« Tilbage til søgeresultaterne

Friskolebørns Landophold

Af: Birgitte Berg-Nielsen

« Se emneord

Maa jeg faa Lov at minde om, at der her inde i København er mange fattige Drenge og Piger, som beder gode Mennesker paa Landet give dem et venligt Hjem i Sommerferien. Vor Ferie begynder først i Juli. For Fribilletternes Skyld maa Børnene allerede 1ste Juni vide, hvorhen de skulle rejse; derfor beder jeg alle, som kan og vil modtage et fattigt Barn i Ferien, melde sig snarest muligt - senest inden Udgangen af Maj Maaned. Jeg beder Ferieværterne skrive, om de ville have et af de aller fattigste Børn, eller de ville have et af de jevnt velstillede og derfor nogenlunde velklædte Børn. Det er kun Friskolebørn, jeg har med at gøre, saa ingen af dem er velhavende; men dog er der stor Forskel paa dem, der den meste Tid af Aaret faar daarlig Mad og maaske knap spise sig mætte, og hvis Hjem kun bestaar af et Værelse, og saa de Børn, som bo i en ordentlig 2 Værelsers Lejlighed, er jævnt pænt klædte og som Regel faa varm Middagsmad hver Dag om Sommeren og mindst hver anden Dag om Vinteren. Enten Børnene ere mere eller mindre fattige, saa er det en god Gerning at tage imod dem, at de kunne faa en sund og glædelig Sommerferie; thi god Mad, frisk Luft og Sollys og desuden Ophold i et godt Hjem, hjælper baade Barnets legemlige og aandelige Udvikling fremad. Jeg beder enhver, som har Villie og Evne til paa denne Maade at øve Gæstfrihed mod et fattigt Barn, om at melde sig.


Birgitte Berg Nielsen,


Kommunelærerinde. Jagtvejen 2, 2den Sal, København L.


« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner