« Tilbage til søgeresultaterne

Moden og Fuglene

« Se emneord

Naar Efteraaret har meldt sit Komme, naar Trækfuglene er ved at gøre sig rede til Rejsen og vore Damer saa smaat begynder at tænke paa Vintertøjet, dukker der frem i Modehandlernes Vinduer Rækker af Damehatte, prydede med alskens Fuglepynt. Imellem disse findes der nogle, som bærer hele udstoppede Smaafugle eller Hoveder, Vinger og Fjer af saadanne - ofte netop af dem, der om Sommeren opliver vore Skove ved deres Sang og samtidig gør umiddelbar Nytte ved at tage Insekter.


Skønt Størstedelen af Damerne er komne under Vejr med, hvor uheldig denne Mode er, hvor meget hjærteløst Dyrplageri, den giver Anledning til, er der dog endnu en Del tilbage, der tankeløst følger Modens Bud, uden at gøre sig det klart, at de derved stiltiende giver deres Samtykke til, at Millioner af Smaafugle aarlig fanges og dræbes.


Vi tillader os derfor at udsende en Opfordring om ikke at støtte en Mode, der er til paaviselig Skade for Landbruget, til Lidelse for Masser af Smaafugle og til Sorg for alle Venner af Fuglelivet i Naturen.


« til toppen

Teksttype

Forfattere

Omtalte personer

Professioner

Perioder