Andelsdrift

(Kooperativ Produktion,)

(Foredrag, holdt ved den internationale Kvindekongres i London i Juli 1899 af Henry Vivian.*) Med Forfatterens Tilladelse oversat af Henni Forchhammer.)

Kooperative Produktionsforeninger i egentlig Forstand (eller som de kaldes„LabourCoparnertship Workshops”) er industrielle Foretagender, oprettede eller drevne af Producenterne selv med eller uden Hjælp fra andre, men med saa stor Del i Risiko, Ansvar og Udbytte, at det virkelig kan kaldes Andelsdrift. Det væsentlige ved denne Andelsdrift er 1) At Arbejderne som Arbejdere har Del i Udbyttet; dog kræves det ikke, at de skal have hele Udbyttet. 2) At Arbejderne som Aktiehavere skal have Del i Styrelsen; dog kræves det ikke, at de skal have hele Styrelsen. 3) At denne Ordning skal slaas fast ved bestemte Regler, saa at Arbejdernes Rettigheder ikke skal gives Tilfældigheder eller individuelt Forgodtbefindende i Vold. Det er en fast Regel i de fleste Produktionsforeninger at opspare Arbejdernes Andel i Overskudet som Aktier indtil et vist Beløb. Det er altsaa med Forretninger, ledede efter ovennævnte Principper, at dette Foredrag beskæftiger sig. Allerede Robert Owen (der levede i Begyndelsen af dette Aarhundrede) og hans Tilhængere saa Farerne ved den industrielle Omvæltning og prøvede som Modvægt at oprette kooperative Samfund, der skulde staa paa egne Ben. De økonomiske Forhold og Befolkningens hele Karakter var imidlertid ikke gunstig for disse Idealister, og disse Samfund opløstes igen. I 1848 var det saa, at de kristelige Socialister - Maurice, Kingsley o. fl. - hvis banebrydende Arbejde fik megen Betydning ogsaa for den senere kooperative Bevægelse, begyndte deres Propaganda. De søgte at oprette selvstyrende Værksteder, i hvilke selve Arbejderne skal eje eller laane al Kapital, skulde vælge Bestyrelse af deres egen Midte, og - med Fradrag af et Bidrag til et Hovedfond - dele alt Overskud mellem sig. Men de kristelige Socialister synes at have begaaet tre væsentlige Fejl. De skaffede al Kapitalen til Veje, saa at Arbejderne ikke havde noget, der stod paa Spil; de optog enhver Arbejder, der meldte sig, som Medlem, uden at gøre noget Forsøg paa at faa udsøgte Folk; og endelig gav de dem fuld Raadighed over Værkstederne - det vil sige over andre Folks Ejendom. Resultatet blev, at Forsøgene i Regelen mislykkedes. Lovene var ogsaa ugunstige for kooperativ Produktion paa den Tid; men Lovændringer i 1862 og senere gav Bevægelsen et Stød fremad, og fra denne Tid af blev der gjort adskillige Forsøg paa at gennemføre Andelsprincippet. Mange af dem mislykkedes; men nogle trivedes og efterfulgtes senere af en hel Mængde heldige Foretagender. Uden Tvivl har den Opdragelse, som Arbejderne har faaet i de sidste 30-40 Aar ved deres Forbindelser med Forbrugsforeninger (cooperative stores), Sygekasser, Fagforeninger, og deres Deltagelse i det offentlige Liv, gjort det lettere for en Bevægelse som denne at vokse sig stærk, end det var i den kristelige Socialismes første Tider. - I 1883, det Aar, da „The Labour Association”, hvis Sekretær jeg har den Ære at være, blev dannet, talte den kooperative Union kun 15 egentlige Produktionsforeninger med en Kapital af godt 103,000 Lstrl.**) og et Udbytte af ca. 9,000 Lstrl., i 1897 omfattede den 169 Foreninger med en Kapital af ca. 1,181,000 Lstrl. og et Udbytte af 137,500 Lstrl. Heri er ikke medregnet de kapitalistiske Foretagender, som mere eller mindre har antaget vort Princip,

Produktionsforeningerne er spredte over England og Skotland og omfatter mange forskellige Industrigrene og Haandværk; der er saaledes Foreninger af Skomagere, Snedkere, Bygningshaandværkere, Urmagere, Bogbindere, Bogtrykkere o. a., og blandt Kvinder af Dameskrædderinder, Skjortesyersker og Maskinskrivere.

I Modsætning til tidligere er disse Foreninger ikke stiftede for Arbejdere af udenforstaaende, der vilde gøre dem en Velgerning: men af Arbejderne selv med eller uden Hjælp af andre; i et Par Tilfælde af Arbejdsgivere eller af kooperative Forbrugsforeninger.

