Dansk Kvinderaad
Fredag den 20de Oktober holdt Dansk Kvinderaad sit første Fællesmøde, som bebudet paa Stiftelsesmødet i Marts.
Man havde haabet at kunne endelig vedtage Lovene; men dels paa Grund af at det officielle Referat af Londonerkongressen endnu ikke foreligger og dels paa Grund af, at Formanden, Frøken Falbe-Hansen, ikke var til Stede, kunde dette ikke lade sig gøre. Et Forslag til Forandring i Vedtægterne behandledes. Kassereren, Fru Axelline Lund, aflagde Regnskabet samt gav en Oversigt over Foreningens Arbejde. - Fru Norrie gav en Meddelse om Arbejdet og Møderne paa den internationale Kongres. Til at tiltræde den her oprettede internationale Fredskomité valgtes Fru Mathilde Bajer, til at tiltræde et internationalt Presseudvalg valgtes Frk. Henni Forch-hammer.