Fra Ind- og Udland

Danmark. Kvindernes Blad. Den 17de September udkom det første Nummer af ovennævnte ny Kvindeblad, der følger med „Nat. Tidendes” Lørdagsnummer. Det redigeres af Fru Rigmor Bendix, f. Stampe, og er omtrent halvt saa stort som Hovedbladet. Det fremtræder i en net Udstyrelse, og Navne som Prof. Høffding, Bjørnstjerne Bjørnson, Frk. Kirstine Frederiksen, Fru Emma Gad o. fl. love godt for Fremtiden. Enhver Ven af Kvindesagen vil sikkert med Glæde hilse Fremkomsten af et saadant Bladforetagende. Bladet vil som Følgeblad til „Nat. Tidende” blive læst, ikke blot af en større, men ogsaa til Dels af en anden Læsekreds end „Kvinden og Samfundets”, en Kreds, hvor Interessen for og Forstaaelsen af Kvindens berettigede Krav endnu ikke ret er vaagnet eller kun findes i en meget ringe Grad. Kvindesagen er for denne Kreds endnu for en stor Del ensbetydende med den gammeldags Opfattelse af Ordet Kvindeemancipation, som Indbegrebet af. Ukvindelighed. Vi ville ønske „Kvindernes Blad” Held og Lykke til ogsaa i denne Kreds at skaffe Kvindesagen Venner ved at gøre dem det klart, at denne og Kvindelighed i Ordets bedste Forstand godt kunne forliges. Bladets Program, som udviklet i det første Nummer, tyder paa, at det vil blive ført i et frisindet Spor.

Foredrag om Husmødreforeningen. Frk. Anna Hjort holdt Torsdag den 29de September efter Opfordring af „Københavns Kommunelærerindeforening” et Foredrag i denne om Oprettelsen af „Dansk Kvindesamfunds Husmødreforening”. Frk. Hjorts Plan vil være „Kv. og Samf.”s Læsere bekendt fra Referatet om Sorømødet. Paa dette opfordrede Frk. Hjort Kredsene til at skaffe Husmødre, paa det sidste Møde stillede hun en Anmodning til Københavns og Frederiksbergs Kommunelærerinder om at skaffe Børnene, ikke færre end 7 og ikke flere end 50 om Aaret. Samtidig meddelte hun, hvad der yderligere var foretaget i Sagen, og man - og ikke mindst „Dansk Kvindesamfunds Fæstekontor”, der ogsaa er interesseret i Sagens Fremgang - maa være Frk. Hjort taknemlig for det store personlige Arbejde, hun udretter og for den Energi, hvormed hun arbejder for Sagen. Hun meddelte, at hun havde faaet flere Tilbud fra Husmødre om at tage imod Elever. Saaledes fra Fru Vedel paa Hegnslund i Herfølge Sogn om at tage en nykonfirmeret Pige fra Maj 1899; ligeledes Tilbud fra en Herregaard i Jylland, hvor Frk. Hjort indestod for Børnenes gode Behandling, om at tage 6 paa en Gang. Dette vilde blive som en lille Elevskole i Lighed med Landbrugsselskabets udsendte Drenge. De vilde komme til at tage Del i alt forefaldende Arbejde, underviste til Dels af Husmoderen der ikke selv har Børn. De vilde faa 3 Værelser, faa deres Maaltider for sig selv, hvor de skulde skiftes til at varte op ved deres eget Bord; desuden vilde de faa en passende Fritid. - Med Hensyn til Udgifterne er Tanken den, at Pigerne skulde tjene uden Løn det første Aar, men Huset skal forsyne dem med Fodtøj. Københavns Kredsens Fæstekontor sørger for Rejsepenge og erstatter dem ved Aarets Slutning de Klæder, der er slidt Aaret igennem. Pengene tænkes tilvejebragte dels ved et aarligt Medlemskontingent af mindst 2 Kroner til „Husmødreforeningen”, dels ved private Gaver (en. 83aarig Mand gav Frk. Hjort 100 Kr. en Gang for alle, da han fandt dette mere fordelagtig for Foreningen end et aarligt Bidrag), og dels forhaabentlig ved et aarligt Tilskud fra „Sparekassen for København og Omegn”.

Under den paafølgende Diskussion fremkom der afvigende Meninger, ikke om Planens Betimelighed, men om Muligheden af dens Udførelse. I det hele stillede Lærerindeforeningen sig dog velvillig til Sagen, og vedtog, idet den takkede Frk. Hjort for hendes Foredrag, at søge at gøre det indlysende for Børnene og deres Forældre, hvilke Fordele de kunne have af at modtage Tilbudet.

Aarets Studenter. Der er i Aar dimitteret 365 Studenter; deraf ere 342 mandlige og 23 kvindelige. Af disse sidste ere 13 af den sproglig-historiske og 10 af den matematisk-naturvidenskabelige Retning. Blandt de kvindelige Russer er en Datter af den sønderjyske Rigsdagsmand Gustav Johannsen. Den unge Dame besvarede ved Studentersamfundets Rusgilde, Henvendelsen til Russerne og skal have skilt sig meget smukt fra sit Hverv, der for første Gang tilfaldt en kvindelig Rus.

Endvidere har i 1898 i alt 8 Kvinder taget Embedseksamen fra Universitetet, nemlig: 6 den medicinske Embedseksamen, 1 Skolelærereksamen med Engelsk til Hovedfag, 1 Magisterkonferens i Engelsk.

