« Tilbage til søgeresultaterne

Tjenestepigernes Møde

« Se emneord

Af den lange Forhandling, der fulgte efter Foredragene, maa vi nøjes med at fremdrage de mest karakteristiske Udtalelser.


Fru B. Berg-Nielsen oplyste, at for 14 Aar siden havde „Dansk Kvindesamfund” afholdt et lignende Møde, men da var det Fruerne der debatterede Spørgsmaalet. Naar de unge Piger nu selv tager Sagen op, skal det nok gaa. Tanken om en Tjenestepigeskole er udmærket - men hvor skal Pengene komme fra? - Taleren spurgte blot. Det er en Fejl, at unge 14 - 15 Aars Piger, uden nogen som helst Uddannelse skal arbejde for Løn, de skal lære deres Arbejde. „Dansk Kvindesamfunds” Husmødreforening har begyndt en Virksomhed i denne Retning. Unge Piger bliver sendt ud til forskellige Hjem et Aars Tid, hvor Husmoderen da oplærer dem i al Husgærning. Men selvfølgelig henvender Foreningen sig kun til Husmødre, den kender, - Børnenes Arbejdskraft skal ikke her udsættes for at blive misbrugt. Mangler de Klæder i denne Tid, saa hjælper Foreningen dem. Vi har hidtil kun hørt godt fra disse Forsøg, det synes at skulle lykkes. Ligeledes tænkes der paa at faa oprettet en Afdeling som en Art Husholdningsskole (Husøkonomi som Statssag) under Landbohøjskolen, hvor Landets unge Kvinder kan faa en Faguddannelse til deres Gerning lige saa vel som Landets Sønner i rigt Maal faar deres. Og faar vi da dygtige Husmødre, der selv har været med at udføre Arbejdet, saa ved de ogsaa hvad dette er værd og vil bedre kunde værdsætte den Hjælp en dygtig Pige kan yde hende. Og Husgerningen vil højnes rundt i Hjemmene. Hele vort Husstel kan muligt ordnes mere enkelt - og selvfølgelig skal en Tjenestepige, - ligesom ethvert andet Menneske have sin Fritid, som hun selv raader over, vi andre skal ikke være Barnepiger for dem, vil de ikke passe paa sig selv, saa kan vi heller ikke. Og endelig skal vi have Tyendeloven slaaet ihjel. Hvorfor i al Verden skal Tyendet leve under en anden Lov end vi andre? en Lov, der endnu er værre for Mændene end for Kvinderne, idet den berøver dem deres Valgret. Hvorfor skal Tyendet være en Klasse for sig selv? Tyendeforholdet reguleres af Tilbud og Efterspørgsel; det er en Akkord fra begge Sider - ikke andet, de udfører vort Arbejde, og vi betaler dem Løn derfor, men det behøves der ingen særlig Lov for - .” Under stærkt Bifald, som for øvrigt hele Aftenen fulgte de kvindelige Talere, sluttede Fru B. Berg-Nielsen, hvorefter nogle mandlige Talere havde Ordet. Med stor Glæde havde den ene hørt paa denne Forhandling og ønskede, at Tjenestepigerne maatte faa Lykke og Held til at bedre deres Stilling. En anden fandt Programmet altfor vagt og moderat, der skulle stilles anderledes store Fordringer. En tredie mente, at Pigerne skulde gaa sammen med de mandlige Tyende i deres Fagforeninger og da navnlig alle Hotel- og Restaurationspiger - for var der nogen, der havde det trangt, saa var det nok disse, og kun ved at gaa sammen med Arbejderpartiet og gennem deres Repræsentanter Rigsdagen faa deres Krav frem for Lovgivningsmagten - kunde Tjenestepigerne vente at faa deres Kaar forbedret. - Formanden for Tjenestetyendets Fagforening fandt det underligt, at Pigerne ikke gik til denne, men dannede en ny, - hvortil Frk. Marie Christensen svarede, at hun først for faa Dage siden havde vidst, at der eksisterede en saadan - og paa en skriftlig Henvendelse dertil, havde hun end ikke modtaget Svar, saa Fejlen kunde ikke være paa hendes Side. Nu maatte Foreningens Medlemmer selv tage Bestemmelse, om den skulde staa uafhængig eller mulig en Gang søge Samarbejde med den ældre. -


Til det under Foredragene fremsatte Ønske om, at Herskaberne skulde støtte Pigerne ved at give Bidrag til en Bygning m. m. blev fra flere Sider svaret: nej! - gør det selv, rejs Jer selv en Bygning og søg de billige Statslaan dertil, - ikke ved Gaver eller Basarer, men ved Jert Kontingent skal I føre Jer Sag frem, som alle Organisationer gør. Da staar I paa fast Grund og ved, hvem I skal stole paa. -


Mødet sluttede sent, og derefter indmeldte mange sig i Foreningen. Det er Hensigten senere hen at afholde lignende Møder i de forskellige Dele af Byen.


Man hører efter dette første Møde adskillige forskrækkede Udraab over, at Pigerne fordrer fri Kl. 7: „Skal Husfruen da selv sørge for Aftensbordet, mens Pigen gaar ud at spadsere?” - Dette er sikkert ikke Meningen, et saadant Punkt var i hvert Fald ikke paa Programmet Mødeaftenen. Her blev det udtrykkelig pointeret, at kun „hvad der laa ud over Aftensbordet” blev regnet for Natarbejde. Alt i alt kan Pigernes Fordringer dog nærmest kaldes moderate. Ingen ved som Tjenestepiger hvad en 16-17 Timers Arbejdsdag vil sige. At de kan ønske denne forkortet vil ingen human Husmoder kunne fortænke dem i. Nu er det kun at haabe, at netop de dygtige Piger, og dem, der har det godt, ikke vil holde sig tilbage, men netop først gaa ind i Foreningen for at kunne bevare denne i det sunde Spor, den nu synes at være inde paa.