Ny Fagforening
Tjenestepigerne har paa et Møde i Onsdags i forrige Uge dannet deres egen Fagforening. Indbydelserne var udgaaet privat, men alle de tilstedeværende indmeldte sig i Foreningen. Et større offentligt Møde, hvortil alle Tjenestepiger vil blive indbudt, afholdes i den nærmeste Fremtid.
Efter hvad vi, fra paalidelig Kilde, har erfaret, synes de ledende Kræfter at være inde paa et sundt Spor, og at gaa frem med den Klogskab og Besindighed, som varsler godt om et heldigt Udfald, Fordringerne er ikke særlig revolutionære: ikke otte Timers Normalarbejdsdag - men Afskaffelse af Natarbejde, ikke Overdaadighed i Levemaade, men saa megen Mad, at de ikke sulter, ikke Ophold i Herskabets Stuer, men et lille lunt Værelse, hvor de kan opholde sig naar deres Arbejde er til Ende, hveranden Søndag Eftermiddag fri og Oprettelse af en Tjenestepigeskole.
Efter vort Skøn stiller man ikke her urimelige Fordringer, og vi kan heller ikke indse, at nogen human Husmoder vil finde dem uigennemførlige. Her er jo ikke Tale om Rettigheder uden Pligter - men kun om Ret til en human Behandling for den, der gør sin Pligt; og ventelig kan da denne Bevægelse blive til lige Held for saavel Husmødre som Tjenestepiger.
Kan Foreningen af sine Medlemmer fordre Dygtighed og Pligttroskab da er mulig den Garanti for værdifuld Medhjælp, som den herigennem kan yde - langt mere værd end de beskedne Fordringer der stilles, og disse vil og maa da blive imødekommet.
Formandens Stilling til Sagen er her ret betegnende: „Jeg har det godt, hvor Jeg er” - siger hun, „det er de flinkeste Mennesker, jeg er hos, og det er med deres Vidende og Vilje, at jeg nu begynder paa dette Arbejde for at samle Tjenestepigerne, om der ikke kan skaffes nogenlunde taalelige Vilkaar for dem alle; - „det vil ikke blive let” siger mit Herskab, - „men jeg synes, at noget maa der kunne gøres.”
I næste Nummer vil der komme en længere Artikel om denne Sag.