Norge. Landsmøde i Bergen. Fru Anna Gjøstejn fra Stavanger har paa et Landskvindesagsmøde i Bergen holdt et Foredrag, i hvilket hun meget varmt tog til Orde for en Sammenslutning af alle norske Kvindeforeninger under et fælles Navn, „Norsk Kvindesagsforbund”. Efter at have fremdraget den Nytte, den Enkelte havde af Foreningen, fremstillede hun, hvorledes den fælles Organisation ved at samle Repræsentanter fra alle Dele af Landet vilde danne en Magt i Staten og bidrage til at vække en forøget Interesse for Kvindesagen. Betingelsen for Optagelsen skulde være den ubetingede Tilslutning til Foreningens Program, og dette falder efter det Udkast til Love, hun fremlagde, sammen med „Dansk Kvindesamfunds” Program. - Paa Grund af afvigende Meninger, fandt Sammenslutningen dog ikke Sted, men det vedtoges, at hver Forening for sig skulde drøfte Forslaget og bearbejde det indtil næste Landsmøde; man vilde da tage videre Beslutninger.

Kvindeligt Politi. Norsk Kvindesagsforening har allerede i Marts d. A. holdt et stort offentligt Møde angaaende denne Sag, fra hvilket „Nylænde”s Augusthefte bringer et interessant Referat. Det fremgaar deraf, at Foreningen i 1897, desværre uden Resultat, har ansøgt Politimesteren om at faa ansat kvindelige Sluttere i Drukkenskabsarresten (2,058 Kvinder have i dette Aar været arresterede for Drukkenskab). Ved at undersøge Forholdene i andre Lande er man bleven overbevist om, at det mest hensigtsmæssige er at have en Centralstation udelukkende for Kvinder og har nu stillet dette som Hovedpunkt i et fornyet Andragende. Man haaber ved saaledes at samle alle Kvinder under Kvinders Varetægt at kunne faa Indflydelse paa de ulykkelige, ogsaa ud over deres Ophold i Fængslet. - Det fremgaar af Referatet, at man dog i Norge anvender Kvinder i Opdagelsespolitiet, ved Visitationen og som Opsynsvagt i Distriktsfængslet.

England. Foederationen mod Lovbeskyttelse for Usædelighed holdt i Juli Møde i London med Afsendinge fra alle Lande (fra Danmark Fru Selmer). Disse tilhørte øjensynligt vidt skilte Lejre, men enedes dog let om Hovedsynspunkterne. Den tyske Fru Cauer og den østrigske Fru Lang, begge udsendte af Kvindeforeninger, hævdede under levende Tilslutning, at Spørgsmaalet kun kan løses fuldt i Forbindelse med en Forbedring af den almindelige socialpolitiske Nødsstand, fordi det hænger nøje sammen med Kvindernes økonomiske Afhængighed. - Paa et særskilt Møde for Kvinder alene optraadte Louise Michel, udtæret og gammel, for at lægge et Ord ind for „de arveløse”. - Sjælen i Forhandlingerne var helt igennem Josefine Butler, trods det, at hun paa Grund af skrøbeligt Helbred ikke selv kan tage Ordet.

Man protesterede kraftigt mod, at Regeringen opretholder Reguleringen i Garnisonerne i Indien, hvor de stakkels smaa Hindupiger efter sigende blive grulig misbrugte. Dette Spørgsmaal har allerede fremkaldt adskillige Adresser baade imod og for. Paa en af sidste Slags fra fornemme engelske Damer har man med Forundring læst Navne som Florence Nightingale, Humphrey Wood og Lady Sommerset. Den sidste har dog maattet tilbagekalde sin Tilslutning, da hun ved Miss Willards Død blev Formand for Verdens-Afholdsforeningen af Kvinder.

Frankrig. Kvindesagen i Klostrene. En fransk Nonne, Marie du Sacré-Cæur, har skrevet en Bog, hvor hun i et kraftigt Sprog og paa Grundlag af omfattende Læsning fremsætter Fordringen om en helt moderne Undervisning for de unge Nonner. Hun vil, at de skulle lære Naturvidenskab for at kunne tænke, skulle udvikle deres Personlighed „lige saa godt som Kvinderne i Amerika og Rusland”. I modsat Fald, siger hun, ville jo de faa Ret, der omtale Nonner som tilhørende en svunden Tid. Det gaar ikke an, at de staa uden for Tidens store Rørelser, da de skulle undervise og opdrage unge Kvinder, som komme til at tage Del i disse. Hun og Mme. dAdémar, en bekendt Skribent, have derfor besluttet at oprette en Lærerskole for unge Nonner.

Beskyttelsesloven for kvindelige Arbejdere holder man i det beskyttelsesvenlige Frankrig meget af, medens derimod Englændernes Kærlighed til individuel Frihed holder stærkt igen i dette Stykke. Som Følge af disse „humane” Love har nu Bladet „La Fronde” maattet afskedige sine kvindelige Sættere, da det som et Morgenblad ikke helt kan undgaa Nattearbejde.

Amerika. Kvindeforeningen i Denver bygger sit eget Hus. En ny Kvindeforening sammesteds arbejder ivrigt paa at indføre en sund, naturlig Klædedragt.

(Womans Tribune).