Fremmede Sygeplejersker

Af

Charlotte Norrie, f. Harbou.

I.

Tre Fjerdedele af alle Ulykker i Kvinders Liv skriver sig fra, at de fritager sig selv fra den Fordring om Uddannelse, som anses for nødvendig for Mænd.

(Florence Nightingale.)

Det var den nye Verdens Plejersker, hvem Lavrbærrene tilfaldt paa Sygeplejedagen under den internationale Kvindekongres i London i Sommer, og blandt dem var det igen de amerikanske, der indtog den første Plads, „thi Amerika lader til at være det eneste Land, hvor Sygeplejekunsten hviler paa et ligefrem fagligt Grundlag,” sagde Mrs. Grace Neill, „Assistant Inspector of Hospitals and Asylums”*) paa New Zealand. Mrs. Neill skal i Embedsmedfør mindst en Gang hvert andet Aar besøge over 40 Hospitaler og Stiftelser paa „de lykkelige Øer,” og hun fortalte bl. a., at mange af de Smaasygdomme, som de evropæiske Plejersker sukker under, ikke kendes derovre, hvor den 8 Timers Arbejdsdag er indført de fleste Steder, eller hvor Plejerskerne dog i det mindste skifter 3 Gange i Døgnet.

Mrs. Neill bar sit Hoved en lille Smule højere og holdt sig lidt rankere end de fleste. „Jo, vi Kvinder har fuld politisk Stemmeret paa New-Zealand. Jeg har selv afgivet min Stemme flere Gange, men man kan ikke se Forskel paa os, før og efter at vi har stemt! Ikke desto mindre føler man sig som et andet Menneske, naar man forlader Valgurnen!”

Den gamle, jeg tror 65 aarige, Miss Watkins, der arbejder som Distriktsplejerske i Kapkolonien, kan vi vist ogsaa regne for en af den nye Verdens Plejersker, thi Sydafrika var jo ikke kendt af „de gamle”. I Kapkolonien har ingen Lov at praktisere som Læge, som Jordemoder eller som Sygeplejerske uden særlig Bevilling, og den opnaar man ikke uden at have fremlagt Bevis for efter fuldendt Uddannelse at have bestaaet Eksamen ved en Skole, som Koloniens Regering har anerkendt.

Miss Watkins er uddannet paa Hospitalet i Kimberley og har Afgangsbevis, Certifikat, fra Skolen der; men hun omtaltes ikke som „a certificated nurse”**), - det er der saa mange, der er, - Miss Watkins kaldtes: „a State Registered Nurse^”***).

Englænderne holder meget af at sætte et Adjektiv foran Ordet „nurse”. Miss Watkins Betegnelse er overordentlig fin, de fleste kaldtes „certificated” eller „graduated” for at meddele, at de havde taget deres Eksamen, men disse Udtryk er ved at komme i Miskredit, da Sanatorier og Smaahospitaler, der aldeles ikke er i Stand til at byde en fyldestgørende Uddannelse, finder det fordelagtigt at agere Sygeplejeskole og udstede Certifikat. Atter andre betegnedes som „trained nurses”****); men, Udtrykket „trained nurse” betyder ingenting, enhver kan kalde sig „a trained nurse”, siger et engelsk Sygeplejeblad, „the Nursing Record” for den 29. Juli d. A. Ønsket om en af Staten foreskreven Eksamen og dermed følgende Grad udtales derfor atter og atter.

Det er forskelligt, hvor lang Uddannelse de forskellige Skoler fordrer, før de giver Eleverne Afgangsbevis. Flere Hospitaler forlanger kun 2 Aars Tjeneste, andre 3 Aar. Et Hospital forlanger kun 2 Aar af de Elever, der betaler 50 Lstr. (ca. 900 Kr.) for deres Uddannelse, 3 Aar af dem, der betaler 30 Lst., og 4 Aar af dem, der intet betaler for Uddannelsen, og tilmed er de mest betroede og bedst lønnede Stillinger ved Hospitalet forbeholdt dem, der har betalt for Uddannelsen. Det var Mrs. Bedford Fenwick, der, medens hun var Forstander, inde paa St. Bartholomew’s Hospital i 1888 først indførte den treaarige Uddannelse paa lige Vilkaar for alle.

De almindelige Plejerskers Løn er ikke særlig stor i England - omtrent som her i Landet, men Pengene forslaar mindre derovre. Hospitalsforstanderinderne derimod faar undertiden høj Løn, der siges ofte 300 Lstr. aarlig - ca. 5,400 Kr.

Om flere af de amerikanske Plejersker, der var til Stede ved Kongressen, hedder det: „det er hendes Fortjeneste, at den treaarige Uddannelse er indført ved det-og-det Hospital;” dette gælder f. Eks. Miss Lucy Walker og Miss Lavinia Dock.

Hvad var det, der udmærkede de amerikanske Plejersker frem for alle de andre?

Først og fremmest deres Veltalenhed; Amerikanerinderne er fødte og uddannede Talere. Men Veltalenhed er ikke den eneste Vuggegave, Amerika giver sine Døtre.

Amerikanerinderne bar alle Præget af, at de følte, at det er deres Ret og deres Pligt at gaa med aabne Øjne i Verden og at danne sig en Mening om alt, hvad de ser. Og har de først dannet sig en Mening, saa føler de det som en Ret og en Pligt at føre den Sag frem, som ligger dem paa Hjerte. De føler det som en Ret, der uomtvistelig tilkommer dem, - ikke som noget, de tiltager sig, og hvortil de maa dokumentere deres Adkomst.

*) Hjælpeinspektrice ved Hospitaler og Sygehjem.

**) ordret: Sygeplejerske med Bevis.

***) ordret: en af Statens autoriseret Sygeplejerske.

****) oplærte Sygeplejersker.