« Tilbage til søgeresultaterne
Norges Forslag
(Dr. Louise Qvam’s Forslag),
1) Principielt Forslag.
Kun een Landsorganisation for Kvindestemmeret kan være Medlem af International Woman Suffrage Alliance fra samme Land.
Subsidiært Forslag.
I Lande hvor 2 eller flere Landsorganisationer eksisterer, kan alle disse blive repræsenterede i I. W. S. A., hvis de vil enes om at vælge en Central Exekutiv Komité, som skal være Bindeled mellem den Internationale Kvindestemmerets Alliance og de forskellige Lands-Organisationer for Kvindestemmeret i vedkommende Lande.
Den Internationale Kvindestemmerets Alliance har kun at gøre med denne Centrale Exekutiv Komité, som har al Korrespondance og Samkvem for sit Land med den Internationale Alliance.
Vedkommende Land har 6 Delegerede og 6 Suppleanter som de øvrige Lande ved den Internationale Alliances Møder.
Den Maade, hvorpaa disse Delegerede og Suppleanter saavelsom den Centrale Exekutiv Komité skal vælges og alle andre Lovbestemmelser tages angaaende Forholdet mellem Landsorganisationerne for Kvinders Stemmeret og den Centrale Exekutiv Komité - skal bestemmes af Landsorganisationerne i vedkommende Land selv.
2) Motivering af Forslaget.
Naturligvis maa vi ønske, at alle Stemmeretskvinder hele Verden over maa forenes i den internationale Kvindestemmeretsalliance. Thi Enighed gør stærk. Artikel II i den Internationale Alliances Love siger udtrykkelig, at »Alliancen skal forene Venner af Kvinders Stemmeret over hele Verden.« Og Artikel III, Sektion l synes mig efter sin Bogstav at tillade enhver Landsorganisation for Kv. St. at blive Medlem. Men vi smaa Nationer med ringe Folketal (som derfor i Regelen ikke vil have mere end én Landsorganisation), vi ønsker ikke at kvæles af de store, vi ønsker at være paa lige Fod med de større Nationer med en talrig Befolkning - ligesom vi hidtil har været det i Alliancen.
Derfor synes vi ikke, at mere end én Landsorganisation fra samme Land kan blive Medlem efter denne Paragraf.
3) En Ændring af Lovene bliver nødvendig.
Hvis de Lande, der har mere end én Landsorganisation for Kvinders Stemmeret, kunde repræsenteres ved sex Delegerede og sex Suppleanter, som før - og disse blev forholdsmæssig fordelte paa Landets forskellige Organisationer - saa kunde alle dette Lands Stemmeretskvinder blive forenet i den Internationale Alliance, som dens Loves: Artikel II siger.
Men naturligvis kan ikke den Internationale Alliance bestemme, hvor mange Delegerede og Suppleanter hver af disse Landsorganisationer bør have. Heller ikke Maaden, hvorpaa de bør vælges.
Vedkommende Landsorganisation maa selv enes angaaende disse Punkter.
1) De kan give Organisationerne et lige stort Antal Delegerede og Suppleanter.
2) Eller de kan fordele dem paa Organisationerne i Forhold til deres Medlemstal.
3) Eller de kan give den Organisation som fra først af var Medlem af den Internationale Alliance en større Andel af Delegationen.
Men det vil være nødvendigt at den Internationale Alliance kun har med én Institution i hvert Land at gøre. Derfor maa de forskellige Landsorganisationer i samme Land blive enige om at vælge en Central Exekutiv Komité. Denne Komité skulde da være Bindeleddet mellem den Internationale Alliance og de forskellige Landsorganisationer for Kvinders Stemmeret i vedkommende Land.
Alle Forretninger og alt Samkvem mellem Organisationerne og den Internationale Alliance maa gaa gennem eller besørges af denne Komité.
Louise Qvam.
Hermed har vi gjort vore Læsere bekendt med det norske Forslag. Dette synes kun at være for Landsorganisationer, saa der kan ikke blive mange Ansøgere til Optagelse.
Vi meddeler i næste Nummer det Svenske Forslag og muligvis et Dansk Forslag, om noget af de for Tiden omdebatterede Forslag skulde vise sig at vinde Sejr og blive vedtaget ved Valgretsforbundets Generalforsamling i October.
Johanne Münter.
