Husøkonomi som Statssag
Regering og Rigsdag have i Vinter bevilget 6000 Kr. til Uddannelse af Skolekøkkenlærerinder. Denne Bevilling bør der lægges Mærke til; thi det er den første Bevilling her i Landet særlig givet til Kvindeundervisning. Med disse 6000 Kr. er Kvinders Uddannelse til den specielt kvindelige Gerning - Husgerning - anerkendt som en Sag, der kommer Staten ved og er dens Støtte værd. Det er den huslige Kvinde, den vordende Husmoder, som ved denne Bevilling er naaet frem til at blive regnet med i Statens Husholdning, og det er glædeligt at se Bevillingen vedtaget enstemmigt.
Det vilde dog være altfor beskedent - selv for Kvinder - om vi, idet vi takke for denne første Indrømmelse til huslig Dygtigheds Værd, vilde sige, at nu vare vi vel hjulpne, og at vi nu ikke havde mere at bede Staten om til Støtte for vor huslige Uddannelse; jo, vi have meget mere at bede om; thi vi ere Kvinder i tusindvis, som under vort daglige Arbejde i Hus og Hjem føle Savnet af en alvorlig og alsidig Uddannelse til den Gerning, der er vor Livsopgave, og paa hvis heldige Løsning ikke blot det enkelte Hjems Hygge og Lykke beror, men som ogsaa har afgørende Betydning for
det hele Folks Sundhed og socialøkonomiske Udvikling. Derfor haabe vi, at de 6000 Kroner ikke skulle blive en enestaaende Bevilling; men at vi skulle finde velvillig Forstaaelse, naar vi til Efteraaret møde med Bøn og Begæring om Statens Støtte til Oprettelsen af en Husmoderskole.
De 6000 Kr. til Uddannelse af Skolekøkkenlærerinder ere bevilgede paa Kultusministeriets Budget og maa betragtes som en Bevilling til Skolen; de muliggøre et pædagogisk Fremskridt af stor Betydning, idet de hjælpe Skolen til at virkeliggøre den udmærkede Tanke at vække Pigebørnenes Interesse for og udvikle deres Dygtighed til Husgerning ved at indføre Undervisning i theoretisk og praktisk Husøkonomi som Skolefag. Men Skolekøkkenerne ere kun en lille Begyndelse til at realisere Tanken om Husøkonomi som Statssag; vi maa naa til at faa en fuldt ud god, paa videnskabelig Forstaaelse og praktisk Erfaring bygget Undervisning i Husøkonomi for voksne Kvinder. En saadan Undervisning vil naturlig høre hjemme paa Landbohøjskolen, hvis Lærere sidde inde med de Kundskaber, der skulle danne det videnskabelige Grundlag for Undervisningen.
Da Kvinder alt nu have Adgang til Landbohøjskolen, idet de maa deltage i Mændenes Undervisning og sammen med disse indstille sig til Eksamen, saa tør vi vel haabe, at Landbohøjskolens Lærere og Ledere ikke ville modsætte sig Oprettelsen af en særlig Kvindeafdeling, men at de snarere med Grisede ville hilse et saadant Fremskridt. Det vil sikkert interessere Landbohøjskolens Ledere langt mere at undervise Kvinder i Husholdningskemi, Ernæringslære, Køkkenhavedyrkning, Fjerkræavl o. s. v., end at oplære dem til Forstaaelse af Mergling, Dræning, Kvægfodring, Vekseldrift, Forstvæsen o. s. v. - Plads for Undtagelserne. -
Det er godt, at Kvinder, som ville studere Landvæsen, have Lejlighed dertil; men den Undervisning, det store Flertal af Kvinder især behøver, er Undervisning i Husgerning, hvad vi end ellers skulle lære og være, saa skal det store Flertal af os være Husmødre, derfor bør der være en Skole, hvor vi kunne lære en Husmoders Gerning; hvorfor vi bede Landbrugsministeriet gøre Skridt til at faa indrettet en særlig Kvindeafdeling ved Landbohøjskolen.
