Gode Raad - men dyre
Som bekendt har „Politiken” en kvindelig Medarbejder i London: Fri „Eva” - vistnok den af Bladets kvindelige Medarbejdere, som bliver skattet højest, i hvert Fald den, som „Politiken” over for Offentligheden titulere: „vor udmærkede” o. s. v.
Fru „Eva” udviser en moderlig Ømhed for det svage Køn i sit gamle Fædreland - særlig med Hensyn til Toilettespørgsmaal, og vi henleder der for yderligere Opmærksomheden paa de mange praktiske Vink, som hun gennem „Politiken” skænker os.
Vi faar da at vide, at et Bad „bestaaende udelukkende af Sodavand og hvid spansk Vin, skal virke mege stimulerende paa slappe Nerver.” Slige Bade skal nok bruges meget i London, Paris og New Yorks fine Dame verden, hvorfor Fru „Eva” heller ikkt vil forholde „Politiken”s Strandvejs publikum en saa udsøgt Nydelse.
Et andet Bad med 6-8 Citroner og nogle Haandfulde Klid skal ogsaa være godt.
„Er man rig” - siger Fru „Eva” videre, „bliver det betydelig lettere (at pleje sig selv) en dygtig Kammerjomfru vil da gnide og massere, børste og pudse, uden at det volder een selv stor Ulejlighed.” -
Ellers er der ikke andet for, „naar Samvittigheden over at ligne „Bondepigen” slaar os (efter Sommerens Landophold), at ile til dem, der friserer, masserer, og til hende, der med elskværdig Taalmod plejer og pudser vore Negle, til de skinner som blege Opaler.”
Yderligere giver Fru „Eva” en - vistnok ypperlig - Anvisning til at pleje Hænderne: „Naar disse er vadskede, manicures de. Holdes de ved lige en Gang hver eller hver anden Uge af en Dame, der virkelig forstaar Kunsten, kan man nok, naar man har de nødvendige Instrumenter, selv gøre dem pænt i Stand. - Ved Aftentoilettet afgnider man dem med en Skive Citron og derpaa fugtes de med en Blanding af Agurkesaft, Benzoe, Glycerin og Rosenvand, 1/3 af hver af de to første og 1/3 tilsammen af de to sidste, blander det hele sammen o. s. fr.” -
Til de af „Politikens” Damer, som rejser til Sommerhotellerne langs Kysten giver Fru „Eva” mange velmente Raad: „Dagen før man rejser, ned skrives paa en Liste de forskellige Dragter, man tager med, og til hver enkelt samler man alle de Smaating sammen, der nu om Stunder spiller saa stor Rolle.
Naar alt er samlet fra Underskør til Smykker og Slør, saaledes som de hører til hvert Toilette, kan - Pakningen begynde. -
Bagagen bestaar af 4 Genstande der hører med til et godt Rejseudstyr Kuffert, Hatteæske (og Fru „Eva” haaber „for de danske Damers Velfærd”, at de ny engelske Hatteæske: til 25-30 Kr., som kan rumme 6 Hatte, maa være naaede til København), dernæst en Haandtaske til alle Flasker og Toilettesager og en Ren med Lærredshylster til Plaid, Rejsepude, Ulster, Stok, Parasoller og - Paraply -”.
Kjolerne endelig maa bestaa af „Rejsedragt, Formiddagsdragt, Promenadedragt, Selskabsdragt i et Par Udgaver og tilsidst, som en god Ven, en Slobrok - om man er træt, utilpas eller ked af at være mellem for mange Mennesker - og vil have en hyggelig Time paa sit eget Værelse.”
Til denne Fru „Evas” ypperlige Anvisninger til at klare sig i en snever Vending, synes der dog at kunne rejses et Par smaa Indvendinger. En Paraply - skriver een plus en Stok maa dog absolut være for lidt i Sammenligning med det øvrige ikke helt tarvelige Udstyr. Hvorfor ikke en Paraply og en hel Stok, der passer til de samme Smykker, som hører til hvert enkelt Toilette? - Slobroken dog maaske undtaget. Det hele blev da lidt mere stilfuldt.
Og - „for de danske Damers Velfærd”, hvordan staar det til med de londonske Hatteæsker til 25-30 Kr. pr. Stk.? Har vi faaet dem?