Danmark

Kvindernes Valgret.

Det er gaaet med Kravet om Kvindernes Valgret, som med saa mange andre af de store Spørgsmaal, der har været fremme i Tiden. Til at begynde med har det mødt den hæftigste Modsigelse og Modstand, ligesom det fra mange Sider endog blev betegnet som det reneste Hjernespind. Men lidt efter lidt er det trængt ind i Folks Bevidsthed, at der vist alligevel var noget berettiget i Kravet, og Tanken er efterhaanden vokset saa stærk og kraftig, at man i sidste Rigsdagssamling oplevede det Særsyn midt i alle de politiske Modsætninger, som det parlamentariske Liv er saa rigt paa, at finde Kravet om Kvindernes kommunale Valgret som en Sag, hvorom der herskede den skønneste Enighed blandt samtlige politiske Partier -, en Enighed, der strakte sig lige fra de rødeste Socialister og til de mest konservative Elementer.

Men naar Stemningen i Rigsdagen var saaledes, spørges der ganske naturligt: "Hvorfor blev Kvindernes kommunale Valgret saa ikke gennemført? -"

Og Svaret maa da lyde: -

Fordi Rigsdagens Medlemmer ganske vist alle var enige om det retfærdige i at give Kvinderne kommunal Valgret - men det var ikke for dem en Hovedsag, noget, hvorfor alle Hensyn maatte vige -.

Aarsagen maa da nærmest tilskrives, at den var kædet sammen med Valgene til Amtsraadene, hvor man fra konservativ Side stillede forskellige Fordringer i Retning af Valgcensus, som det ledende Venstreparti .ikke mente at kunne gaa ind paa.

Men i politiske Kredse venter man, at Kvindernes kommunale Valgret, naar Forslaget i næste Rigsdagssamling paany tages op, vil blive gennemført.

Og i hvert Fald har man nu fra alle Sider givet Tanken en saadan Tilslutning, at den ikke længere lader sig udskyde.

Naar danske Kvinder naar saa vidt, at der tildeles dem kommunal Valgret, vil det - efter hvad man nu kan se - ikke blive noget, der ydes med karrig Haand eller smaalig Hensyntagen til, om de direkte betaler Skat til Kommunen. Ikke blot de egentlige skatteydende Kvinder, men ogsaa enhver Hustru, hvis Mand er Skatteyder, vil opnaa saavel Valgret som Valgbarhed.

Jeg véd ganske vist, at der blandt ledende Kvinder her i Landet, hersker en Del Modløshed, fordi Forslaget om Kvindernes kommunale Valgret ikke blev gennemført i den forløbne Rigsdagssamling -, men de Udtalelser, der efter Rigsdagssamlingen er fremkommet fra betydningsfulde Politikere, senest fra Konseilspræsidenten ved hans Møde forleden i Ulfsborg, viser, at det er Hensigten - ikke blot paany at forelægge Forslaget i næste Rigsdagssamling - men eventuelt at optage en Kamp for dets Gennemførelse.

Kvinderne har derfor al Grund til at se Fremtiden frejdig i Møde. Det kan nu med næsten matematisk Nøjagtighed udregnes, naar Kvindernes Valgretskrav har sejret ogsaa i vort Land.