Vi faa ikke de størst mulige Næringsværdier ud af de Næringsstoffer, vi benytte; thi vi have saa lidt Kendskab til de forskellige Madvarers Næringsværdi og de menneskelige Fordøjelsesorganers Virksomhed, at vi altid ere udsatte for at begaa Fejltagelser, ved hvilke Værdier gaa tabt, eller ved hvilke Menneskelegemets sunde Udvikling forskertses. Den megen Blegsot og Mavekatarr, som i den sidste Menneskealder har grebet saa foruroligende om sig, har vist for en stor Del sin Aarsag i, at vi Husmødre ikke ere vor Opgave voksen, ikke besidde de Kundskaber, den Fagdannelse og i det hele den alsidige Udvikling, vi burde sidde inde med for virkelig at gøre Fyldest i en saa betroet Plads, som Moderens og Husmoderens Plads er, om den vurderes ret. Vi maa ofte høre, at vi vel kunne nøjes med den samme Kundskab, som vore Mødre og Bedstemødre havde, og som vi have lært af dem; men det kunne vi ikke; thi vor Gerning er vanskeligere, end deres var.
For en Menneskealder siden beholdt Husmødrene deres Mælk, Smør og Æg, deres Lam og Fjerkræ til Anvendelse i Hjemmets Husholdning; de havde saa gode Næringsmidler at arbejde med, at selv om noget gik til Spilde, kunde Føden dog blive god; men nu sælges saa meget bort fra Hjemmet for at dække Udgifterne, saa dét, som bliver igen, maa anvendes med største Skønsomhed, om Familiens Sundhed og Arbejdsevne dermed skal udvikles og bevares. Derfor bliver det mere og mere nødvendigt for os at faa fuld og klar Forstaaelse af det, vi arbejde med.
Vi maa ved Undervisning i Husholdningskemi lære at kende Sammensætningen af de Madvarer, vi have med at gøre; vi kunne ikke vedblivende klare os med, hvad der er gammel Skik og Brug. Vi maa lære Madlavning, som det passer efter de videnskabelige Oplysninger om, hvad et Menneske behøver. Det er ikke nok at vide, hvilke Næringsstoffer et Menneske behøver, og hvor de ere at finde; men vi maa ogsaa have Forstaaelse af og praktisk Øvelse i at tilberede Maden saaledes, at den ikke blot indeholder de nødvendige Næringsstoffer, men at den indeholder dem i en fordøjelig Form, og vi maa lære at sammensætte hver Dags Mad saaledes, at den indeholder det nødvendige af alle Dele, saa at vi ikke en Dag levere en overflødig Mængde Melstof og for lidt Fedtstof, og en anden Dag omvendt.
Det er ikke nok til god Økonomi, at vi vogte paa, at intet gaar til Spilde ved ligefrem at kastes bort; vi maa ogsaa vogte paa, at intet gaar til Spilde eller maaske endog kommer til at gøre Skade ved at blive anvendt paa en ufornuftig Maade. - Der maa baade god Undervisning og et alvorligt Arbejde til for at faa lært dette og blive en i Ordets bedste Betydning økonomisk Husmoder; og en selvstændig Opfattelse maa der til, naar hver enkelt Husmoder skal forstaa at anvende det lærte paa sine særlige Forhold og tilpasse det derefter.
Vi maa lære Sundhedslære, derunder især Fysiologi og Ernæringslære. Kun ved at forstaa Menneskelegemets Bygning og Livsvilkaar bliver det os muligt at tage det bedst mulige Hensyn til Legemets sunde Udvikling, og især trænge vi til at forstaa at behandle Børnene rigtigt. Vi vide, at meget af det, vore Mødre lærte os, er forældet; men hvor er det rigtige i alt det ny? En siger saa, en anden saa; paa tredje og fjerde Haand faa vi Besked om noget, som nu skal være det bedste; maaske er Lærdommen forvansket, inden den naaede os, og vi mangle Betingelser for selv med Sikkerhed at vælge det bedste; vi maa gætte, øve og prøve os frem; men denne Famlen kan blive skæbnesvanger for vore Børns Sundhed og Vækst. Maaske evne vi ikke engang at drage de rigtige Slutninger af de gjorte Forsøg, men lade os narre af tilfældige Biting, saa de Erfaringer, vi mene at gøre, blive fejle og ensidige. Vore Børn ere for gode til saaledes at være Prøveklude.
