Husmoderskole
Forslag til Undervisningsplan for et Aarskursus.
Køkkenarbejdet.
I. Næringsmiddellære.
1. Om Køkkenet. Ilden, Ildstedet.
2. Brændsel. Petroleum. Gas.
3. Kort Oversigt over Fødens Betydning; Næringsmiddel, Fødemiddel, Føde og Nydelsesmiddel.
4. Mælken som Næringsmiddel.
5. Om Mikroorganismer i Mælken, deres nyttige og skadelige Indflydelse.
6. Mælkens Behandling i Stald, Mælkekælder (Mejeri) og Køkken.
7. Smør og Margarine.
8. Ost; forskellige Slags; dens Betydning som Næringsmiddel.
9. Ægget som Næringsmiddel. Opbevaring og Anvendelse i Husholdningen.
10. Kornsorterne; deres Udbredelse; deres kemiske Sammensætning; Betydning som Næringsmiddel.
11. Fremstilling af Gryn og Mel; Kendetegn paa gode og daarlige Varer; Indkøb; Behandlingen i Husholdningen.
12. Brødbagning; Gæringsprocessen; Bagepulver.
13. Vore Rodfrugter; deres kemiske Sammensætning og Næringsværdi i store Træk. Kartoflen;
dens Historie; Betydning som Næringsmiddel; Behandling og Opbevaring. Indkøb.
14. Vore øvrige madnyttige Rodfrugter; deres økonomiske Betydning.
15. Bælgfrugterne; Hovedarter; deres Udbredelse og Betydning. Behandling i Husholdningen.
16. Om Kød; dets kemiske Sammensætning og Betydning i Almindelighed. Sammenligning mellem de forskellige Kødsorter med Hensyn til deres Udseende, Næringsværdi og Fordøjelighed.
17. Partering af Okse og Kalv og de forskellige Deles Anvendelse. Indmad og Blod.
18. Svin og Lam; Partering og Anvendelse af Indmad og Blod.
19. Kogning af Kød til 1) Bouillon, 2) Kødsuppe, 3) Fricassé.
20. Stegning af Kød i Ovn og Gryde.
21. Stegning af Kotelet, Bøf: Grillering af Kød.
22.-23. Opbevaring af Kød i længere og kortere Tid.
24. Anvendelse af Is, Kemikalier (Ulemperne ved Brugen af disse), Saltning, Røgning, Tørring; Kogning i hermetisk lukkede Daaser; Kødekstraktens Værdi og Anvendelse.
25. De vigtigste af de Sygdomme, som fra Dyrene kunne overføres paa Mælke- og Kødkonsumenterne.
26. Fjerkræ som Næringsmiddel; Behandling i Husholdningen.
27. Vildt. Harer, Raadyr. Fuglevildt og Kaniner.
28. Fiskenes Betydning som Næringsmiddel, særlig som Folkeernæring. Almindelige Kendetegn paa god Fisk; Behandling i Husholdningen.
29.-30. De vigtigste hos os forekommende Fiskearter og forskellige Maader at anvende dem paa.
31. De almindeligste i Husholdningen anvendte Skaldyr og deres Behandling i Køkkenet.
32. Grøntsager; deres Betydning for Diæten: Behandlingen i Husholdningen.
33. Opbevaring af Grøntsager: Tørring, Saltning, Kogning i hermetisk lukkede Daaser.
34. Frugt som Næringsmiddel og Nydelsesmiddel. De for Husholdningen vigtigste Frugtsorter.
35-36 Opbevaring af Frugt 1) i frisk Tilstand. 2) tørret, 3) syltet, 4) i hermetisk lukkede Daaser, 5) syltet uden Sukker.
37. Kogning af Saft og Geléer. De vigtigste udenlandske Frugtsorter.
38. Sukkeret, dets Betydning som Næringsmiddel, Nydelses- og Konserveringsmiddel. Det vigtigste om Sukkerfabrikationen. I Forbigaaende dets kemiske Betydning som Udgangspunkt for Tilvirkningen af Alkohol.
39. Honning; Betydning som Nydelsesmiddel og i Medicinen.
40. Saltet som Nærings-, Nydelses- og Konserveringsmiddel.
41. De øvrige i Madlavningen anvendte Krydderier.
42. Nydelsesmidlernes diætetiske Betydning; deres fysiologiske Betydning.
43. Kaffe, Te og Kakao. Tilberedning; Farer og Misbrug; Kaffesurrogater.
44. De alkoholholdige Nydelsesmidler. 01. Hovedtrækkene i deres Tilberedning.
45. Vin; Hovedtrækkene i Vinfabrikation; Forfalskning; Frugtvine; deres Tilberedning.*- Vinens medicinske Betydning.
46. Brændevin (Hovedtrækkene i Tilberedningen). Drukkenskaben fra et fysiologisk, økonomisk, socialt og etisk Synspunkt.
47. Sammenfatningen af de Fordringer, vi stille til en hygiejnisk Diæt. Nødvendigheden af afvekslende Føde og blandet Kost; Vegetarianismen.
48. Føden fra et økonomisk Synspunkt. Sammenligning mellem de forskellige Fødemidlers Næringsværdi og Pris.
49. Arbejdets Betydning ved Valget af Føden.
50-51. Diæter for raske og syge, for Børn og voksne.
52. Næringsmidler fra Dyreriget i Sygediæten.
53. Næringsmidler fra Planteriget i Sygediæten.
54. Nydelsesmidler i Sygediæten.
55. Diæten under almindelige Sygdomstilfælde.
56. Almindelige Regler for Indkøb, særlig af Kolonialvarer og Krydderier i Byen og paa Landet.
57. Forraadskamre, deres Indretning og Vedligeholdelse.
58. Linnedets Vedligeholdelse; Linnedskabet.
59. Den daglige Rengøring og Behandlingen af Bohavet. Skadelige Insekter.
60-61. Om adskillige i Husholdningen anvendte Rengøringsmidler, som Sæbe, Soda, Sand, Smergel o. s. v.
62. Ordningen af en større Rengøring.
63. Nogle Vink om Blomsterpleje i Hjemmet og almindelige Bemærkninger om Hjemmets Forskønnelse.
64. Om Borddækning og Servering.
65. Sammenfattende Bemærkninger om Pasningen af Hjemmet i sin Helhed. Arbejdets og Tidens Fordeling.
66. Husmoderen og Hjemmet.
67.-80. Anvendes af og til Aaret igennem til Repetition.
NB. Lektionerne om Frugt og Grøntsager lægges paa den mest passende Aarstid.
2. Madlavning. Daglige Retter.
1. Havregrød. Spegesild med Løgsauce og Kartofler.
2. Vandgrød. Plukfisk.
3. Kernemælksbrødsuppe. Kalvefricassé.
4. Citronsuppe. Stegt Flæsk med brune Bønner.
5. Hakkebøf med Kartofler. Æblegrød.
6. Risvælling. Lobeskoves.
7. Sagovælling. Bankekød.
8. Kernemælkssuppe. Flæskepandekage.
9. Suppe med Ris. Suppekød med Peberrodssauce.
10. Engelsk Bøf med Kartoffelmos.
11. Kernemælksgrød. Stegt Okselever, Bærkompot.
12. Norsk Øllebrød. Kogt Torsk.
13. Byggryns vælling. Stegt Sild med stuvede Kartofler.
14. Skotsk Kartoffelsuppe. Blodbudding.
15. Gemysesuppe. Stegt Hjerte eller Nyre.
16. Blaabærsuppe. Salt Kød med Gemyse.
17. Hvid Bønnesuppe. Æbleskiver.
18. Majsttagevælling. Boller i brun skarp Sauce.
19. Øllebrød. Sild i sur Sauce.
20. Risengrød. Hachis med brunede Kartofler.
21. Brun Suppe med Nudler. Finkor med brunede Kartofler.
22. Forloren Chokoladesuppe. Kød i Carry med Ris.
23. Ølsuppe. Klipfisk.
24. Ærter og Flæsk.
25. Rismelsvælliug. Flæskesteg med Surkaal.
26. Grønkaal. Flæsk og Pølse.
27. Sprængt Kød med stuvet Kaal. Pandekage.
28. Brun Bønnesuppe med røget Svinehoved.
29. Bollemælk. Faarekød i Kaal.
30. Hvidkaalssuppe med kogt Pølse.
31. Havrevælling. Stegt Flæsk i brun Løgsauce.
32. Sødsuppe. Skinke med Røræg.
33. Kaalrouletter. Omelet.
34. Havresuppe. Skrabet Bøf, Kartoffelmos.
35. Flæskebouillon. Kalvekotelet.
36. Byggrynssødsuppe. Dampkogt Fisk.
37. Æggemælk med Tvebakker. Benløse Fugle.
38. Frikadeller med brunede Roer. Maizenabudding.
39. Fløjelsgrød. Sursteg.
40. Rismelsgrød. Grilleret Kød.
41. Skinkesuppe med Grønærter. Vafler.
42. Kernemælksvælling. Kaninfricassé.
43. Sødgrød. Rensdyrsteg.
44. Boghvedegrød. Fiskefrikadeller.
45. Flæskepandekage. Æblesuppe.
Søndagsretter.
1. Fiskerand. Svedskesuppe.
2. Kalvesteg. Oplagt Mælk.
3. Karbonade. Æblekage.
4. Forloren Skildpadde. Prinsessebudding.
5. Skinkesteg. Frugtgélé med Creme.
6. Kødbudding med Ris. Hvid Sagosuppe.
7. Stegte Rødspætter. Smørgrød.
8. Kaninsteg. Koldskaal.
9. Kødrand med Gulerødder og Ærter. Æblegrød.
10. Sellerisuppe med Boller. Fiskebudding.
11. Ribbenssteg. Tyttebærgrød.
12. Ryper. Risengrynsbudding.
13. Medisterpølse. Hamborgeræggesøbe.
14. Kalvekoteletter: Snebudding.
15. Lammesteg. Stikkelsbærgrød.
Festretter.
Foraar.
1. Kørvelsuppe med forlorne Æg. Grilleret Lam med Blomkaal. Appelsiner.
2. Kalvesteg med Kartoffelpuré. Rabarbergrød med Fløde.
3. Aspargessuppe. Kogt Rødspætte. Lammesteg. Stikkelsbærgrød med Fløde.
4. Spinatbudding. Kyllinger. Lagkage.
Sommer.
5. Kogt Fiskefilet. Lammesteg med Spinat.
6. Blomkaalssuppe. Kyllinger. Jordbær med Fløde.
7. Kogt Skinke med Grønærter. Kalvesteg. Blommesoufflé.
8. Blomkaalsbudding. Oksesteg. Rødgrød med Fløde.
Efteraar.
9. Aprikossuppe. Benløse Fugle.
10. Suppe à la Reine. Haresteg. Citronfromage.
11. Brun Suppe. Kogt Gedde med Smør og Peberrod. And i Salmi. Frugt.
12. Stegt Fiskefilet med kold Kartoffelsalat. Høns i Champignons med Butterdejg. Haresteg. Rødvinsbudding med Creme.
Vinter.
13. Bouillon med Sago. Oksesteg. Stegte Æbler.
14. Boeufsteg. Risengrynskage.
15. Skinke med Grønlangkaal. Dyresteg. Appelsinsalat.
16. Makaronibudding. Andesteg. Æblegrød.
17. Suppe med Nudler. Krustader med Fisk. Oksefilet med Gemyse. Rombudding.
18. Forloren Skildpadde. Kalkunsteg. Vingélé med Makroner.
19. Suppe med Blommer. Oksekød med Caperssauce. Kathrineblommekage.
20. Skinke, Laks og Tunge med Gemyse. Ryper med Hummer og Makaroni. Dyresteg med brunede Kartofler og Gelé. Cakes med Smør, Ost og Selleri. Vanille Is.
Sundhedslære og Sygepleje.
I.
Bygning og Virksomhed af:
a. Skelet, Led og Muskler.
b. Brystorganer.
c. Fordøjelsesorganer og øvrige Underlivsorganer.
d. Karsystemet.
e. Nervesystemet.
f. Sanseorganer.
II.
a. Boligens Indretning og Renholdelse.
b. Betydning af frisk Luft og Ventilation.
c. Jordbundens Indflydelse (Kloaker, Dræning o. s. v.)
d. Betydning af Legemsøvelse og Bade.
e. Arbejde og Hvile.
f. Klimaets Indflydelse paa Helbredet.
g. Vaccinationens Betydning,
h. Smittes Overførelse.
i. Tuberkulose.
j. Tyfus, Mæslinger, Skarlagensfeber, Kighoste, Diphtheritis.
k. Desinfektion.
l. Smaabørns Ernsæring og Pleje.
m. Barselseng.
III.
a. Den første Hjælp i Ulykkestilfælde.
b. Renlighed ved Saarbehandling (Standsning af Blødning o. s. v.).
c. Den første Hjælp ved Skindød og Forgiftning.
d. Transport af syge og tilskadekomne.
e. Sygeværelsets Ordning (Sengeredning o. s. v.).
f. Ispose, Vandomslag og Temperaturmaaling.
g. Anlæggelse af Bind.
h. Husapothek.
Undervisning i disse Fag gives af en Læge, som foruden sin Uddannelse og Erfaring som Læge tillige har pædagogisk Udvikling. En Læge, som er vant til at uddanne Sygeplejersker, vil vist særlig være egnet til at lede Undervisning i Sundhedslære og Sygepleje ved en Husmoderskole. (Forts.)
