"Arbejdets Kaar"
Red. har givet min Anmeldelse af „A. K.” „et Par Ord til Overvejelse” med paa Vejen, og da disse indeholder en fejl Opfattelse af H. Georges Tanke og ender med et Spørgsmaal, vil jeg i al Korthed berigtige og svare, i al Korthed, da vi „ikke i „Kvinden og Samfundet” maa fordybe os i det sociale Spørgsmaal,” noget, jeg haaber, Læserne saa vil gøre andre Steder, for det er noget, der skal gøres, ikke mindst af Kvindesagens Venner, hvis Fremtidens Kvinder skal komme til at leve under gode Kaar. Selv at læse og overveje „A. K.” vil være en god Begyndelse. Og den, der har gjort det, eller som kender H. G.s Tankegang fra hans andre Skrifter, vil med mig vide, at „den Tanke, at Staten bør eje Jorden,” ikke er hans; det er derfor kedeligt nok, at det just er den, som Red. finder „tiltalende”, for saa bliver der - efter Red.s Mening - formodentlig kun H. G.s Hensynsløshed tilbage.
H. G.s Tanke er: Ingen ejer Jorden, Staten heller ikke; alles lige Brugsret til den sikres Menneskene ved Jordrenteskatten, som gaar i alles Kasse og ikke - som nu - i den enkeltes Lomme; alle andre Skatter ophæves. Hvad Pengene i Kassen skal bruges til, bestemmer Folket (selvf. baade Mænd og Kvinder); men Landets Styrelse skal ikke „sælge eller bortleje Jord”, 1. fordi Jord, som ikke ejes, skal ikke sælges, 2. fordi Overdragelsen af Brugsretten - uden Betaling for selve Jorden - bedst sker Mand og Mand imellem.
Inden jeg svarer paa det stillede Spørgsmaal, blot et Par Smaabemærkninger: Forringes et Jordstykkes Værd, vil Jordrenteskatten synke, og i et Samfund, hvor alle har lige Brugsret til Jorden, vil der være „gode Tider”; der bliver altsaa ingen Brug for Andragendet til Rigsdagen. - Det, at en Stat før har anerkendt noget for Ret, f. Eks. Slaveri, Stavnsbaand, gifte Kvinders Umyndighed, betyder da ikke, at saa maa disse Ting aldrig ophæves. En mærkelig Begrundelse i et Kvindesagsblad!! Man tænke paa det gamle Ord: Man bør adlyde Gud mere end Menneskene”, og handle derefter, saa kan der ikke blive Tale om Erstatning! Staten skal desuden ikke „tage Jorden tilbage, da den ikke skal eje den.
Og i den sidste Sætning ligger saa iøvrigt Svaret paa Red.s Spørgsmaal. H. G. bestrider al Ejendomsret til Jord, altsaa ogsaa de enkelte Staters. Amerikas Jord er ikke den amerikanske Stats Privatejendom.
Odense, den 24. April 1898.
Anna Lohse.
Vi takke Anmelderen for hendes klare og konsekvente Svar paa vort Spørgsmaal. Sagen vil da saaledes først faa praktisk Betydning, naar „Jordens forenede Stater” have organiseret sig, saa der kan blive Tale om en Myndighed som paa alles Vegne kan opkræve og retfærdigt fordele Jordrenten til alle. Da vi intet Sted have sagt eller antydet, at Misbrug, som de af Anmelderen anførte, ikke bør søges hævede, kunne vi gaa let hen over Udraabstegnene. I 1833 betalte England sine Slaveejere 360 Millioner Kroner for Frigørelsen af ½ Million Slaver, men derfor behøve vi dog vel ikke at frygte for, at Mændene skulle rejse Erstatningskrav imod Staten paa Grund af Kvindeemancipationen.
Red.
