Kvindelige Fabriksinspektører
Som bekendt har man flere Stede i Udlandet ansat kvindelige Fabriksinspektører ved Fabriker, som særlig beskæftiger Kvinder. Det synes da ogsaa at være saa indlysende fornuftigt, at det ligefrem maa følge af sig selv, som den eneste rimelige Ordning af disse Forhold.
Tusinder af Kvinder lever Dag ud og Dag ind indenfor Fabrikkerne Mure, skulde der da ikke kunne anvises disse en eneste Kvinde, som de med en lille Smule Haab kan hen vende sig til, om de føler sig forurettede? Man er jo ikke saa naiv at tro, at Fabrikker altid og allevegne er rene
Mønster-Institutioner - saa havde jo ogsaa mandlige Inspektører været overflødige.
I Udlandet skal man have gjor den Erfaring, at arbejdende Kvinder - som Regel - er for beskedne - muligt ogsaa frygtagtige for at faa det endnu værre, at de ikke gaar til de mandlige Fabriksinspektører med deres Klager, men i Stilhed bærer dem hos sig selv; derimod gaar de lettere og mere tillidsfuldt til en kvindelig Inspektør og man har herved indvunden den for Kvinder endnu glædeligere Erfaring, at en eneste kvindelig Inspektør skal paa kort Tid kunne udrette langt mere end en stor Skare mandlige har udrettes i Aarevis: de faar Arbejderskerne i Tale, har lettere ved at faa Klagerne frem og derved at faa dem afhjulpne.
Ved et offenligt Møde i Rømersgade blev for nogen Tid siden fremdraget nogle Eksempler paa, hvorledes det saakaldte „Børnesystem” bliver indført hist og her. Man antager unge Piger i Konfirmationsalderen, lader dem arbejde ved Maskinerne nogle Formiddagstimer og yder dem derfor et Vederlag, langt, langt under, hvad et voksent Menneske vilde gøre Krav paa for det samme Arbejde. Ved denne billige Arbejdskraft: Børnearbejde; den billigste, som Samfundet vel endnu er i Stand til at opdrive, - alt imens voksne, arbejdsdygtige Kvinder kan have Vanskelighed ved at faa Lov til at arbejde, kan en „dygtig” Forretningsmand drive sin Bedrift op til en Konkurrencedygtighed, som hans ærede Kolleger vel faar at mærke. Men hvad der i første Række maa ligge os paa Sinde, - hvorledes er en saadan Flok Smaapiger stillet, om der kommer en Kurre paa Traaden? Hvorledes vil disse se paa „Hr. Inspektøren”, naar denne med eller uden Følgeskab af deres mægtige Chef, tager „Lokalerne” i Øjesyn? Det skal utvivlsomt gaa haardt til, før de betror denne Mand hvad der ligger dem paa Sinde. Noget ganske andet vil det være, om en Kvinde, med kvindelig Medfølelse og Forstaaelse, tilbyder dem sin Bistand. Og allerhelst skulde de have Lejlighed til at kunne gaa til en saadan udenfor Fabrikkernes Enemærker. Det blev da Vedkommendes Sag at undersøge paa Stedet, hvorvidt Klagerne var berettigede eller ikke. Vi tror, at der fra alle humant tænkende Kvinder vil vise sig Tilslutning til Ønsket om at faa kvindelige Fabriksinspektører ansat ogsaa hos os.
Og vi opfordrer derfor „Dansk Kvinderaad”, der jo repræsenterer vore fleste Kvindeforeninger, til tage denne Sag i sin Haand: indhente yderligere Oplysninger fra Udlandet og derefter i Forening med samtlige kvindelige Fagorganisationer, indgive et Andragende til Lovgivningsmagten derom.
Kan der fra hele Landets samlede Kvindeforeninger fremkomme et højlydt og vægtigt Krav om en saadan Reform - tør vi da ikke tro, at Lovgivningsmagten vil høre os og tillige forstaa, at det kun er Ret og Retfærdighed vi beder om?