Mark Twain om Kvinders Stemmeret
„En Abonnent” har sendt os følgende Oversættelse af en nylig udkommen Bog af Mark Twain „More tramps abroad”, i den Tanke, at det vil interessere Læserne at se netop hans Opfattelse af Kvindens Deltagelse i det politiske Liv. „En Abonnent” skriver: „Havde Sagen virkelig været saa latterlig, som mange vil gøre den til, havde Mark Twain nok været Mand for at finde den komiske Side og benyttet sig deraf til at lade sit Vid spille. At han kan skrive saa sympatetisk om den, synes mig en stor Anbefaling for Kvindesagen.” - Red.
I Ny Zeeland have Kvinderne Stemmeret til den lovgivende Forsamling, men er ikke selv valgbare. Loven som giver dem denne Ret er fra 1893. Befolkningen i Christchurch er 31,454 (ifølge Folketælling 1891). Det første Valg efter at den nye Lov var traadt i Kraft fandt Sted i Nov. 1893. Af Mænd stemte 6,313, af Kvinder 5,989. Disse Tal burde overbevise os om, at Kvinder ikke ere saa ligegyldige overfor Politik, som man vil have os til at tro. I hele Ny Zeeland beregnes den voksne kvindelige Befolkning til 139,915; af disse bleve 109,461 indskrevne paa Valglisterne som stemmeberettigede - altsaa 78,23 pCt. af hele Tallet. Af disse mødte - og stemte 90,290 - 85,18 pCt. af hele Tallet. Have Mænd nogensinde opvist et bedre Resultat - i Amerika eller andetsteds? Følgende Bemærkning taler ogsaa til Fordel for det andet Køn - jeg har taget den af en officiel Beretning: „Dette Valg gjorde sig særlig bemærket ved den store Orden og Ædruelighed iblandt Publikum - ingen Kvinder bleve forulempede.”
I Amerika er det et staaende Argument imod Kvindens Stemmeret, at Kvinder ikke kan gaa til Valg uden at blive generede og fornærmede af Publikum. Indvendingerne imod Kvindens Stemmeret ere altid fremkomne i Form af Spaadomme - en meget nem Form! Profeterne have nu spaaet lige siden Kvindebevægelsen begyndte i 1848, men have hidindtil ikke naaet at tage et eneste Stik hjem.
Mændene burde nu snart begynde at føle en vis Respekt for deres Mødre, Hustruer og Søstre. Kvinderne fortjene en saadan Frontforandring, thi de have arbejdet godt. I syv og fyrretyve Aar have de strøget en imponerende Mængde uretfærdige Love i den amerikanske Lovbog. I denne korte Tid have disse Slaver skaffet sig Frihed - i Hovedsagen. Mænd kunde ikke have opnaaet saa meget for dem selv i saa kort en Tid, uden Blodsudgydelse - de have ialfald aldrig gjort det; og det beviser, at de ikke kunde. Kvinderne have fuldført en fredelig og meget nyttig Revolution, og dog har dette ikke overbevist Gennemsnitsmanden om, at Kvinderne ere intelligente, at de have Mod, Energi, Udholdenhed og Modstandskraft. Der skal meget til for at overbevise Gennemsnitsmanden om nogetsomhelst; og det vil maaske aldrig lykkes at overbevise ham om, at han er Gennemsnitskvinden underlegen - og dog er der mange vigtige Beviser for, at det netop er det han er. Manden har fra Begyndelsen af hersket over Menneskeheden - men han burde erindre, at indtil Midten af dette Aarhundrede var det en kedelig, sløv, uvidende og dum Verden; men den er ikke sløv nu og bliver mindre sløv med Tiden. Nu har Kvinden en Chance - hun har aldrig haft nogen før. Jeg gad nok vide hvordan Mændene vil befinde sig om 47 Aar til?
I den Ny Zeelandske Lov staar følgende: „Ordet „person” betyder, hvorsomhelst det forekommer i Loven, ogsaa Kvinde.”
Dette er Fremskridt. Ved den udvidede Betydning af dette Ord bliver den erfarne, kloge femtiaarige Kvinde pludselig stillet aldeles lige, i politiske Spørgsmaal med sin opløbne en og tyveaarige Søn. Den hvide Befolkning i Ny Zeeland er 626,000, Maori Befolkningen 42,000. De Hvide vælge syvoghalvfjerds Medlemmer til Rigsdagen, Maorierne vælge fire. Maori Kvinderne stemme paa deres Rigsdagsmænd.
