« Tilbage til søgeresultaterne

Et Forfatter Jubilæum

« Se emneord

Den 27. November var det 25 Aar siden Fru Johanne Schiørring udsendte sin første Bog. Det er en lang Række Fortællinger og Skildringer, som er fulgt efter, og Fru Schiørring er i Aarenes Løb saavel blandt Forfattere som Forfatterinder bleven en af de mest læste, er ogsaa trængt ned i Befolkningens brede Lag, hvor man ikke behøver at frygte, at hun skal øve nogen forvirrende eller nedbrydende Indflydelse. Naar man taler med Folk udefra Landet, som har med Læsekredsene at gøre og spørger dem. hvis Bøger det er, som snarest slides op og maa fornyes, saa er Fru Schiørrings Navn et af de første, der nævnes. Og spørger Forældre om Bøger, som de med Tryghed kan give deres unge Døtre i Hænde, saa er Fru Schiørrings Navn igen fremme. Sædelig Renhed, et humant Livssyn og varm Fædrelandskærlighed præger hendes Værker, som ikke alene herhjemme er udkomne i mange Oplag, men ogsaa har vundet betydelig Udbredelse i fremmede Lande.” Paa Tysk er de alle sammen blevne oversatte, og desuden har Fru Schiørring Oversættere i Holland, England, Buda Pest og andre Steder, hun ved ikke selv hvor eller hvor mange, thi vore danske Forfattere kender jo ikke hvad Skæbne, deres Værker faar i Udlandet. Men ét ved baade hun og vi alle: at herhjemme mange har tænkt paa hende med venlig Tak i Anledning af den Mærkedag, hun fornylig fejrede.


« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner