Et Par Spørsmaal i Anledning af"Kristendom og Socialisme"

Passer det egentlig, at Kristendommen siger: hvad der er mit, det er dit?

Paa de kristne i al Almindelighed passer det dog vist næppe.

Passer det, at den Forudsætning for en otte Timers Arbejdsdag, at der i en saadan kan udrettes ligesaa meget som i en ti Timers er „et fra Socialismen aldeles modsat Synspunkt”? Man har dog vist hørt noget lignende ogsaa fra denne Side.

Er det Hr. eller Fru eller Frk. V. der mener - eller er det en Anskuelse der tillægges Socialdemokratiet - at „ingen Mand eller Kvinde maa med Sikkerhed kunne sige: dette er mit Afkom. Børnene maa fra deres tidligste Aar opdrages i store Opfostringshuse” o. s. v.

I sidste Tilfælde skal denne Paastand møde den mest energiske Protest.

At fordre Børnehjem for hjemløse Børn, hvad Socialdemokratiet sammen med alle de af Landets Kvinder, der har lidt Hjerte i Livet, er enige om at fordre, det er og bliver dog noget ganske andet.

Passer det endvidere til vore jævne jordiske Forhold at „give af et godt Hjerte, det forøger Giverens Arbejdskraft”, da er det paafaldende, hvor faa gode Hjærter, der viser sig, - og hvor faa Mennesker, - ogsaa af de bedre Klasser - der fører en saadan Praksis ud i Livet og derved „forøger deres Arbejdskraft”. -

Og endelig - passer det, at „Socialismen virker ude fra ved ydre Tvang og Kristendommen inde fra

ved Kærlighedens Trang,” hvorledes skal vi da forklare hvad der livlevende viser sig for vore Øjne?

De kristne er kaldede til at være Kærlighedens Budbringere, Socialisterne vælger Tvangsmidlerne. - Vel! Hvor ser vi da Broderkærligheden, Offervilligheden, Selvfornægtelsen, Begejstringen for den fælles Sag - disse Livets lyse bærende Kræfter - give sig stærkest Udslag?

Hvor ser vi da Kærlighedens Trang stærkere gøre sig gældende end blandt Socialisterne i Sommer, hvor Tusinder af dem delte med hinanden, hjalp hinanden - som enhver ved. Hvor viser der sig blandt kristne et Broderskab stærkere og bedre end dette?

Skal vi ikke heller blive ved Jorden?

Der er det i Socialismen, som man tager Afstand fra, men hæve en „Kærligheds-Trang” - som mest eksisterer i Fantasiens Verden - højt over den Opofrelse og Selvfornægtelse som virkelig findes paa Jorden - selv om den skal findes i Socialdemokratiet - det er der dog ingen særlig Anledning til.