"Dame" - eller "Kvindesag"
For at kunne se, hvem der har Ret i dette Stykke, burde vi noget nærmere bestemme Betydningen af Ordet Dame. Er det alle dem, der lever uden at arbejde, saa udtrykte det Fattighuslem sig korrekt, som Sommer ude paa Landet klagede sig til mig, fordi „den anden Dame”, hun boede sammen med, var saa grulig slem i sin Mund. Men saa tog den Arbejdsgiver Fejl, der forleden averterede om „nogle Damer” til at rulle Cigarer. Er det i Klæderne det stikker, da maa vi langt op over Grænsen for borgerlig Skattepligt, dersom man da skal tro „Vort Hjem” som belærer os om, at en Dame „maa eje 4-6 Toilettrøjer foruden en lækker Natslobrok og selvfølgelig et større Antal Kjoler til de forskellige Tider af Døgnet. Er det noget af alt dette: Lediggang, Klæder, Penge, da er der efter mit Kendskab til Dansk Kvindesamfund ikke mange Damer indenfor Rækken. Forøvrigt sætter Foreningen jo intet Skel. Dersom blot hver tiende af de 11,000 organiserede Arbejdersker, vi har her i Hovedstaden, vilde lægge 4 Øre til Side ugentlig til at betale Kontingent med, vilde de kunne regere hele Samfundet og bestemme Retningen af dets Virksomhed.
Sofie Jensen har fuldkommen Ret, at der hersker en utilladelig Tankeløshed overfor det, der burde ligge enhver varmtfølende Kvinde paa Hjerte: vore Søstres haarde Kamp for Brødet. Men Ulykken er, at Tanker og Ord kun rækker saa kort; og for at gribe handlende ind, f. Eks. hidøre en Strejke, fordres der et personligt Kendskab til Forholdene, et saadant Kendskab, som kun vindes gennem aarelang Anstrængelse, ja egentlig vel kun ved selv at tage Del i Arbejdet. Men skrive og læse kan vi jo alle. Jeg synes derfor, vi bør bruge dette Middel til dog at komme hinanden lidt nærmere; og jeg har derfor glædet mig over den lille Artikel af Sofie Jensen, endskønt jeg ikke er enig med hende i hvad hun siger om kommunal Stemmeret.
Jeg vidste for det første ikke bedre end at dog nogle Arbejdersker var skattepligtige og altsaa ogsaa vilde blive stemmeberettigede. Jeg troede at en dygtig, øvet og nogenlunde heldig Arbejderske var nok saa god stillet som de Kvinder, der hører til det saakaldte literære Proletariat, de der - uden at faa Plads ved Kommunelærerindernes velbesatte Bord - af Lyst, Anlæg og Opdragelse er henviste til at leve af Aandsarbejde, som Literatur, Journalistik, Privatundervisning og Kontorarbejde.
At Kvindekaar er trange, de gælder i alle Fald ikke blot Haandens Arbejdere; saa meget mere Grund er der da til at støtte hinanden hvor det er muligt.
Derfor synes jeg ogsaa, Spørgsmaalet om kommunal Stemmeret vedrører alle Kvinder uden Hensyn til deres egen Deltagelse deri. Frase den Omstændighed, at Bevidstheden om at have kvindelige Vælgere jo sikkert vil paavirke de høje Borgerrepræsentanter, saa er vi dog enige om, at Deltagelse i det offentlige Liv under hvilkesomhelst Former er i høj Grad opdragende. Jo mere man kan have at udsætte paa de bedrestillede Kvinder, des mere maa man da ønske dem denne Opdragelse i Ansvarsfølelse, Interesserethed, videre Livssyn o. s. fr. og tro, at dette i Længden vil komme Samfundet i sin Helhed til Gode.
Er vi desuden ikke alle solidariske ogsaa i vore økonomiske Interesser? Eksempelvis vil jeg blot nævne det, at hver Gang en Kvinde tager et Aandsarbejde op for Alvor, bliver der en Syerske mindre, og det en af dem, der nedsætter Arbejdets Pris mest, nemlig dem, der syr for sig selv og derfor ikke regner det saa nøje med Betalingen for sin Tid; thi det, at Syning er et Allemandsarbejde mellem Kvinder, er vel dog en Hovedgrund til den daarlige Betaling for Syarbejde.
Hvor mange iblandt os, der er Damer, det kan der tvistes om; men Kvindenavn bærer vi alle; og noget maa der dog være i os, der, naar vi blot kan finde frem til hinanden, maa føre os sammen i en stor og styrkende Følelse af Fællesskab.