De enkelte Foreningers Forfatninger er højst forskellige. I nogle Tilfælde bestaar Medlemmerne (d. v. s. Aktieejerne) næsten udelukkende af selve Arbejderne; i andre Tilfælde udgør disse kun en lille Del af Medlemmerne. Det samme gælder Andel i Styrelsen. Medens Bestyrelsen i nogle Tilfælde udelukkende bestaar af Foreningens egne Arbejdere, er der andre, hvor Arbejderne ikke selv kan være Medlemmer af Bestyrelsen, selv om de er med at vælge den. I nogle Tilfælde er det Arbejderne selv, der tager Initiativet og skaffer Pengene til Veje, og her har de næsten al Magten; i andre Tilfælde er det en Privatmand, der grundlægger Bedriften og forbeholder sig selv en stor Del af Indflydelsen, i et tredje Tilfælde er det Forbrugsforeningerne, der træder til og bærer den største Del af Byrden.

I Fordelingen af Udbyttet er der ogsaa stor Variation; noget gives altid til Undervisningsfond, Sygekasse og Alderdomsunderstøttelse samt Reservefond, men Resten fordeles efter meget forskellige Forhold mellem Producenter og Kapital samt undertiden Konsumenter. Nogle Produktionsforeninger sælger kun til Forbrugsforeninger, andre kun til det almindelige Marked, atter andre til begge Dele.

Denne Forskellighed i mange Enkeltheder har været Genstand for skarp Kritik fra Folk, der ikke sympatiserer med Bevægelsen. Nogle af os finder dog, at det er noget af det bedste ved den. Den kooperative Produktions Talsmænd søger ikke saa meget at skabe et splinternyt, fuldfærdigt industrielt System, som at indpode et vigtigt Princip i de allerede eksisterende Forhold. Paa den anden Side, hvis det slaar igennem i stor Maalestok, kan man være sikker paa, at det vil omdanne det nuværende industrielle System.

Ved at kapitalisere Arbejdernes Del af Udbyttet stræber man hen til at fastsætte Beløbet saaledes, at den enkelte Arbejders Kapital tilsidst bliver en meget væsentlig Del af den Kapital, der er nødvendig til at beskæftige ham. Angaaende Systemets Virkning paa Lønnen, da betaler Produktionsforeningerne den af Fagforeningerne anerkendte Løn som Minimum, og enhver Del af Udbyttet, der tilfalder Arbejderen, er ekstra. Udbyttet varierer fra 10 pCt. af Lønnen ned til ingenting i de Foreninger, der først er ved at arbejde sig frem.

Da dette er en Kvindekongres, kan det maaske interessere Dem at vide, at en stor Del af Arbejderne i den kooperative Bevægelse er Kvinder, og at disse har ganske de samme Rettigheder som Mænd. Det vil sige, de er delagtige i Udbyttet, Medejere af Kapitalen, og i Reglen valgbare som Bestyrelsesmedlemmer. I et Selskab, der trives særdeles godt, er der saaledes 3 Kvinder i Bestyrelsen. Men skønt Kvinderne undertiden er i Majoritet som Aktieejere, indrømmer de dog i Reglen Mandens Overlegenhed paa Forretningsomraadet ved at vælge ham til at styre deres Sager.

Det kunde maaske falde nogen ind at spørge: Hvad vindes nu ved Anvendelsen af disse Principper?

Freden i den industrielle Verden betrygges, Strejker og Lockouter bliver mindre og mindre mulige. Andelsdrift fører til de bedste økonomiske Resultater ved direkte at interessere Arbejderen i Udbyttet af hans Arbejde, og hvis noget af dette Udbytte bliver kapitaliseret, skabes der en Fond til de trange Tider. Arbejderen anspores til at udføre sit Arbejde godt og være med at skaffe sin Forretnings Produktioner et godt Navn. Desuden vilde en mere almindelig Antagelse af disse Principper give den store Masse af Arbejdere Mulighed for at leve under bedre Forhold uden at skade Industriens Fremskridt i andre Retninger. Hidtil har Arbejderen haft liden Lejlighed til at gøre sig bekendt med de mere sammensatte Sider af Industri og Handel; han er mere eller mindre bleven Appendiks til en Maskine. Andelsdriften vil udvikle hans Ansvarsfølelse og vil bedst løse det Problem, som før eller senere maa løses, at Arbejderen maa have en Stemme med i Afgørelsen af de Betingelser, under hvilke han skal arbejde.

*) Mr. Vivian er Sekretær for: „The Labour Association for Promoting Cooperative Production, based on the Copartnership of the Workers”. Dette Selskab, i hvis Komité der sidder baade Mænd og Kvinder af de forskelligste Samfundslag, virker væsentlig ved gennem Foredrag og billige Smaaskrifter at udbrede Kendskab tif kooperativ Produktion. Selskabets Smaaskrifter og Maanedsblad: „Labour Copartnership” (Pris l Penny pr. Nr.) faas paa dets Kontor, 15 Southampton Row, Helborn, London, W. C.

Af Foredraget er udeladt en Del Detailler, der formentlig ikke havde Interesse for danske Læsere, medens paa den anden Side Slutningen er tilføjet efter en anden Artikel af samme Forfatter.

H. F.

**) Et Lstrl. = 18 Kr.