Næringsværdi eller Gift

Officielt indbød Afholdssamfundet i Mandags, i Arbejderforeningens Festsal, Nørrevoldgade, til Foredrag af Dr. Ottosen om „Sundhed og Livsnydelse”, men privat oplystes det, at det var „Sundhedsforeningen”, der arrangerede Mødet, og Taleren valgte tilmed et andet Emne. Naar Mødet alligevel - ikke blot forløb i Ro, men tillige til alle Tilhøreres udelte Tilfredshed, skyldtes det alene Dr. Ottosens geniale Evne til at give sit Emne en populær Form, saa disse jævne Arbejdere under Foredraget stiller Spørgsmaal paa Spørgsmaal og - selvfølgelig faar dem besvarede. Noget saa fornøjeligt hører man ikke til Hverdag.

- "For at vedligeholde og forøge vor Livskraft fordrer vort Legeme Næringsmidler - og saadanne, der ikke efterlader skadelige Følger. Et saadant Næringsmiddel har vi i Brødet, der for os er det vigtigste. Kød indeholder 25-27 % Næringsværdi, men Brød det dobbelte og bedste Sorter Brød det tredobbelte. -”

„Har Rugbrød mere Næringsværdi end Hvedebrød?”

„Ja, - men Hvedebrød bliver lagt i Mælk, hvorved der paa kunstig Maade tilføres et Næringsstof i Stedet for den værdifuldeste Del af Hvedekornet, som er fulgt med Skallen; - Rugbrødet maa dog ikke være surt, det skal være Gærbrød.

Brødet er vort Hovednæringsmiddel - og vi skulde spise mere tør Mad, vi spiser altfor megen Søbemad hos os, Kødsuppe f. Eks. kan helt ødelægge vore Spytkirtlers Virksomhed, og det er denne, der har den afgørende Indflydelse paa et Menneskes Fordøjelse. -”

„Er der ingen Næring i kraftig Kødsuppe?”

„Nej! - I en Tallerken Kødsuppe er ikke saa megen Næring, som der kan ligge paa en Negl.”

„Hvorfor ordinerer Lægerne da Bouillon til svækkede?”

„Ja, - spørg den Læge, der gør det hvorfor? Jeg gør det aldrig - og det er mig heller ikke bekendt, at nogen, i hvert Fald blandt de yngre Læger, bruger dette Middel. Kødekstrakt: Udtræk, har ingen Næringsværdi, men det indeholder stimulerende Stoffer, lige som f. Eks. Bajersk Øl. Den Næringsværdi, som Bajersk Øl indeholder, vil stille sig saaledes, at naar en Brygger bruger for 10 Kr. Malt, saa vil han heraf udbringe saa meget, at det Kvantum Øl, vi betaler (til 11 Øre for en Bajer) med 26-27 Kr., vil indeholde Næringsværdi for 10 Øre. - Resten er Alkohol - den rene Gift - som dræber alt Liv.

I en Pot Spiritus er saa megen Gift, at den kan dræbe 30 - tredive - 4 Aars Børn. - Den voksne taaler jo noget mer, - men hvor meningsløst er det dog ikke at tylle Gift i sig. Hvem vil dog med Vilje ødelægge sit eget Liv og Legeme og se sine Børn som Idioter?

Alkoholen ødelægger os baade sjæleligt og legemligt. Saa længe den er i Legemet, kan den regelmæssige Omdannelse af Næringsmidlerne ikke foregaa. Naturen er dog indrettet saaledes, at Alkoholen ikke straks dræber den voksne, - men den gaar over i Blodet, hvorved den angriber vore sjælelige Evner. Hjernen er et bogstavelig talt millionstrenget Instrument - og lige som et Klaver ikke kan give smukke og rene Toner, naar Strengene er sprungne, kan den menneskelige Hjerne heller ikke arbejde normalt, naar Strengene her er itu. Den, der bedst vedligeholder sin Livskraft ved gode og sunde Næringsmidler, vil være i Stand til at udføre det bedste, baade sjælelige og legemlige Arbejde. Men hvor urimeligt vilde det dog være, om Gift skulde være i Stand til at bringe os noget godt. Nej, Giften, Alkoholen nedbryder, hvad Næringsmidlerne bygger op; den angriber og dræber de samme Hjerneceller, som Næringsmidlerne skal forny, efterhaanden som de slides op, den dræber alt Liv, vor Livskraft, vor Lykke.

Kan vi faa Folk til at forstaa dette, maa vi vel haabe, at ikke blot Maadehold: - lidt Gift - men Afhold: - slet ingen Gift i vort Legeme - kan blive Følgen; vi maa blot blive ved at raabe højt, til alle hører os.”