« Tilbage til søgeresultaterne
Festen for Kvindernes kommunale Valgret paa Raadhuset
Det var en broget Forsamling, der husedes paa Raadhuset iaftes. Kvinderne var naturligvis især repræsenterede, og man kunde straks se, hvem der vilde blive til Aftenfesten, og hvem der vilde nøjes med at overvære de fire annoncerede Taler. Thi Gade- og Selskabstoiletter blandedes i livlig Afveksling.
Fru Charlotte Norrie bød Velkommen som Dirigent, efter at nogle Musiknumre havde indledet Festen.
Derpaa fulgte de forskellige Forbunds Talere i kronologisk Orden.
For »Dansk Kvindesamfund« - stiftet i 1871 - talte Fru Jutta Boisen-Møller varmt og hjerteligt, som den fødte Taler hun er. Glæden over Sejren straalede ud fra hele hendes Skikkelse, og hun hilstes af levende Bifald.
Frk. Ida Falbe-Hansen talte for »Danske Kvinders Nationalraad« - stiftet i 1899 -. Hendes Tale har sikkert være baade klog og velformet, men Rummet slugte Stemmen, og til os paa den modsatte Sides Balkon naaede den ikke. Vi maatte nøjes med de Bifaldsyttringer der viste os, hvad vi var gaaede Glip af.
Fru Vibeke Salicath talte for: »Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund« - stiftet i 1899. Hendes Tale galdt nærmest den almindelige Kvindebevægelse i Danmark, uden særlig at betone det Forbund, som hun repræsenterede, hvilket vel burde kunne gøre sig bemærket som det Baand, der knyttede Kvindevalgretten i Danmark til det store Arbejde i den internationale Alliance, hvilken som en Sol sender sine Straaler ud til mange Lande. Netop saadan en Straale rammer Danmark gennem sit Valgretsforbund.
Tilsidst talte Fru Elna Munch som Repræsentant for det yngste, men meget kraftige Forbund, der i sin her i Byen værende Gren hedder: »Kjøbenhavns Valgretsforening«. Dette er en god gammel Bekendt af Kvindeforeningernes Valgretsforbund, under hvis Vinger det i Januar 1905 blev stiftet under Navn af »Politisk Kvindeforening«, som en Aflægger, til hvilken der knyttedes mange Forhaabninger. Fru Munchs Tale overholdt ikke Alliancens Forskrifter der lyder: at man skal være non-partisan. Den støttede sig helt til det radikale Parti. Man vil muligvis alle snart nødsages til at erklære sig som Tilhængere af dette eller hint Parti, hvormeget man end ser, at udmærkede Førere stræber efter at holde Kvinderne udenfor Partierne. Imidlertid vil vi snart faa at se, hvad Vej Strømmen bærer i Danmark.
Heller ikke denne Tale naaede helt over til os.
Denne Del af Festen sluttede som den var begyndt med Musik.
Først ved Bordene, hvor ca. 600 Personer var placerede, fik man ret Øje paa vore indbudte, af os højt hædrede Gæster. Der var Hs. Exe. Indenrigsministeren og der var Trafikministeren samt Borgmester Jensen, Borgmester Marstrand, Raadmand Knudsen m. fl. Vort Øje søgte forgæves Kvindesagens mangeaarige Ven, Frederik Bajer; han var i Udlandet.
Fru Professorinde Lund, der var Formand for Festkomitéen, holdt en længere Tale. Men Lydbølgerne fra de mange Spiseborde paa de forskellige Gallerier, som omgav Hallen i flere Etager, steg op og bredte sig over os som en øredøvende Summen, der druknede alt hvad vi sagde. Man anede ikke engang ved de nærmeste Borde, at der var holdt en Tale. Man opgav tilsidst Kampen mod disse Lydbølger og henlagde Resten af Talerne til Hallen, hvor Kaffen skulde serveres.
Fru Johanne Munter, der havde faaet det Hverv at udbringe Skaalen for Hs. Majestæt Kongen, udtalte, forinden man forlod Bordene, »at dette var en Skaal, der aldrig maatte motiveres. Det vilde denne Gang være umuligt at overholde dette Forbud, thi Kvinderne følte en dyb Trang til at bringe deres Tak til Hs. Majestæt for den Underskrift, der bragte Fuldendelsen af den kommunale Lov, der i Kommunen stillede Kvinderne lige med Mændene. Med denne Begrundelse maatte Kvinderne nu have Tilladelse til at udbringe et Leve for Hs. Majestæt Kong Frederik den Ottende, for Hds. Majestæt Dronning Louise og for den hele kongelige Familie.«
To Sange af Gyrithe Lembcke og Anne Bruun blev afsungne ved Bordet og man trak sig derefter ned ad Trapperne. Man samledes i den store Hal, hvor Kaffen serveredes, og hvor man bagefter under bedre Betingelser kunde høre Frk. Eline Hansens og Frk. Anne Bruuns Taler.
Musiken faldt ind med Danse, og Mennesker af den forskelligste Stand og de forskelligste Vilkaar fik sig en Svingom paa Gulvet i den almindelige Forventning om de gode Tider, der skulde oprinde baade for Kvinder og Mænd, naar Kvinderne fik deres Part af Kommunestyret.
Atter kaldte Klokken os til Samling for at Hs. Majestæt Kongens Svar kunde blive hørt under dyb Opmærksomhed:
»H. M. Kongen sender den Kreds af Kvinder og Mænd, som Valgretsloven har samlet til Fest sin hjærteligste Genhilsen og Tak og knytter hertil Ønsket om, at denne store og betydningsfulde Reform maa virke til Held og Lykke for Fædrelandet.« Rosenstand.
Atter lød Dansens Toner, atter susede den muntre Svingom rundt om os. Men snart forkyndte Raadhusuhrets manende Slag, at Klokken var 11 og Festen forbi, og at man skulde gaa hjem til Hvile for at samle Kræfter til at indlede den nye Æra for Kvinders Virksomhed.
