvor hun øvede sig i Modellering, medens hun fuldendte sin Uddannelse i Gravering hos Vaabengravøren Chevalier, Møntgravøren Barre samt hos sin Morbroder, Stengravøren Salmson. Under dennes Tilsyn graverede hun en Del Kameer, deriblandt to Portrætter af daværende Prins Carl og Prins Gustaf, som hjemsendtes og købtes af den kongelige Familie.
Hendes Broders tiltagende Sygelighed nødte hende imidlertid til i 1853 at vende tilbage til Sverige, hvor hendes Fader kort efter blev syg af Kolera og døde. Under hendes Ophold i Paris var ogsaa Møntens tidligere Chef, som interesserede sig varmt for hende, afgaaet ved Døden, men gennem hans Døtres varme Anbefaling hos den nye Chef, blev det overdraget hende under hendes Broders Sygdom indtil videre at varetage Møntgravørens Bestilling. Da ogsaa han døde, blev Lea, som Aaret i Forvejen havde indgaaet Ægteskab med Billedhuggeren K. Ahlborn, udnævnt til Møntgravør ved den kongelige Mønt, hvilken Stilling hun beklædte lige til sin Død den 13. November 1897.
Dette er i Korthed nogle biografiske Træk af den berømte Kunstnerindes Liv. Vi ville nu give en flygtig Oversigt over de Arbejder, som hun har udført, og som bedst vidne om hendes usædvanlige Arbejdsevne og den Energi, der var et fremherskende Træk i hendes Karakter, samt om den Anerkendelse, der blev hende til Del, ikke blot i hendes eget Land, men langt ud over dets Grænser.
I de forløbne 40 Aar ere de fleste Medailler, som ere udførte i Sverige, udgaaede fra hendes Haand. Antallet af de af hende prægede Medailler er over 350. Men ogsaa i andre Lande har man skattet hendes fremragende Evne og stillet hende talrige hædrende Opgaver. Saaledes udførte hun
den 100 Aars Jubilæumsmedaille, som Staten New York lod præge i 1883 i Anledning af de Forenede Staters Uafhængighedserklæring; desuden kan nævnes 3 Medailler over fremragende Numismatikere, 3 Medailler for Finland, 1 for Norge, samt Stemplerne til de norske Guldmønter; ogsaa det første Udkast til de finske Mønter er hendes Værk. Hun har leveret Stemplerne til alle svenske Mønter, prægede i de sidste 40 Aar. Blandt hendes svenske Medailler findes Brystbilleder af en stor Del af Sveriges Konger og berømte Mænd; den største, hun har udført, er til Minde om Upsala Universitets 400 Aars Jubilæum. Mange rent ydre Udmærkelser og Hæderstegn blev hende ogsaa til Del. - Naar man til ovenstaaende, i høj Grad summariske Oversigt over hendes Arbejder, føjer dette: at Familieforsørgerens Hverv for største Delen hvilede paa hendes Skuldre, forstaar man, at hendes Liv var en eneste lang Arbejdsdag, delt mellem hendes Kunst og Moderens og Husmoderens Gerning. Nu er hun for altid gaaet til Hvile i det samme Hjem, hvor hun selv legede som Barn, og hvor først hendes egne Børn og senere hendes Børnebørn tumlede sig. I Billeder af sit Lands berømte Mænd, som hun har foreviget med Gravstikken, har hun samtidig indristet sit eget Navn, og det skal til alle Tider nævnes i Forening med svensk Kunst og svensk Historieskrivning.
*) I det svenske Tidsskrift „Dagny” findes under Mærket L. D-n ovenstaaende Biografi, af hvilken vi tillade os at bringe et større Uddrag.