Der er især to Perioder i Barnets Liv, der ere vanskelige at føre det uskadt igennem. Den første vanskelige Periode falder, naar Barnet vænnes fra Brystet; thi da gaar der gerne Uger, maaske endog Maaneder, hvor Barnet ikke trives, ja, maaske falder det af og taber i Vægt, hvortil ofte kommer ret slemme Maveforstyrrelser. Det kunde vist undgaas, om vi vidste saa megen Besked om Ernæringslæren, at vi forstod at vælge de Næringsmidler, der for Barnet gav den naturligste og bedste Erstatning for Modermælken; især maatte det komme an paa at finde den lettest fordøjelige Føde for Barnet for at undgaa de Maveforstyrrelser, der saa ofte udvikles til en blivende Mavekatarr. Barnets anden vanskelige Periode falder, naar det begynder at gaa i Skole. Da mister det ofte Madlysten og. faar Hovedpine. Mon ikke en bedre Forstaaelse af Hjernens og Nervernes Virksomhed og i det hele af Aandsarbejdets Indflydelse paa Legemet kunde retlede os til at skønne, hvor meget Skolearbejde Barnet kan taale uden at overanstrenges og derfor svækkes? Den gamle Tro, at Vidunderbørnene dø tidligt, kan de maaske finde en ret naturlig Forklaring, om vi forstod Hjernearbejdets Krav til Ernæringsvirksomheden. I ethvert Fald maa det være alle klart, at Barnets Sundhed er i Fare, naar det mister Madlysten, samtidig med at det ved Skolegang faar forøget Arbejde. Derfor er det nødvendigt, at vi, som ere Mødre, og som bedst se, hvad der er i Vejen med Barnet, faa Lejlighed til at tilegne os en Viden, der gør det muligt for os at lede baade Barnets legemlige og aandelige Udvikling paa en sund og god Maade.
Desuden maa vi under Sundhedslæren faa lidt at vide om, hvordan vi bedst skulle indrette og hygge vort Hjem. Vi have i den senere Tid læst en Del om, hvilke Vidundere Lyset i den moderne Videnskabs Tjeneste virker til Helbredelse. Vi forstaa ikke meget af det; men vi maa dog derved komme til at tænke paa, at det maaske for vor Families Sundhed betyder mere, end vi hidtil have tænkt, om vor Bolig er indrettet saaledes, at vi faa det mest mulige Sollys i vore Stuer. Vi ofre nødigt vore lange Gardiner og de mange Blomster i vore Vinduer; men vi fandt vel noget andet at hygge med, om vi vidste, det var nødvendigt for at gøre Hjemmet saa sundt som muligt; men hvad vide vi? Vi leve paa Gætninger og Gisninger.
De Huse, som nu en Gang staa, lade sig vel vanskeligt og kun til Dels ændre efter Sundhedens Krav; men skulde det ikke være en Opgave, der var en Videnskabsmand og en Arkitekt værdig, i Forening at udarbejde Planen til en Bolig (et Stuehus til en Bondegaard), der ved Indretning og Beliggenhed tilfredsstillede alle Sundhedslærens Fordringer.
Vi maa ogsaa lære lidt Sygepleje. Vi høre saa ofte, at den rigtige Pleje og Diæt betyder lige saa meget som Læge og Medicin; og derfor bør vi have Lov til at lære noget. Naar vi paa eget Ansvar skulle pleje en af vore kære, som er alvorlig syg, da er det tungt at føle, at Liv og Død maaske afhænger af, om vi bære os rigtig ad, og saa dog vide med os selv, at vi ere helt ukyndige i Sygeplejekunsten. Lægens korte, knappe Anvisninger kunne være gode nok for en udlært Sygeplejerske, som har Betingelserne for at forstaa ham; men for os, som ingen Forkundskaber have, ere de som oftest kun lidet værd. Vi maa lære Sygepleje til Husbehov, saa vi kunne forstaa Lægens Ordre og paa en fornuftig Maade rette os derefter. Det er jo kun i særlig alvorlige Tilfælde, vi faa en Sygeplejerske til Hjælp i Hjemmet; derfor maa vi lære saa meget, at vi paa en nogenlunde betryggende Maade kunne pleje vore syge i almindelige Sygdomstilfælde, og at vi ved Ulykkestilfælde kunne standse en Blødning og anlægge en foreløbig Forbinding, til Lægehjælp kan skaffes.
