Folkeuniversitetsbevægelsen

Det er den engelske University Extension, *) omplantet paa dansk Grund. Da den lige staar i Begreb med at træde praktisk ud i Livet, idet de første folkelige Universitetsforelæsningsrækker vil begynde nu til Februar baade i Hovedstaden og i flere Provinsbyer, turde en kort Redegørelse for en saadan Undervisnings Maal og Midler være paa sin Plads. Maalet er at bringe Universitetsdannelsen, d. v. s. en virkelig videnskabelig Dannelse ud til videre Kredse end dem, der hidtil har kunnet nyde godt af den, nemlig dels i Hovedstaden til dem, hvis Tid ikke tillader dem at følge Universitetets Forelæsninger (der jo i øvrigt staar aabne for alle), dels til Provinserne og Landet. For at naa dette Maal og gøre sit Arbejde saa frugtbringende som muligt, bruger Folkeuniversitetet følgende Midler:

1) Den sammenhængende Foredragsrække, d. v. s. mindst 6 Foredrag over et eller andet videnskabeligt Emne; Emnet vælges saa begrænset, at det bliver muligt at fordybe sig i Stoffet og faa ikke blot de videnskabelige Resultater, men ogsaa Lejlighed til at følge de Veje, ad hvilke den videnskabelige Forskning har arbejdet sig frem. Medens Indholdet altsaa er rent videnskabeligt, vil der lægges Vægt paa en saadan Klarhed og Anskuelighed i Formen, at der ikke behøves andre Forudsætninger hos Tilhørerne end dem, vor Folkeskole giver.

2) En Samtaletime efter hvert Foredrag, hvor Tilhørerne have Ret til at komme med Spørgsmaal og Indvendinger.

3) Et trykt Grundrids af Foredragenes Hovedpunkter, der udleveres, før Foredragsrækken begynder, saaledes, at man i Forvejen ved, hvad den handler om. Undertiden vil Grundridset tillige give Anvisning paa Bøger angaaende vedkommende Emne.

Den engelske University Extensions 4de Virkemiddel, nemlig skriftlige Opgaver, rettede af Foredragsholderen, lader ikke til at skulle komme med her, i alt Fald ikke lige straks; forhaabentlig vil man dog ikke lade et saa ypperligt udviklende Hjælpemiddel helt uforsøgt.

Foredragene ville blive afholdte med en Uges Mellemrum og om Aftenen for ikke at udelukke dem, der ere optagne hele Dagen.

Som Midtpunkt for Folkeuniversitetsbevægelsen staar et Universitetsudvalg, bestaaende af 7 Professorer og Docenter med Professor Erslev som Formand og Docent Drachmann som Sekretær, til hvem alle Henvendelser sker (Adresse: Universitetet). Som ydre Ramme virke de lokale Folkeuniversitetsforeninger; den første af disse - paa hvis Foranledning Universitetet nedsatte sit Udvalg - oprettedes, som tidligere meddelt her i Bladet, i København April 1898 og Hovedstadens Eksempel er hurtig bleven fulgt af adskillige andre Byer, saaledes at der alt er oprettet eller under Oprettelse ca. 25 saadanne Foreninger, og næsten daglig bringe Bladene nye Meddelelser om den Tilslutning, Sagen vinder Landet over. Som Eksempel kan nævnes, at i den lille By Varde og Omegn har Folkeuniversitetsforeningen et Medlemstal af over 2000.

Universitetsudvalgets Opgave er særlig at hjælpe de lokale Foreninger med at finde Lærerkræfter og vælge Emner; og det vil forhaabentlig ogsaa efterhaanden faa tilstrækkelige Midler til Disposition til at kunne bidrage til Lærernes Lønning. Lærerne ville sandsynligvis mest blive yngre Videnskabsmænd, der ikke ere fast knyttede til Universitetet, undertiden dog ogsaa Professorer og Docenter.

Der er al Grund til at vente, at de Forelæsninger, der nu begynde til Februar, ville vinde stor Tilslutning; da vil Bevægelsen ogsaa hurtig brede sig baade i By og paa Land og sikkert komme til at betegne et virkeligt Kulturfremskridt for vort Folk.