Om Mødres Foreninger i Amerika

Det kan maaske interessere danske Læsere at se, hvorledes en „Mothers Club” (Mødres Forening) i St. Paul, Minnesota, arbejder, og vi tillade os til den Ende at give et Uddrag af et amerikansk Blad.

„Den begyndte for fem Aar siden med nogle faa tænkende Kvinder - nogle af dem med

College-Dannelse - som ogsaa var unge Mødre, og for hvem det var bleven klart, at af alle Videnskaber var dog Videnskaben om Børneopdragelse af størst Vigtighed. Den første Vinter mødte de hos hverandre og havde som Leder en begavet Børnehavelærerinde. Næste Aar organiserede de sig med de sædvanlige Formaliteter og indrettede et Program med Foredrag, blandt andet af Læger og Pædagoger.

Det tredje Aar blev det nødvendigt at udvide sig. Afstanden var for stor og det var for meget at forlange, at en travl Moder skulde spilde en Time eller to paa Vejen til og fra Møderne. I Løbet af to Aar var Interessen saaledes vakt, at ti nye Foreninger i Byen og Forstæder var i Gang, hver med fra fem og tyve til hundrede Medlemmer.

Derfor er det ingen Overdrivelse at sige, at fem Hundrede Mennesker alt er naaede og hjulpne ved disse Mødres Foreninger.

I Kredse, hvor arbejdende Kvinder ere ude af Stand til og uvante med at tale og skrive, har Børnehave- og andre Lærerinder med god Vilje taget Ledelsen i Hænde.

Det er klart, at en ren litterær Kvinde-Klub kun har Udsigt til at trives i velhavende og dannede Kredse. Vi har dog fundet, at disse simple Mødre fuldkommen godt kan lempe sig efter og antage visse sociale Betingelser. Organisation og Ledelse ere efter Ønske mere eller mindre formelle, men aldrig trykkende. I nogle Kredse betales et aarligt Kontingent til Betaling af Høresal, Tryksager og et eller andet Foredrag; i andre ikke. Oplæsning af Bøger og gratis Foredrag af Læger, Præster og Lærere have afløst det oprindelige Program. Diskussion retter sig enten efter parlamentariske Regler eller føres frit ved et Teselskab. Musik og anden Underholdning er tilladt, skønt en af de største Foreninger tilskriver Banlysningen af al den Slags Underholdning sit gode Udkomme.

Den originale Klub i St. Paul, der, som før sagt, bestaar af begavede dannede Kvinder, arbejder nu paa fjerde Vinter regelmæssigt og systematisk. Jeg tror, hver Kvinde, der samvittighedsfuldt har fulgt de fire Aars Arbejde, maa sande, at de har modtaget en Mængde værdifulde Kundskaber. Jeg er vis paa, vore Idealer ere blevne styrkede og hævede og vore Evner som Mødre udviklede.

Her er en Del af de Emner, der have været paa Bane:

Fysiologi og Sundhedslære.

Barnekamrets Hygiejne.

Forberedelse for en vordende Moder.

Det ufødte Barns Rettigheder.

Arvelighed.

Almindelige legemlige Mangler hos Børn.

Nervøsitet hos Børn.

Hjælp i Nødsfald.

Hjemme-Økonomi.

Offentlige og hjemlige Sundhedsregler.

Fødens Næringsværdi.

Børnelære.

Systematisk Studie af Børn.

Barnet fra dets eget Standpunkt.

Indbildningskraft.

Hukommelse.

Børns Løgne.

Børns Spørgsmaal.

De forskellige Aldre.

Primitiv Barnlighed og Folkesange og Eventyr.

Opdragelse.

Naturhistorisk Undervisning.

Opdragelse gennem Leg.

Religiøs Næring.

Litteratur for Børn.

Barnets musikalske Udvikling.

Den æstetiske Side i Barnets Natur.

Familiekontrol og Selvkontrol.

Dannelsen af Karakteren.

Pædagogiske Spørgsmaal.

Hvert Aar have vi haft to specielle Møder med Foredrag, f. Eks. om: Fattige Børn, de offentlige Skoler; ogsaa tre Rækker værdifulde Foredrag, en af en bekendt Børnehavelærerinde, en af en Universitets-Professor om Psykologi og dens Anvendelse og en om Hjemmets Økonomi.

Til disse Foredrag udgik almindelig Indbydelse.

Jeg tror ikke, litterær Uddannelse alene har været vort Maal. Mere og mere ere vi komne til at betragte virkelig Anvendelse og Prøvelse af Teorierne i Hjemmet som det væsentlige. Vi have i Aar brugt vore egne Erfaringer med vore egne Børn, og vi agte at bruge de fire Møder, bestemte for „Fødens Værdi”, paa en lignende Maade med Resultaterne af egne Studier og Eksperimenter.

Herefter følger en Liste paa en Række Bøger alle til at faa Visdom af, men da de desværre ere engelske, ville vi spare vore Læseres Taalmodighed. De anbefales som Grundlag for en Moders Bibliotek.