Paa Husmoderskolen maa vi desuden lære Saltning. Der gøres jo nu Forsøg med ny Methoder i Saltning, og vi vente længselsfulde paa, hvad godt nyt disse Forsøg ville bringe. Erfaringen har lært os, at Kød og Flæsk bliver tungt fordøjeligt ved den Behandling, vi nu give det, idet vi kun slagte én eller to Gange om Aaret og saa maa salte Kødet saa stærkt, at det kan holde sig friskt et halvt eller helt Aar. Maaske Kødet ogsaa taber i Næringsværdi ved at ligge i Salt i flere Maaneder og derefter ligge i Vand ½-1 Døgn, for at Saltet til Dels kan trækkes ud af det, inden det koges. Mon ikke Videnskabsmændene kunde lære os at behandle Kødet saaledes, at det kunde opbevares friskt, uden at Behandlingsmaaden blev dyrere eller vanskeligere, end at den kunde praktiseres i det enkelte Hjems Husholdning. Vi maa lære at passe en Køkkenhave og anvende dens Produkter i Husholdningen. Vi maa lære at henkoge, salte, tørre eller paa anden Maade opbevare Grøntsager, saa vi kunne have nok at anvende til Madlavning hele Aaret, og vi maa lære at sylte eller tørre Busk- og Træfrugt, saa vi have, hvad vi skulle bruge af den Slags, og slippe for at købe de dyre Svedsker og Rosiner. Vi have i de senere Aar hørt en Del om, at Grøntsager og Frugt have en heldig Indflydelse baade paa Fordøjelsen og Nerverne. Er det sandt, da bør vi have rigtig Besked om de Dele, og saa maa vi have Lejlighed til at lære at dyrke Grøntsager og Frugt og paa bedste Maade anvende begge Dele i Husholdningen.
Lidt om Fjerkræavl maa vi ogsaa lære. Naar vi læse, at en Mand i 1898 har haft Kr. 2,35 i Nettofortjeneste paa hver af sine Høns, saa maa vi tænke paa, at vi mulig kunde faa en saa stor Indtægt af Hønsene, at vi dermed kunde bestride en væsentlig Del af Udgifterne til Familiens Beklædning.
Brygning maa vi lære. Det billige Øl, vi købe, er som Regel ikke godt og er næppe heller sundt, og de stærkere Ølsorter ere dyre og flere af dem berusende, hvorved de have bragt Ulykke i mange Hjem. Det maa blive os en Æressag at kunne brygge baade Tyndtøl og Godtøl, saa at vi baade til daglig og ved festlige Lejligheder kunne klare os uden at købe Drikkevarer. Og skulle vi endelig bruge Vin, da burde det være hjemmelavet Frugtvin, som vi kunne have for ca. 30 Øre Flasken, i Stedet for de stærke og dyre Vine, som nu desværre i større og større Mængde finde Vej til de mange Hjem; men vi maatte da lære at tilberede Frugtvinen.
Vi maa lære at bage Brød, der er velsmagende, letfordøjeligt og nærende. Hvis vi bleve dygtige til at bage baade fint og groft Brød, og vi saa fik bedre og mere bekvemme Ovne end dem, vi almindelig have i Gaardene paa Landet, saa fik vi nok baade Tid og Lyst til selv at bage vort Brød af vort eget gode Korn, i Stedet for at købe Brød, der for en stor Del er lavet af udenlandsk Korn og maaske endda er iblandet med forskellige Melsorter, der langtfra have samme Næringsværdi som ren Rug og Hvede. Brød er et saa vigtigt Næringsmiddel, at det baade af sanitære og økonomiske Grunde maa være os magtpaaliggende at fremstille det saa rent, sundt og godt som muligt. Kun naar vi selv have lavet det, vide vi, hvad det indeholder.
Vi maa lære Vadsk og Strygning, saa vi kunne anvende de Vadskemethoder, som foraarsage det mindste Slid paa Tøjet og samtidig rense og desinficere det bedst, og vi maa lære selv at stryge Mændenes Kravetøj; det koster meget at faa det gjort i Stand paa Strygerierne; de Penge kunne spares, om vi udføre Arbejdet selv, og saa vide vi da, at det ikke bliver ødelagt af Blegvand.
Ogsaa Rengøring maa vi lære, saa at vi kunne bevare Malning og Tapet, Møbler og Husgeraad, Klæder og Fodtøj smukt og brugbart saa længe som muligt. Derved vil vort Hjem vinde i Hygge, og vi ville spare en Del Penge, som ellers blive nødvendige til Anskaffelse af nye Ting.
Vi haabe, at Mændene, som styre Land og Rige og raade for Statens Penge, ville erkende, at en Kvindes Gerning som Hustru, Moder og Husmoder er saa ansvarsfuld og vanskelig, at den behøver en alvorlig Forberedelse, og at Regering og Rigsdag derfor ville bevilge Penge til en Husmoderskole, ved hvilken de huslig interesserede Kvinder kunne faa en forsvarlig Uddannelse til deres Gerning som Husmødre.
