Vore Dages Skandinavisme
Det var en Kvinde: Dronning Margrethe, der i sin Tid samlede Nordens Riger til et. I vore Dage er det en Skandinavisme af en noget anden Art, der er fremme. Bj. Bjørnson giver den Udtryk i disse Ord: „Et i Neutralitetsforbund enigt Norden; de tre Korsflag i Samfund og Frihed over et Arbejde, som alt nu for en Del hører til Verdens fremmeligste.”
Til dette Arbejde „i Frihed” faar vi Kvinder ventelig Lov til at være med. Gælder det i vore Dage Folkene og ikke som i hine Tider „Kronen”, da maa vel „de Tusinde Hjem paa begge Sider først komme til at forstaa hinanden, muligt ogsaa lære af hinanden, før der virkelig kan komme noget ud af Arbejdet.
Den svenske og norske Kvindebevægelse har sikkert større Aander og større Navne at møde frem med end den danske.
En Frederika Bremer og en Camilla Collet har vi her hjemme vistnok ikke haft Sidestykke til; maaske vi til Gengæld kan tælle flere Arbejdere - flere smaa Arbejdsmyrer, om man vil - i vore Rækker, der hver paa sit Felt har sat Kræfterne ind paa sin lille Opgave, og beskeden, stilfærdig har været med til at lægge en Grund, som muligt en Gang vil vise sig stærk nok til at bære en større Bygning. Men endnu i vore Dage tæller sikkert den svenske, norske og finske Kvindeverden Navne, som vi gør vel i at lytte efter og drage al den Lære af, som vi kan.
„Kvinden og Samfundet” skal derfor - for største Delen efter den skandinaviske Kvindeverdens Presse - til Stadighed bringe Meddelelser fra denne, der dels kan give os Forstaaelse for Kvindernes Stilling og Kampe i disse Lande - som ogsaa længere ude - hvor Kvinder har begyndt at forstaa deres Stilling, deres Arbejde og deres Ansvar - og dels give os Kendskab til de Personligheder, der paa de forskellige Steder vier deres Liv til et trofast Arbejde for Kvindernes Sag.
Vi begynder da med Sverrig.
