"Opraab til russiske Foreninger og til russiske Kvinder!"

Vi har fra Rusland modtaget følgende Artikel, med Anmodning om at optage den i vort Blad:

„Opraab til russiske Foreninger og til russiske Kvinder!”

For tredive Aar siden dannede der sig en lille Gruppe af Mænd og Kvinder, der af inderste Hjerte var deres Fædrelands Ve og Vel hengivne, og de kom til den Slutning, at Fædrelandets Vel mest af alt afhang af den moralske og intellektuelle Udvikling af Kvinderne, som værende den næste Generations baade Mødre og Opdragere. Denne Gruppe hengav sig nu til det ene Formaal: at hjælpe den russiske, kvindelige Ungdom til at erholde Adgang til videnskabelig Opdragelse, og stræbte efter baade at organisere Mellemskoler og Højskoler for den. Uden Midler og kæmpende baade mod Mængdens Ligegyldighed og mod dens Fjendskab, lykkedes det dog omsider denne lille Gruppe ved sin Standhaftighed og glødende Hengivenhed for Sagen at vinde Samfundets Sympathi, og hermed strømmede nu Penge ind fra det hele Rusland i en saadan Overflod, at de, der maatte begynde med 222 Rubler og 25 Kopek nu har faaet deres egen store Højskole for Kvinder med egne videnskabelige Fakulteter, Bibliotheker, Observatorium samt Sovesale, hvilke sidste reserveres for unge kvindelige Studerende, der kommer fra alle Dele af Rusland for at uddannes. Med eet Ord, vi har nu en Ejendom, der er mere end en Million Rubler værd. Kvindernes Berettigelse til at tilegne sig en videnskabelig Opdragelse kan ikke længer bestrides.

Men Samfundet har endnu flere Forpligtelser mod Kvinderne. Kampen har kun ændret Form. Hvad de nu trænger til er meget kompliceret, og Livet maner Kvinderne af do forskelligste Samfundsklasser til at tage Del i det offentlige Arbejde. Kvindernes Hovedmasse sætter sig paa Listerne. Blandt disse er det især Arbejdskvinderne med deres store Behov og Krav, som maa høres.

Da vor Presse altid er optagen af offentlige Anliggender og kun i ringe Grad skænker vore Krav sin Opmærksomhed, er vi tvungne til - ligesom Kvinderne i andre Lande - at udgive vort eget Blad, hvilket vi stiftede i Juni 1907 og som hedder: "The Alliance af Women".

Jeg benytter mig af denne Lejlighed til at gøre et Opraab til alle russiske Kvinder, til alle dem, der arbejder i Velgørenhedsforeninger eller i andre civilisatoriske Institutioner. Lad os forene os i et nationalt Kvinderaad og derigennem staa i Forbindelse med det Internationale Kvinderaad. Formaalet for de nationale Kvinderaad er at forene alle Kvinder i Civilisationens Arbejde uden Hensyn til Nationalitet eller Religion, idet fuldstændigt Selvstyre overlades ethvert Land i dets egen indre Organisation. Da jeg selv er Vice-Præsident for det Internationale Kvinderaad, modtager jeg mange Breve, der paaminder mig om, at den russiske Kvinde burde gaa ind i den Internationale Kvindebevægelse for at fremme Kultur og Civilisation. Kun China og Rusland er ikke gaaet ind i Raadet. Mon det virkelig skulde være saa, at de chinesiske Kvinder vil indmelde sig der før vi? Det haaber jeg dog ikke!

A. P. Philosofoff.

St. Petersborg. Kovensky. No. 15.