« Tilbage til søgeresultaterne

Clara Barton paa Cuba *)

« Se emneord

Den amerikanske „Røde Kors” Forening, har en meget energisk „Formand”, Miss Clara Barton, der trods sine 65 Aar rejste til Armenien for 12 Aar siden, da Tyrkerne hærgede det ulykkelige Land med Ild og Sværd. Hun medbragte rige Graver fra sin Forening, der i Modsætning til de evropæiske „Røde Kors” Foreninger er i stadig Virksomhed, da den ikke alene træder til under Krigsforhold, men naarsomhelst Ildsvaade, Jordskælv, Oversvømmelser, Epidemier eller lignende Ulykker hjemsøge en eller anden af de forenede Stater.


Nu er Clara Barton naturligvis rejst til Cuba for at bringe Hjælp til de syge og saarede der, og hun har sendt Præsident Mc. Kinley den mest gribende Beretning om, hvad hun har set. I Jaruco i Provinsen Havana fandt hun „Reconcentrados” i en Tilstand af Sult og Elendighed, der overgik alt, hvad hun havde set andre Steder paa Øen.


Der fandtes et saakaldet Hospital i Jaruco; men der var næsten ingen Medikamenter, slet ingen kirurgiske Instrumenter, og der var ingen Plejere. Alt, hvad der var i Kassen, var 1,80 Dollars, og for dem skulde Lægen skaffe Føde og Pleje til 300 Syge!


Miss Barton var jo lykkeligvis i Stand til at bringe Hjælp; inden hun forlod Jaruco, havde hun indrettet et godt Hospital og i det hele lindret den herskende Nød, saa det er intet Under, at hun vandt de fattige Staklers hele Taknemmelighed. En uhyre Skare fulgte hende til Kirken for at takke Gud, fordi han havde sendt hende til dem, og Byraadet udnævnte hende enstemmig til „Jarucos Adoptivdatter”.


(Efter Nursing Record 12/3 98).


*) Om Clara Barton læses i „Militærlægen” Juli 1896: Fru C. Norrie: Det røde Kors.


« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner