Husmoderskole
Forslag til Undervisningsplan for et Aarskursus.
Fysik og Kemi. I.
Fysik.
1. Vægt, Vejeapparater, Lodder m. m.
2. Tyngdepunktslære.
3. Elasticitet, Haardhed, Sejghed. Inertiens Lov. Gnidningsmodstand.
4. Apparater til Bevægelsesomdannelser, Tandhjul, Snorskiver, Skruer o. lign. (de virtuelle Hastigheders Princip).
5. Vædskers Ligevægt (Hydrostatik).
7. Centrifugalkraft.
8. Lufthavet. Barometret.
9. Do. Dets Anvendelser, l Pumper, Hæverter,
10. Do. Do. Stikhæverter o. s. v. o. s. v.
11. Haarrørsvirkning. Grennemgydning. Luftindsugning.
12. Varmeudvidelse, Termometret.
13. Do. Lagring af Vædsker og Luft. Strømning. Opvarmning af Stuer og Ventilation.
14. Bunden Varme og frigjort Varme ved Smeltning og Fordampning.
15. Varmeledning. Klæder.
16. Do. Høkogning. Isbeholdere.
17. Straalevarme.
18. Damp.
19. Dampkedel, Dampkogning. Bade.
20. Dampmaskinen. Gasmaskinen.
21. Varmekilder. Brændsel.
22. Belysningsmidler. Lysets retlinede Forplantning. Loven for Lysstyrken med Afstanden. Lysraaaling.
23. Spejle. Linser. Briller. Kikkert. Mikroskop.
24. Øjet.
25. Elektriciteten og Lynaflederen.
26. Galvanisk Batteri. Ringeapparatet og Telegrafen.
27. Elektrisk Induktion. Telefon.
28. Dynamoen og Elektromotoren.
29. Elektricitetens Anvendelser, Galvanoplastik.
30. Do, Akkumulatoren, elektr. Lys m. m.
2. Anvendt Kemi.
Indledning: Lys, Luft og Jordbund og de Kilder, hvorfra alle levende Skabninger henter Stof og Evne til Vækst, Fornyelse og Kraftudfoldelse.
Plantelivet lever direkte af Jordens Stoffer (uorganiske Stoffer). Dyrelivet derimod af Plantestoffer (organiske Stoffer).
Kemiens Hoveddele: Uorganisk og organisk Kemi.
I. Uorganisk Kemi.
(Særlig omfattende de faa Stoffer, som spille Hovedrollen i den org. Kemi.)
Grundstoffer eg Forbindelser.
Der gaas ud fra kendte sammensatte Stoffer (Forbindelser) og vises, hvorledes disse kunne opløses i deres Grunddele (Grundstoffer) og atter deraf kunne fremstilles.
Grundstoffernes Antal; fri eller i Forbindelse o. s. v.
Vand: Vandets Sammensætning og Egenskaber; Indhold af Kulsyre, Kalksalte m. m,, „haardt”, .„blødt” Vand.
Kvælstof: Udbredelse i fri- og bunden Tilstand, Egenskaber o. s. v.
Kulstof: Forekomst, Egenskaber. Diamant, Grafit. Forbrænding til, Kulsyre, Kulilte: disses Egenskaber. Kulsyredannelsen ved Aanding, Forraadnelse o. s. v. Kulbrinte (Gas, Petroleum o.s.v.) Brændselsarternes Brændværdi (Kul, Tørv, Træsorter).
Endvidere bør omtales Svovl, Fosfor Chlor, Jod, Bort Kisel.
De metalliske Grundstoffer, hvis Forbindelser spille særlig Rolle i den organiske Verden, maa tillige med deres kendte Forbindelser gennemgaas: Kalcum (Kridt, Kalk, Benbygningen), Natrium (Kogsalt, Soda), Kalium (Salpeter, Potaske), Magnesium, Jern (Blodfarven, Bladgrønt). Endvidere bør omtales Aluminium (Ler, Porcellæn).
Farligheden og Ulemperne ved Kogekar af Jern, Kobber, Messing o. s. v. - Emaillering, Fortinning.
Der lægges særlig Vægt paa de Forbindelser , som ere Plantenæring, og som altsaa danne Materialet, hvoraf de organiske Stoffer opbygges.
II. Organisk
(Planternes Ernæringsfysiologi gennemgaas i korte anskuelige Træk).
Oplysninger om og Undersøgelser af de organiske Stoffer, som især udgøre vore Fødemidler.
Kulhydrater.
(Navnets Betydning. - Deres Forekomst. - Værdi som Fødemiddel.)
Stivelse : Forekomst, Fremstilling. - Dens Forhold over for Vand, Varme o. s. v.
Sukker: De forskellige Sukkerarter, Egenskaber o. s. v.
Dekstrin: Særlig dets Dannelse af Stivelse, f. Eks. under Bagning o. s. v. :
Gummi, Træstof. Alkoholer (alm. Alkohol, Glycerin) og Syrer (Eddikesyre, Vinsyre, Citronsyre o. s. v.).
Fedtstoffer.
{Almindelige Egenskaber. - Værd som Fødemiddel.)
Gaaende ud fra en kendt Fedtart paavises ved Forsøg, at de almindelige Fedtsorter, Smør, Tælle o. s. v. kunne opløses i de forskellige Fedtstoffer (Stearin, Palmitin og Olein m. m.) Margarine, dens Fremstilling og Værd.
De flygtige (aromatiske).Oliers Forekomst og Betydning, særlig ved at give Fødemidler Nydelsesværdi.
Æggehvidestoffer.
Almindelige Egenskaber, Værdi som Fødemiddel. Hvorledes de optræde i Brød, Kød o. s. v.
III. Fødemidler.
Brød.
Melets Godhed afhænger af Kornets Indhøstning, Modning, Lagring o. s. v. - Skadelige Omdannelser ved Spiring, Mugning,
Kornkærnens Bygning og Indhold. - Afskalnings- og Malningsmaadets Betydning.
De forskellige Brødsorters Tilvirkning.
De kemiske og fysiske Forandringer, der foregaa under Malning, Dejglægning, Gæring og Bagning.
„Løftnings”- eller ”Hævnings”-midler: Gær, Surdejg, Bagepulver o. s. v. Deres Virkemaader. Eventuelle Fordele, Tab eller Ulemper ved disse Midler faas frem ved sammenlignende Forsøg Celler tages efter foreliggeade Resultater.
Kød.
Slagtningsmaader og deres Indflydelse påa Kødets Beskaffenhed. - Kødets Bestanddele. - Fednings Indflydelse paa Vandholdighed. - Forskel mellem Dyrearters Kød.
Sygdomme, som kunne overføres fra Kød (Trikiner, Tinter, Smitstoffer o. s. v.).
Kemiske og fysiske Forandringer, som Kød undergaar under Tilberedningen. Kogning Stegning, Røgning o. s. v. Fordele eller Ulemper ved denne eller hin Maade.
Blod.
Dets Bestanddele, Næringsværdi. - Opsamling, Rensning for Fibrin. Anvendelse dels af hele Blodmængden, dels af dets Æggehvidestof, uddraget efter Prof. Panums Metode.
Ægs, Fisks og Plantefødemidlers (Ærters, Bønners o. s. v.) Stofindhold, Næringsværd o. s. v.
Mælk.
Dens Bestanddele og deres Mængdeforhold i de forskellige Pattedyrs Mælk. - Malkningsmaader. - Renlighed, - Foderets Indflydelse. - Mælk som Smittebærer. - Hvorfor bliver Mælk „tyk”? Kognings Indflydelse m. m.
Smør : Flødens Syrning o. s. v., alle Forhold vedrørende Smør.
Ost: Udfældning, Gæring o. s. v. o. s. v.
IV. Nydelsesmidler.
Kaffe : Bønnens Bestanddele, Ristning, Malning, - Drikkens Tilberedning. - Kaffesurrogater. - Fysiologisk Virkning. Te: Bestanddele o. s. v. -
Kakao (Chokolade).
Alkoholiske Drikke, deres Værd o. s. v.
Krydderier.
V. De organiske Stoffers Opløsning.
De organiske Stoffers - Omdannelse til uorganiske, saaledes som den foregaar gennem Forraadnelsesprocessen.
Forraadnelsens Betydning i Naturens Husholdning.
Gæring, et Led af Forraadnelsesprocessen, Betingelser for den. Forskellige Gærarter og Gæringer.
Gæringens Betydning i Industrien og Husholdningen.
Øl: Alle de kemiske og fysiske Processer, som foregaa lige fra Maltningen til det færdige Produkt. -Sygeligheder, som kunne indtræde, omtales.
Frugtvinfabrikation. - Eddikesyregæringen. - Mælkegæringen.
VI. Konservering mod Forraadnelse og Gæring,
Tørring (Grøntsager, Frugt og andet.)
Kulde.
Hermetisk Henkogning (Kød m. m., Grøntsager og Frugt).
Henkogning i Sukker (Syltetøj m. m.).
Saltning, Røgning.
Konservering af Æg.
(Da disse Forhold ere af stor Betydning, maa de meget omhyggelig udvikles og begrundes, særlig ved Forsøg. - Det bliver f. Eks. mere og mere et Hovedspørgsmaal i Husholdningen, hvorledes man godt og billigt kan komme til at fordele den korte Sommers Overflod af Frugt og Grøntsager ud over den lange Vinter. Konservering af Æg er ikke blot et Husholdnings-, men et Kapitalspørgsmaal.)
VII. Hjælpemidler.
Sæbe. Hvorledes der af Fedtaffald kan laves Sæbe. - Hvorledes Møbler, Tøj, Billeder, Tapet m. m. kan renses for de almindelige Urenheder: Fedt, Sukker, Harpiks, Maling, Rust o. s. v.
Sæbes, Benzins og andre Rensningsmidlers Virkemaade.
De almindelige Farvningsmidler, Betingelser for deres Virkning o. s. v.
Blegningsmidler: kunstig Blegning og Blegning i Sollys.
Undervisningen i Fysik og Kemi bør bestaa dels af Foredrag, der holdes paa en oversigtsmæssig Maade af en Fagmand, der paa en Gang formaar at pointere Teoriernes Hovedpunkter, belyste saa vidt muligt ved Forsøg, og at anføre saa mange Eksempler som muligt fra det daglige Liv, dels i en Slags Laboratorieøvelser, hvor Eleverne selv faa adskillige Apparater i Hænde og lære dem at kende og bruge, samt foretage Maalinger og Forsøg med dem: Vejninger, Vægtfyldebestemmelser, Varmebestemmelser, Lysstyrkemaalinger, Fremstilling af almindelige Stoffer o.l.
